EVA: Kortere praktik kan koste elevers faglighed

Af Camilla Hutters og Pernille Hjermov
Henholdsvis chef for ungdomsuddannelse og chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut

I dag foregår mange unges praktikforløb i flere virksomheder i kortere perioder. Det efterlader de unge med et stort ansvar for selv at sørge for, at de lærer det, de skal. I sidste ende får det konsekvenser for, hvor dygtige faglærte der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Praktik i erhvervsuddannelserne er under forandring. Færre elever er i traditionelle praktikforløb på tre-fire år i den samme virksomhed. I stedet består manges praktikforløb af kortere aftaler hos forskellige virksomheder. Og for flere og flere elever også af perioder med skolepraktik.

Når praktikoplæring skifter hænder flere gange undervejs i elevernes uddannelse, betyder det, at eleverne står med det store ansvar for at sikre, at de lærer, hvad de skal. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Hvis udviklingen med korte aftaler fortsætter, er der behov at få placeret ansvaret for den røde tråd i elevens læring og progression hos andre end eleven selv, så vi får de dygtige faglærte, som arbejdsmarkedet kalder på.

Virksomhederne kan se eleverne an
Manglen på praktikpladser er en udfordring, og derfor har forskellige tiltag haft fokus på at få flere virksomheder til at tage elever. Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder fravælger praktikforløb blandt andet af økonomiske grunde. De korte aftaler er et forsøg på at imødekomme det.

Om vi har nok dygtige faglærte i fremtiden, handler ikke kun om at skaffe praktikpladser nok, men også om kvaliteten af den oplæring eleverne får i virksomhederne.

Camilla Hutters og Pernille Hjermov
Henholdsvis chef for ungdomsuddannelse og chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut

Men EVA’s undersøgelse viser, at det kun er 45 procent af virksomhederne, der indgår korte aftaler, fordi det er mindre økonomisk belastende. Hovedparten af virksomhederne indgår korte aftaler, fordi det er nemmere at komme af med eleven igen.

De korte aftaler giver nemlig virksomhederne mulighed for at vurdere elevens arbejdsindsats og kemi med de øvrige ansatte over en længere periode end de tre måneders prøvetid, der automatisk er i en praktikaftale.

Eleverne risikerer faglige huller i deres uddannelse
En erhvervsuddannelse består hovedsageligt af perioder i praktik, og god praktikoplæring er afgørende for, at eleverne bliver dygtige faglærte.

I de traditionelle aftaler har virksomheden ansvaret for, at eleven når uddannelsens gældende praktikmål. I de korte aftaler har hverken skole eller den enkelte virksomhed imidlertid et klart ansvar.

37 procent af virksomhederne peger på, at de mangler viden om, hvad eleverne allerede har lært, når de begynder i en kort uddannelsesaftale. Og hver femte virksomhed kender slet ikke de praktikmål, der gælder for uddannelsen.

Elever oplever at starte fra scratch, når de skifter virksomhed, fordi arbejdsgiveren ikke ved, hvad de allerede kan, og hvad de skal nå at lære i praktikken. Flere elever savner også feedback fra virksomheden om, hvad de har lært, og hvad de skal øve sig på i det næste praktikforløb.

Placér ansvaret klart
Hvis erhvervsuddannelserne skal være attraktive for flere unge, skal der fokus på at sikre deres faglighed uanset praktikform.

En mulighed er at give skolerne ansvaret for at sikre sammenhæng og progression i elevens praktikforløb. Det kan for eksempel ske ved, at skolen følger med i elevens læring på tværs af virksomheder og praktikaftaler samt sørger for et match mellem en ny praktikvirksomhed og elevens læringsbehov.

Den anden er at give virksomhederne et større ansvar. Her kunne man for eksempel lade sig inspirere af de oplæringscentre, der findes i Norge, hvor virksomheder er gået sammen om at sikre kvalitet i elevernes praktikforløb og at eleverne samlet lærer det, de skal.

Om vi har nok dygtige faglærte i fremtiden, handler ikke kun om at skaffe praktikpladser nok, men også om kvaliteten af den oplæring eleverne får i virksomhederne.