Folkeskolen skal skabe social sammenhængskraft

Af Anne Vang (S)
Børne- og ungdomsborgmester i København

Folkeskolen. Folkets skole. Det er her børn møder hinanden på kryds og tværs af etnicitet, kultur og social baggrund. Det er her, børn lærer, at ikke alle er som dem selv, at forældreindkomster kommer i forskellige størrelser og hud- og hårfarve i mange nuancer. Det skaber social sammenhængskraft. Men det skaber faktisk også bedre faglige resultater.

Uddannelsesforskningen er entydig. Ressourcestærke elever trækker mindre stærke elever med op. Vel og mærke uden at det går ud over deres egne faglige resultater. Derfor skal folkeskolen være den blandede skole.

I Jyllands-Posten kunne man for nylig læse, at antallet af skoler med en høj andel af tosprogede elever er faldende - især i København. 

Overordnet anerkender jeg ikke præmissen om, at en skoles tosprogsprocent nødvendigvis siger noget om kvaliteten af skolen eller om det pædagogiske miljø i den enkelte klasse. Her spiller socioøkonomi en langt større rolle. Men Jyllands-Postens tal viser, at vores arbejde for den blandede skole bærer frugt.

I København går hvert fjerde barn på privatskole, og det er ofte de mere ressourcestærke familier, der vælger den lokale folkeskole fra. Skal vi have dem tilbage, skal vi blive langt bedre til at synliggøre vores gode folkeskoler og fortælle om alt det, de kan.

Anne Vang (S)
Børne- og ungdomsborgmester i København

Sociale udfordringer er en fælles opgave
Vores arbejde handler blandt andet om at sammensætte byens skoledistrikter, så de ikke kun sikrer et optimalt elevgrundlag for den enkelte skole, men også en fair fordeling af tosprogede samt socialt udsatte børn. For sproglige og sociale udfordringer skal ikke være en opgave for en lille gruppe af skoler. Det skal være en opgave for hele byen. For det giver sig selv, at hvis et barn, der kæmper med ordene, er omgivet af børn med lignende udfordringer, så gør vi ikke situationen bedre for nogen af dem.

Derfor tilbyder vi også forældre til børn med sproglige udfordringer en plads på skoler med få sprogudfordrede børn. Sidste år takkede op mod 300 familier ja. Dermed sikrer vi både et stærkt og målrettet skoletilbud til de børn, der kæmper med ordene, og vi baner samtidig vejen for en større mangfoldighed og en mere afbalanceret elevsammensætning på de københavnske skoler.

Vores tredje virkemiddel handler om kvalitetsudvikling på skoler i udsatte områder. Her spiller især stærk skoleledelse og det at profilere skolen positivt en rolle. Den blandede skole bliver kun til virkelighed, hvis alle vælger den til.

I København går hvert fjerde barn på privatskole, og det er ofte de mere ressourcestærke familier, der vælger den lokale folkeskole fra. Skal vi have dem tilbage, skal vi blive langt bedre til at synliggøre vores gode folkeskoler og fortælle om alt det, de kan. For det er meget. Den københavnske - og den danske - folkeskole er noget, vi skal være sammen om og stolte af.

Læs flere debatindlæg på Altinget | Uddannelse her.