FGU-debat: Moderinstitutioner er foreneligt med det lokale

DEBAT: Moderinstitutionerne står ikke i kontrast til det lokale, men muliggør det. De vil skabe fleksibilitet, sikkerhed og give plads til lokale kræfter, skriver Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Der er brug for lokale løsninger, der tager udgangspunkt i de unges behov og udfordringer. Det gælder uanset, hvilket tilbud vi vil nå de unge med og uanset, hvor i Danmark de unge er. Sådan er det i dag, og sådan skal det forblive med at være efter en eventuel ny aftale om FGU.

Gruppen af unge, som skal omfattes af FGU, er meget forskellig. Nogle kender vi fra produktionsskoler, andre er bedre kendt fra VUC. Men fælles for dem er, at de ikke har fået det med sig fra deres tidligere skolegang, som er en forudsætning for at kunne komme i en ungdomsuddannelse eller et fast job. De har brug for FGU’en til at komme videre i deres liv.

De har brug for at udvikle sig i værksteder eller via den almene undervisning. De har måske brug for ordblindeundervisning eller andre specialpædagogiske tilbud. Eller også har de udelukkende brug for mere tid end flertallet for at blive modne til en ungdomsuddannelse. Men der er ikke et one-size-fits-all.

Fleksibilitet er essentielt
Derfor har det hele tiden været vigtigt for Uddannelsesforbundet, at FGU’en får en tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme, at de unge har brug for forskellige uddannelsestilbud og forskellige pædagogiske tilgange. Desuden ved vi, at en lang rejsetid til uddannelsesstederne kan være en stopklods på de unges uddannelsesvej – og netop derfor er der brug for lokale tilbud.

Den lokale udvikling af FGU’en står imidlertid på ingen måde i modsætning til Uddannelsesforbundets ønske om, at der oprettes 25 moderinstitutioner, der skal have lokalforankrede afdelinger på andre adresser. Lad mig slå det fast: Vi ønsker ikke en centralisering, ensretning og standardisering af FGU’en, som jeg har hørt antydet. Faktisk ønsker vi masser af pædagogisk innovation, hvor lokale tilbud spirer og gror, fordi de har rødder i de lokale behov og muligheder.

Moderinstitutioner vil tage sig af øget administration
Vi ser, at uddannelsessteder lokalt allerede i dag har en række samarbejdspartnere. Vi forestiller os, at disse samarbejder er udgangspunktet for dannelsen af de 25 institutioner, hvor man finder sammen i familier, som støtter hinanden. Her er der én, der får ansvaret for sweeper-funktionen, som i enhver anden familie. Én der kommer til at stå med det administrative ansvar og stå på mål over for ministeriet.

For der kommer mere administration på FGU, end produktionsskoler og VUC’er i dag er vant til. For eksempel skal administrationen fremover håndtere eksamensadministration, censorberedskab, skærpede afrapporteringskrav til ministeriet og specialundervisningstilbud ved siden af en administrativt tidskrævende elevydelse. Desuden kan personalegruppen komme til at bestå både af overenskomstansatte og tjenestemænd.

Samtidig er vi vidende om, at en del produktionsskoler har oplevet større økonomiske kriser de seneste år på grund af vigende elevtal – også før 2017. Havde der været en grad af fællesøkonomi med tre andre skoler, kunne de, der måtte lukke, måske være reddet – og tilbuddet til de unge bevaret i nærområdet.

Og hvordan med kvoterne i forhold til at forlænge de unges ophold? Får alle produktionsskoler opbrugt deres kvoter? Kunne naboskolerne have brugt restkvoten?

Ledere skal sætte lokale kræfter fri
Det er en meget stor og tidskrævende opgave at udvikle og implementere nye uddannelsestilbud som FGU’en, så de kvalitativt bliver ”det bedste” for eleverne.

Det mener Uddannelsesforbundet, bliver den største og vigtigste opgave for de mange udbudssteder landet over i de kommende år, og dette udviklingsarbejde er helt afgørende for, om FGU’en bliver en succes for de unge og deres muligheder for at komme videre i deres liv, uddannelse eller job. Det kræver professionelle og visionære ledere, der har modet til at sætte de pædagogiske kræfter fri lokalt inden for rammen af et nyt forberedende tilbud.  

Det er netop derfor, at vi foreslår – ad buttom-up-vejen – at de omkring 90 kommende FGU-skoler går sammen i familier, samt at der i hver familie udpeges en moder(institution), der kan løfte de tungere administrative og økonomiske opgaver for de andre, så alle kan koncentrere sig om det, der er allervigtigst: At sikre, at de unge får et godt tilbud og kommer godt i vej.

Forrige artikel Frank Jensen: Vi skal ikke bløde til privatskolerne Frank Jensen: Vi skal ikke bløde til privatskolerne Næste artikel S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind
  • Anmeld

    Karsten Holm Jensen · Forstander Østfyns Produktionsskole

    Moderinstitutioner bliver rene ravnemødre

    Forhåbentlig kan de forhandlere omkring FGU der vil decentralisering både se og høre at moderUddannelsesforbundets formoder er ude i en umulig balancegang af hensyn til sin egen moderinstitution og dens alt for mange forskellige medlemmer.
    Selvfølgelige vil en moderfagforeningen gerne moderskoler, centralisering og såkaldt rationalitet.
    Problemet er bare at finde eksempler fra den virkelige verden, hvor børnene på gulvet oplever flere og bedre resurser i større moderenheder.
    Det er let nok at være en oratoriske institutionsmor. I virkelighedens verden bliver de rene ravnemødre der varetager egne interesser og lader børnene passe sig selv.

  • Anmeld

    Susanne Talbot · Forstander, Lille Vildmose Produktionsskole

    Moderinstitutioner bliver tunge mastodonter

    Kære Hanne Pontoppidan
    Jeg begriber ikke at du, som har været i det danske uddannelsessystem i virkelig mange år og har fulgt skolerne i lige så mange, kan påstå at 25 MEGA institutioner på landsplan, vil være gavnligt for den gruppe elever vi i FGU sammenhæng her taler om, ej heller for de institutioner der skal løfte opgaven. Jeg har arbejdet med unge med særlige behov og den gruppe elever der ikke går den lige vej, siden 1993. Jeg har også været aktivt med i sammenlægning af Kommuner i 2007. - Jeg har måbende set til at vore specialinstitutioner som lå i de gamle Amter, blev helt udraderet, eller genopstod i Kommunerne som skygger, og med mange års viden og udvikling tabt. Vigtig viden forsvandt i magtkampe.
    Det er nødt til at slutte nu!!.
    Du skriver at du ikke vil centralisere, hvad kalder du det så!. I dag er der godt 81 produktionsskole og lige så mange, hvis ikke flere VUCer. Det er da centralisme at samle i 25 overordnede. I dag er der på den Produktionsskole jeg arbejder på, høj grad af innovation, nytænkning, meget kort fra tanke til handling. dette tilskriver jeg den tætte kontakt mellem administration og og pædagogisk arbejde. Man kan ikke styre i blinde og det hele hænger sammen. Jeg håber at der bliver lyttet til os der arbejder "i marken"
    Du begrunder din centralisering i at vi som skoler ikke er vant til at håndtere skærpede krav til eksamen, afrapporteringskrav osv. osv.
    Vi løfter på "min" Skole, og med gode resultater, ud over produktionsskole, både PBE (produktionsskole baseret erhvervsuddannelse afsluttes med svendebrev) KUU (kombineret ungdomsuddannelse), STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i meget tæt samarbejde med erhvervslivet. Og vi er en mindre skole, med 89 årselever. Vi har velfungerende almenundervisning i tæt samarbejde med værkstederne. Det eneste vi ikke kan/må er at tage eleverne op til eksamenen, og det er da tankevækkende hvorfor vi ikke må det? - hvis vi fik lov til det, kan vi tilbyde hele FGU pakken, uden en masse fordyrende strukturændringer. Til slut vil jeg ikke undlade at bemærke at, vore undervisere, som i forvejen består af flere forskellige faggrupper, folkeskolelærere, pædagoger/socialrådgivere, håndværks faglærere, også
    kræver en nærværende visionær ledelse, der er tilgængelig og udviklingsparat.

  • Anmeld

    Claus Bentsen · Forstander

    Gå nu i dialog med praktikerne

    Når argumenterne bliver, at større er bedst- og at størrelsen bliver metoden til at nå kvalitative mål, skal man ALTID være skeptisk.
    Der er ingen dokumentation for at større institutioner giver et bedre pædagogisk resultat.
    Jeg er med på, at der skal være en vis volume i den nye FGU, for at sikre en stærk faglighed: Det er dén, vi skal bekymre os om, når vi taler struktur. Strukturen skal understøtte den pædagogiske praksis og ikke nødvendigvis de administrative udfordringer, der kan løses med alle mulige andre metoder, end at skabe store institutioner.

    Når jeg mener, det er vigtigt, at strukturen understøtter pædagogikken, så er det fordi de grupper af unge, der vil profitere af et FGU forløb, har brug for en stærkt forankret pædagogisk praksis. En praksis, der understøtter både en faglig og en personlig udvikling hos den enkelte.

    Det kræver at der et ledelsesmæssigt nærvær, det modsatte af centralisering. Det kræver stærkt ejerskab, ligeledes det modsatte af centralisering.
    Hvis FGUen skal blive en succes - også i områder hvor der ikke bor så mange mennesker -så skal hele pakken være tilstede: Altså ledelse, en stærk pædagogisk praksis og tæt kontakt til de lokale medspillere.
    Så hold nu op med den forestilling om, at man med 25 moderinstitutioner kan løse problemerne. Skab i stedet rammerne og stil krav til de mange lokale aktører, der har masser af erfaring inden for området.
    Og lad så os praktikere tilpasse selve strukturen, sådan at den passer til de lokale forhold - gerne i en netværkstænkning som den, vi kender fra KUU.

  • Anmeld

    Tupaarnaq Lennert · Kalundborgegnens Produktionsskole

    Uddannelsesforbundet spænder hestene for den forkert vogn

    Hvor er det ærgerligt, at Uddannelsesforbundet går efter centralisme. Man kan ikke pakke centralisme ind i "nysprog" som "familier" og "moderinstitutioner" for det er og bliver centralisme og DET har VORES UNGE ingen glæde af. Det bekymrer mig, at uddannelsesforbundet ikke er mere inde i, hvordan læring i autentiske praksisfællesskaber ( sådan som FGU primært er tænkt ) foregår - for enhver ved, at alt dét bliver kun vanskeliggjort af en centralistisk tankegang, uanset om man kalder det "moderinstitutioner" eller "familier med sweeper-funktion". Jeg har i øvrigt aldrig hørt det ord i denne sammenhæng, og betragter det som regulært "nysprog" for et eller andet uspiseligt, der skal lyde lækkert og glide lettere ned. Men"retten" smager stadig dårligt, simpelthen fordi opskriften er forkert!
    Jeg ville have mere respekt for Uddannelsesforbundets holdning, hvis de argumenterede for, at en centralistisk model ville lette arbejdet med at få forhandlet fremtidige overenskomster. Det er da klar snak, men det andet giver ingen mening for vores unge. Tro mig, der er så meget "nødvendighedspædagogik" og autentiske lærings forbundet med alle de administrative og praktiske arbejdsgange, som en skoleform med et praktisk udgangspunkt rummer.