Forældreforening: Giv børnene tid til at lege igen

Af Charlotte Birk Bruun
Bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkeskoleforældre

Sådan ser min datters onsdag ud:

07.00-08.00 vågne, morgenmad, tøj på, transport

08.00-14.00 skole

Skoleindlæring i børnehavealderen er komplet unødvendigt og formentlig skadeligt for den senere udvikling. Alligevel er der kommet et højt fokus på det.

Charlotte Birk Bruun

14.00-15.30 leg i SFO

15.30-16.15 hente, transport

16.15-18.00 spejder

18.00-18.30 spisning

18.30-19.00 bad, lusetjek

19.00-19.30 lektier

19.30-19.45 pause ved tv

19.45-20.00 børste tænder, godnat læsning

Sådan ser mange syvåriges dage ud.

Da jeg var syv, så min dag ikke sådan ud.

Der var mindst fire timer til leg hver eftermiddag og ofte også et par timer efter aftensmad.

Tiden til at lege er ved at forsvinde. Selv min bedstefar, som kom ud at tjene som fjortenårig, havde mere tid til leg, end min datter har.

Det er som om, vi har glemt vigtigheden af legen. Leg er med til at udvikle os. Det er naturens snedige måde at lære børn det, de har brug for at lære.

Indlæring har erstattet leg
I stedet for at lade børnene afprøve og opdage verden og naturen på egen hånd, bruger børnene nu mere tid på instruktioner og opgaver igangsat af voksne.

Der bliver malet med brede pensler, når der bliver talt om 'negativ social arv', 'forsinket sprogudvikling', og 'tidlig indsats', men i virkeligheden handler det helt grundlæggende om, at nogle ønsker at fremrykke og udvide skolen.

Skoleindlæring i børnehavealderen er komplet unødvendig og formentlig skadeligt for den senere udvikling. Alligevel er der kommet et højt fokus på det.

Tilsvarende er fritiden og de tidligere fritidstilbud, der fandtes i klubber og lignende, blevet overtaget af tiltag, der skal understøtte skolen og indlæringen der.

Det kaldes endda understøttende undervisning i folkeskoleloven. Og SFO'en skal have fokus på børn, der ikke trives i skolen og støtte op om diverse skoleindsatser.

Mindre overskud og kvalitetsforringelser
Det er svært at være syv år og prøve at finde et sted og tid til bare at lege.

Oven i at fritiden bliver indtaget af skole og undervisning, så er kvaliteten stadig mere faldende. Normeringerne i såvel skole som SFO er konstant faldende.

Klasserne er større, børnegrupperne er større, og der er færre lærere og pædagoger. Hvor lærerne før havde 23 lektioner og 20 elever i klasserne, hedder det nu 27 lektioner og 25 elever.

Hvor pædagogerne før var to voksne til 20 børn, er de i dag heldige, hvis de er en til 20 børn.

Det er en kæmpe kvalitetsforringelse, og det betyder, at der er færre ture ud af huset, færre aktiviteter, mindre overskud til det enkelte barn, længere imellem båldage og kortere imellem filmdage.

Både tid og kvalitet er dalende, og det er let at få den mistanke, at folkeskolereformen mest af alt handlede om at kunne sænke normeringer, således at man har flere timer med én voksen til 25 børn - frem for klubtilbud, hvor aktiviteterne krævede én voksen til max 15 børn.

Ikke et morsomt børneliv
Børnene betaler en høj pris for disse pænt indpakkede besparelser.

Deres leg er blevet konverteret til opgaveaktiviteter af stadig ringere kvalitet.

Det er ikke et særligt morsomt børneliv, når man kun kan få lov til det, man har allermest lyst til 10 procent af tiden.

Og det er svært at forsvare som forælder, at det er, hvad man byder sit barn, når man selv havde 50 procent af sin vågne tid fri til leg.

Lad os få det gode børneliv tilbage på dagsordenen.

Et børneliv fyldt med leg, omsorg, frihed og gode oplevelser sammen med andre.

Et børneliv hvor det ikke handler o,m, at børn opnår de rette forudsætninger for at deltage i den skole, den uddannelse, eller det samfund, som vi har indrettet.

Men derimod et børneliv, hvor der i omgivelserne og samfundet er de forudsætninger, der skal til, for at alle børn kan vokse op i tryghed og med overskud til bare at lege.