Færre og færre piger vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen

I løbet af de seneste 10 år er andelen af piger, der går direkte fra grundskolen til en erhvervsuddannelse, faldet betragteligt. Trist, lyder reaktionen fra virksomheder og fagbevægelsen.

Færre piger går direkte til en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Færre piger går direkte til en erhvervsuddannelse efter grundskolen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Pigerne vælger i stigende grad erhvervsuddannelserne fra – og gymnasierne til – når de forlader grundskolen.

Det viser Danmarks Statistik nye Tiårsoversigt, som sætter spot på en række forskellige samfundsudviklinger.

Ifølge udgivelsen er andelen af piger, der er i gang med en erhvervsuddannelse tre måneder efter grundskolen, faldet fra 14,7 procent til 10,4 procent i løbet af de seneste 10 år.

Andelen er også faldet hos drengene, men ikke i samme omfang (fra 25,9 procent til 24,5 procent).

De nye tal lægger sig i rækken af tidligere opgørelser, som eksempelvis har vist, at den samlede andel af kvinder på erhvervsuddannelserne i 2018 var den laveste i 30 år og at andelen herhjemme ligger meget lavt i forhold til andre lande.

Får brug for arbejdskraften
Udviklingen vækker bekymring i SMVdanmark, hvor chefkonsulent Kasper M. Rasmussen ellers har oplevet et stærkt fokus på kønsudfordringer de senere år.

”I løbet af de 10 år har vi talt rigtig meget om det skæve arbejdsmarked og om, hvordan vi skaber lige muligheder for alle. Så er det trist, når det i stedet går den forkerte vej i forhold til kønsbalancen på erhvervsuddannelserne,” siger han.

Der lyder en tilsvarende reaktion fra FH’s næstformand, Nanna Højlund.

”I en situation, hvor vi kommer til at mangle meget arbejdskraft i Danmark, er det vigtigt, at alle talenter kommer i spil. Vi må ikke fortsætte ned ad nogle stereotype veje, hvor vi har faste forestillinger om, hvem der kan blive til hvad,” siger hun.

Nanna Højlund fremhæver byggeriet, som aktuelt ”buldrer derudaf med praktikpladser”, som et særligt svært sted at nedbryde kønsopdelingen.

”Her har man faktisk taget initiativer, der skal gøre det mere venligt over for pigerne at være i fagene. Men det tager enormt lang tid, før byggefagene fremstår som fag, unge kvinder også oplever, passer til deres identitet,” siger hun.

Rollemodeller
Både Nanna Højlund og Kasper M. Rasmussen peger på rollemodeller som et helt afgørende redskab, hvis flere pigers og kvinders interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes.

”Vi synes eksempelvis, det er synd, at så få får kvindelige rollemodeller på besøg i grundskolen. Elever skal kunne se, at man sagtens kan være maler eller tømrer som kvinde. Vi ved fra undersøgelser, at den slags virker,” siger Kasper M. Rasmussen.

Nanna Højlund supplerer:

”Man skal først se nogle unge kvindelige elektrikere, tømrere eller murere. Man skal fornemme, at det passer godt sammen med det liv, man gerne vil have som ung kvinde.”

Nanna Højlund nævner i den sammenhæng byggeriets initiativ, Boss Ladies, som et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med at nedbryde fordomme og stereotyper.

Elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen fordelt på køn

Pigerne:

74,7 procent gik på en gymnasial uddannelse tre måneder efter grundskolen i 2020.

69,2 procent gjorde det i 2011.

10,4 procent var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter grundskolen i 2020.

14,7 procent var det i 2011.

Drengene:

58,0 procent gik på en gymnasial uddannelse tre måneder efter grundskolen i 2020.

56,3 procent gjorde det i 2011.

24,5 procent var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter grundskolen i 2020.

25,9 procent var det i 2011.


Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2021 (DST)

Efterlyser politisk plan
SMVdanmark opfordrer samtidig Folketinget og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at lave en samlet plan for, hvordan der kan komme flere kvinder ind på erhvervsuddannelserne.

Den opfordring ville Altinget Uddannelse gerne have haft ministerens kommentar til.

Det er imidlertid ikke muligt at få, oplyser ministeriet.

Hos Radikale har ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen til gengæld mulighed for at forholde sig til opfordringen om politisk handling.

Hun siger, at hun ikke er sikker på, at en større politisk aftale om emnet er den rigtige vej frem.

Men hun deler til fulde ambitionen om at ændre kønsbalancen på området.

”Vi mangler faglærte, og derfor er vi nødt til at tænke bredere end bare drengene. Vi hører netop, at pigerne eksempelvis til åbent hus-arrangementer ikke føler, at man henvender sig til dem. Forventningen er ligesom, at de nok bare skal gå i gymnasiet,” siger hun og tilføjer:

”Vi politikere kan helt klart bidrage til at ændre udviklingen. Men jeg tror ikke, vi skal lave måltal eller lignende. Vi kan facilitere, at aktørerne taler mere sammen om udfordringen. Og så kan vi selvfølgelig også påtage os et ansvar i forhold til finansieringen. Nogle af de tiltag, der findes i dag – som Boss Ladies – er finansieret af fonde. Men det er da også en politisk opgave at tage fat på.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

0:000:00