Erhvervsskoler vil gøre flygtninge klar til job

FORSLAG: Med et nyt udspil til regeringen om korte uddannelsesforløb vil landets erhvervsskoler gøre flygtninge klar til det danske arbejdsmarked hurtigst muligt. ”Vigtigt at undgå klientgørelse,” siger direktør.

Mens regeringen har indledt forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter om at få tusinder af flygtninge i arbejde, spiller lederne på landets erhvervsskoler nu ud med et forslag til, hvordan de mange flygtninge kan gøres klar til job.

Det sker med et konkret forslag om nye landsdækkende basisuddannelser til integration for flygtninge på arbejdsmarkedet.

Realistiske jobåbninger
Uddannelserne skal – med en vekselvirkning mellem faglig og sproglig opkvalificering - sikre, at flygtningene hurtigst muligt er klar til at komme ud i virksomhederne inden for brancher, hvor der efterspørges arbejdskraft, og hvor der er realistiske jobåbninger på medhjælper-niveau, for eksempel inden for lager, industri, bygge og anlæg, butik, rengøring og kantine, foreslår erhvervsskolernes ledere.

Login