TEKNIQ og Dansk El-Forbund: Sådan gør vi EUD-reformen til en succes

Af Tine Voldby og Benny Yssing
Henholdsvis underdirektør for installatørernes organisation TEKNIQ og forbundssekretær for elektrikerne i Dansk El-Forbund

Reformen af erhvervsuddannelserne virker, og der er ikke belæg for at ændre rammerne endnu en gang.

Derimod betaler det sig at udnytte de rammer, der blev lagt med reformen i 2015. Elektrikeruddannelsen er den mest søgte tekniske erhvervsuddannelse. Sammen har vi som arbejdsgivere og fagforening arbejdet konkret på at skabe en elektrikeruddannelse, som unge faktisk finder attraktiv.

EUD-reformen virker!
EUD-reformen gav os de nødvendige rammer. Målet er nået, og derfor bekymrer det os, når andre begynder at sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende rammer i erhvervsuddannelserne.

Det er vores klare anbefaling, at nu skal vi holde fast. Vi har de rigtige rammer. Det har gavnet elektrikeruddannelsen, og det kan gavne alle andre uddannelser. Som organisationer har vi selv et ansvar for at udvikle uddannelserne, så de er attraktive for de unge og erhvervslivet, og som sikrer, at de til enhver tid matcher kompetencebehovet på arbejdsmarkedet.

Vi har skabt en uddannelse, som netop har noget af det, som ellers gør gymnasiet attraktivt for en del unge. Mange valgmuligheder og afsluttende specialisering er nu de markante træk ved elektrikeruddannelsen.

Vi har de rigtige rammer. Det har gavnet elektrikeruddannelsen, og det kan gavne alle andre uddannelser. Som organisationer har vi selv et ansvar for at udvikle uddannelserne, så de er attraktive for de unge og erhvervslivet.

Tine Voldby og Benny Yssing
Underdirektør for TEKNIQ og forbundssekretær for Dansk El-Forbund

De unge har aldrig været dygtigere
De unge strømmer dog ikke til af sig selv. I fællesskab har TEKNIQ og Dansk El-Forbund brugt 2,5 millioner kroner på at brande faget, branchen og uddannelsen gennem de sidste tre år. Facebook og anden annoncering er brugt målrettet over for folkeskolens ældste klasser.

Når man læser Altingets artikel fra 31. marts med forskere, skoleledere og kommissionsfolk, så sidder man tilbage med et billede af en EUD-reform, der allerede nu er ved at slå sprækker, men sandheden er, at EUD-reformen er spillevende.

Det bliver bevist hver eneste dag på erhvervsskolerne, hvor stadig flere unge er i gang med elektrikeruddannelsen, og hvor skolerne melder om, at de unge aldrig har været mere dygtige og mere motiverede.

Skruetrækkere er erstattet med robotter
Vores branding af el-branchen og uddannelsen bygger på et samarbejde, vi indledte i 2012. Sammen kigger vi på branchens udvikling og elektrikernes kompetencer i fremtiden. Det har ført til et tættere samarbejde om produktivitet, moderne overenskomster og altså en fremtidssikret uddannelse.

Ved årets Skills i Aalborg spurgte vi unge, hvordan de ser elektrikerne i fremtiden. Et par af svarene lød: ”Læren om alt det, der får vores moderne civilisation til at fungere”, og mere jordnært: ”Elektriker er en fremtidssikret og udfordrende uddannelse.”

En gang handlede elektrikerens arbejde om skruetrækkere, stikkontakter og trækning af kabler, men allerede i dag handler det også om data, netværk, streaming, automatisering og robotter. Det har de unge fanget, og det er indholdet i den nye elektrikeruddannelse.

Vi fortsætter samarbejdet. Næste skridt er vores nye overenskomstforlig, som vil sikre flere praktikpladser hos installatørerne, uddannelse af ufaglærte til elektrikere og flere elektrikere, som tager videreuddannelse på erhvervsakademierne, mens de modtager fuld løn under uddannelsen.

Andre brancher skal ind i kampen!
I dag uddanner installationsbranchen op mod 95 procent af elektrikerne, mens mange andre brancher også beskæftiger de faglærte elektrikere For eksempel er 30 procent af elektrikerne ansat i industrien, der imidlertid kun selv uddanner 5-7 procent af elektrikerne. Derfor håber vi, at andre brancher vil give deres bidrag til lærepladserne fremover.

Successen for den nye elektrikeruddannelse bygger dog ikke kun på fagets fremtid, den bygger også på de initiativer, vi har omtalt ovenfor. Andre fag kan gøre det samme inden for rammerne af EUD-reformen. Eneste malurt i bægeret er, at EUV-forløbet med de tre nye spor for de over 25-årige er blevet for kompliceret og administrativt tungt.

Det bør ændres hurtigst muligt, men derfra og så til at ændre hele grundlaget for EUD er meget langt. Og lad nu ikke et øjebliks panik over ansøgertallet til erhvervsuddannelserne føre til, at kræfterne og tiden igen skal bruges på kommissionsarbejde og lange rapporter.