FGU-aktører vil have kommunerne op i gear

Ikke alle kommuner har taget FGU fuldt ud til sig endnu, mener uddannelsens undervisere og ledere. De opfordrer kandidaterne til at debattere uddannelsen i kommunalvalgkampen – og huske den, efter de er valgt.

Hvis flere skal vælge FGU, skal kommunerne op i gear, mener Uddannelsesforbundet og FGU Danmark.
Hvis flere skal vælge FGU, skal kommunerne op i gear, mener Uddannelsesforbundet og FGU Danmark. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Da de siddende kommunalpolitikere blev valgt i 2017, fandtes FGU ikke.

Og spørger man underviserne og lederne på uddannelsen fra 2019, er der brug for, at det kommende kuld af byrødder får indprentet forkortelsen i deres bevidsthed.

For efter 2,5 år mangler kommunerne flere steder at tage FGU fuldt ud til sig, lyder vurderingen.

”Når nogle nøler lidt, så går der et eger eller fem i hjulet – og så begynder det at ekse. Vi er nødt til at stå ved FGU. Og der må vi konstatere, at nogle kommuner siger, at de gerne vil bruge FGU, men de vil ikke kappe båndene til tidligere projekter, de har haft kørende. Det nytter ikke noget,” siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Hun ønsker ikke at hænge konkrete kommuner ud, men hendes kritik går på, at flere af dem endnu ikke vælger FGU som det primære tilbud til de unge, som er i uddannelsens målgruppe

”Allerede før FGU startede, gentog jeg igen og igen, at vi alle var nødt til at gå ud på isen sammen. Det går ikke, hvis kommunerne læner sig lidt tilbage, ikke vil betale for børnesygdommene og først lige skal se, om der leveres kvalitet, før de kommer med de unge,” tilføjer Hanne Pontoppidan.

Som Altinget Uddannelse tidligere har beskrevet, så optages der aktuelt langt færre elever på FGU, end man oprindelig havde forventet. 

Direktører vil have KL op i fart
Hos formanden for FGU Danmarks direktør- og rektorkollegium, Hanne Fischer, retter opmærksomheden sig ikke så meget mod de enkelte kommuner, men snarere mod deres fælles organisation, KL.

”Der har været meget stille fra KL’s side. Vi ser gerne, at de trykker lidt mere på speederen og bliver mere proaktive i forhold til at bidrage til at gøre FGU til hovedvejen for unge uden job eller uddannelse,” siger hun.

Det handler ifølge Hanne Fischer om, at KL blandt andet skal oppe sig i forhold til data om uddannelsen og dens målgruppe.

Derudover efterspørger hun generelt mere dialog med kommunernes interesseorganisation.  

”FGU Danmark vil gerne have KL på banen i forhold til elevprognoser. Hvor mange unge er der i kommunerne, som kan have gavn af FGU? Vi vil også gerne have KL til i højere grad at dele erfaringer om best practise og stille nogle af deres redskaber til rådighed,” siger hun.

KL: Den unge i centrum
I KL er børn- og skolechef, Peter Pannula Toft, helt med på at styrke dialogen med FGU-sektoren.

Han anerkender, at der mangler ”aktuel og valid data om FGU”, hvilket Børne- og Undervisningsministeriet også har et ansvar for, siger han.

I forhold til debatten om kommunernes brug af FGU understreger han, at fokusset først og fremmest skal være på den enkelte unge.

”Jeg skal ikke kunne sige, om der findes enkelte projekter derude, som kommunerne skal cutte, men det er bare vigtigt, at vi husker at have de unge i centrum.”

”FGU skal være hovedvejen for dem, som tilbuddet passer til. Men der er situationer, hvor der kan være andre krogede veje til uddannelse eller beskæftigelse. Det skal passe til den enkelte unge, og det kan være, at svaret i stedet er 10. klasse, efterskole, en fri fagskole, praktik eller andet,” siger Peter Pannula Toft.

Han tilføjer, at han generelt oplever fuld kommunal opbakning til FGU, men siger også:

”Det er ikke sådan, at kommunerne har som selvstændigt succeskriterium at få flest muligt ind på FGU. Vi har ingen institutionsinteresse, men en interesse i at få den enkelte unge i uddannelse eller beskæftigelse. Og der er FGU et godt redskab for mange – men ikke alle.”

Kom nu, kandidater
Hos Hanne Pontoppidan og Hanne Fischer er håbet, at FGU kommer til debat i de sidste godt 10 dage af kommunalvalgkampen.

”Lokalpolitikerne skal være meget opmærksomme på, at de alle har unge, som ikke har haft den fedeste tur igennem grundskolen. De kan sige til forvaltningen, at den skal bruge FGU, som det er tænkt. Det betyder, at de skal lade være med at underminere det og bruge alle mulige andre tilbud,” lyder opfordringen fra Hanne Pontoppidan.

Hanne Fischer supplerer:

”Der er mange engagerede lokalpolitikere i vores bestyrelser rundt om i landet, som holder FGU-fanen højt. Men vi vil gerne komme med en opfordring til, at de mange kandidater i valgkampens slutspurt drøfter, hvordan FGU bliver hovedvejen i deres kommuner.”

”Det står i loven, at FGU er hovedvejen, så hvordan kan vi sammen få de unge, som kan have gavn af FGU, ind på uddannelsen?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Hanne Fischer

Direktør, FGU Vestegnen, formand, FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992)

Peter Pannula Toft

Børn og Skolechef samt kontorchef, Børn, Unge og Folkeskole, KL
cand.jur. (Aarhus Uni. 1996)