FH: For mange unge havner på den forkerte hylde i gymnasiet

Når jeg læser Birgitte Vedersøs svar på mit debatindlæg, så tænker jeg, at der er et par ting, der skal præciseres, hvis vi skal holde debatten på rette spor. 

Birgitte Vedersø indleder med en fortælling om, at stx er en bred ungdomsuddannelse, der ruster de mange ­med kompetencer og viden til det omskiftelige samfund. Denne moderne og brede version af stx står i kontrast til tidligere tiders mere elitære gymnasium, slår hun fast. 

Samtidig henviser Birgitte Vedersø til en analyse fra Rockwoll Fonden, som viser, at unges valg af ungdomsuddannelse er i overensstemmelse med, hvad der er en økonomisk fordel for dem.

Jeg har hørt fortællingen før, og jeg kender også godt analysen og anfægter ikke dens resultater. Men Rockwoll Fondens analyse tager udgangspunkt i årgange, der er født i perioden 1986-1989, og gik i gymnasiet i midten af 00'erne. Og det er faktisk ret væsentligt i denne sammenhæng, fordi studenterne fra denne analyse dermed er en del af fortidens "elitære" gymnasium - inden gymnasiet blev for de mange.

Havner på den forkerte hylde
Derfor kan fortællingen om den moderne brede stx og analysens resultater heller ikke kobles sammen. Ja, man kan endda sige, at Birgitte Vedersø blander pærer og bananer sammen.    

Hvis man gerne vil have et retvisende indtryk af, hvilke konsekvenser det har for de unge, at gymnasiet i dag er blevet for de mange, så er DEAs analyse fra oktober 2020 om flere fagligt udfordrede elever i gymnasiet således mere relevant.

Det er meningen, at en gymnasial uddannelse skal være et afsæt til en videregående uddannelse. Derfor må det også være det, der skal være succeskriteriet.

Nanna Højlund, næstformand i FH

Kort fortalt viser DEA's analyse, at andelen af unge med de laveste karakterer fra grundskolen er mere end fordoblet i perioden 2003-2019. Samtidig viser den, at denne gruppe ikke blot klarer sig dårligere i gymnasiet rent fagligt, de trives også dårligere. 

Når man har læst analysen fra DEA, sidder man derfor med en klar fornemmelse af, at der er en gruppe unge, som havner på den forkerte hylde. Unge, som vi på en eller anden måde svigter. Det skal vi selvfølgelig forholde os til – og det kunne jeg også godt tænke mig, at Birgitte Vedersø forholdt sig til.

Ikke lig succes
Jeg er enig med Birgitte Vedersø i, at det er flot, at så mange gennemfører en gymnasial uddannelse, men at gennemføre noget er jo ikke nødvendigvis lig med succes. Det er meningen, at en gymnasial uddannelse skal være et afsæt til en videregående uddannelse. Derfor må det også være det, der skal være succeskriteriet.

Jeg er med på, at det stiller større krav til gymnasierne og gør deres arbejde sværere. Men med den viden, vi har fra DEA-analysen, er det nødvendigt, at gymnasierne tager et større ansvar for deres elever – både under uddannelsen, men selvfølgelig også i forhold til deres fremtidige karriere.

Derfor vil jeg også holde fast i, at vi har en forpligtelse til at hjælpe de unge i gang med en uddannelse, som de ikke blot kan gennemføre, men som de selvfølgelig også trives med og bruger til noget bagefter.