FGU-debat: Moderinstitutioner er foreneligt med det lokale

DEBAT: Moderinstitutionerne står ikke i kontrast til det lokale, men muliggør det. De vil skabe fleksibilitet, sikkerhed og give plads til lokale kræfter, skriver Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Der er brug for lokale løsninger, der tager udgangspunkt i de unges behov og udfordringer. Det gælder uanset, hvilket tilbud vi vil nå de unge med og uanset, hvor i Danmark de unge er. Sådan er det i dag, og sådan skal det forblive med at være efter en eventuel ny aftale om FGU.

Gruppen af unge, som skal omfattes af FGU, er meget forskellig. Nogle kender vi fra produktionsskoler, andre er bedre kendt fra VUC. Men fælles for dem er, at de ikke har fået det med sig fra deres tidligere skolegang, som er en forudsætning for at kunne komme i en ungdomsuddannelse eller et fast job. De har brug for FGU’en til at komme videre i deres liv.

De har brug for at udvikle sig i værksteder eller via den almene undervisning. De har måske brug for ordblindeundervisning eller andre specialpædagogiske tilbud. Eller også har de udelukkende brug for mere tid end flertallet for at blive modne til en ungdomsuddannelse. Men der er ikke et one-size-fits-all.

Fleksibilitet er essentielt
Derfor har det hele tiden været vigtigt for Uddannelsesforbundet, at FGU’en får en tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme, at de unge har brug for forskellige uddannelsestilbud og forskellige pædagogiske tilgange. Desuden ved vi, at en lang rejsetid til uddannelsesstederne kan være en stopklods på de unges uddannelsesvej – og netop derfor er der brug for lokale tilbud.

Den lokale udvikling af FGU’en står imidlertid på ingen måde i modsætning til Uddannelsesforbundets ønske om, at der oprettes 25 moderinstitutioner, der skal have lokalforankrede afdelinger på andre adresser. Lad mig slå det fast: Vi ønsker ikke en centralisering, ensretning og standardisering af FGU’en, som jeg har hørt antydet. Faktisk ønsker vi masser af pædagogisk innovation, hvor lokale tilbud spirer og gror, fordi de har rødder i de lokale behov og muligheder.

Moderinstitutioner vil tage sig af øget administration
Vi ser, at uddannelsessteder lokalt allerede i dag har en række samarbejdspartnere. Vi forestiller os, at disse samarbejder er udgangspunktet for dannelsen af de 25 institutioner, hvor man finder sammen i familier, som støtter hinanden. Her er der én, der får ansvaret for sweeper-funktionen, som i enhver anden familie. Én der kommer til at stå med det administrative ansvar og stå på mål over for ministeriet.

For der kommer mere administration på FGU, end produktionsskoler og VUC’er i dag er vant til. For eksempel skal administrationen fremover håndtere eksamensadministration, censorberedskab, skærpede afrapporteringskrav til ministeriet og specialundervisningstilbud ved siden af en administrativt tidskrævende elevydelse. Desuden kan personalegruppen komme til at bestå både af overenskomstansatte og tjenestemænd.

Samtidig er vi vidende om, at en del produktionsskoler har oplevet større økonomiske kriser de seneste år på grund af vigende elevtal – også før 2017. Havde der været en grad af fællesøkonomi med tre andre skoler, kunne de, der måtte lukke, måske være reddet – og tilbuddet til de unge bevaret i nærområdet.

Og hvordan med kvoterne i forhold til at forlænge de unges ophold? Får alle produktionsskoler opbrugt deres kvoter? Kunne naboskolerne have brugt restkvoten?

Ledere skal sætte lokale kræfter fri
Det er en meget stor og tidskrævende opgave at udvikle og implementere nye uddannelsestilbud som FGU’en, så de kvalitativt bliver ”det bedste” for eleverne.

Det mener Uddannelsesforbundet, bliver den største og vigtigste opgave for de mange udbudssteder landet over i de kommende år, og dette udviklingsarbejde er helt afgørende for, om FGU’en bliver en succes for de unge og deres muligheder for at komme videre i deres liv, uddannelse eller job. Det kræver professionelle og visionære ledere, der har modet til at sætte de pædagogiske kræfter fri lokalt inden for rammen af et nyt forberedende tilbud.  

Det er netop derfor, at vi foreslår – ad buttom-up-vejen – at de omkring 90 kommende FGU-skoler går sammen i familier, samt at der i hver familie udpeges en moder(institution), der kan løfte de tungere administrative og økonomiske opgaver for de andre, så alle kan koncentrere sig om det, der er allervigtigst: At sikre, at de unge får et godt tilbud og kommer godt i vej.

Forrige artikel Frank Jensen: Vi skal ikke bløde til privatskolerne Frank Jensen: Vi skal ikke bløde til privatskolerne Næste artikel S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind S-kandidat: Udflytningslobbyismen er gået over gevind
Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

TAXAMETER: Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres i det nuværende taxametersystem. S siger, at det ”tyder på”, at der er ubegrundede forskelle på uddannelser, men vil ikke konkludere noget, før et taxametereftersyn er færdigt.