Erhvervsuddannelser i fokus på årets Sorø-møde

SORØ: I tråd med Troels Lund Poulsens (V) udmelding om et 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne, har undervisningsministeren valgt erhvervsuddannelser som årets fikspunkt til Sorø-mødet i august.
Marie Dissing Sandahl
Hvert år i august samler den siddende undervisningsminister traditionen tro en udvalgt skare fra uddannelsesverdenen på Sorø Akademi, og i år er ingen undtagelse. Og igen i år er det en ny minister, som inviterer til det traditionsrige møde, som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) indførte i sin første periode som minister.

Årets tema er erhvervsuddannelser og Danmark i vækst og er valgt af ministeren selv. Han pointerer i indbydelsen, at mødets tema hænger sammen det 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne, som blev aftalt i regeringens aftale med Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller om "Danmark som en vækstnation".

I indbydelsen understreger Troels Lund Poulsen, at Sorø-mødet skal bruges til at drøfte, hvordan erhvervsuddannelserne kan bidrage til væksten i fremtiden. For som ministeren selv skriver, så er mange af udfordringerne velkendte, og han henviser til, at flere og flere ufaglærte jobs forsvinder, og at demografien viser mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00