Debat

Folkeskolereformen er afgørende for erhvervsuddannelsesreformen

DEBAT: Implementeringen af folkeskolereformen er afgørende for, om erhvervsuddannelsesreformen bliver en succes, skriver områdechef Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut.
Erhvervsuddannelsesreformen er på trapperne, og dens succes afhænger af folkeskolereformens implementering. Sådan lyder budskabet fra områdechef Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut.
Erhvervsuddannelsesreformen er på trapperne, og dens succes afhænger af folkeskolereformens implementering. Sådan lyder budskabet fra områdechef Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut.Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katja Munch Thorsen
Områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut

En erhvervsuddannelsesreform er på trapperne. Sidste år vedtog Folketinget en stor reform af folkeskolen, og for snart 10 år siden trådte gymnasiereformen i kraft.

Erfaringerne på tværs af disse reformer peger i samme retning:

Når man inden for uddannelsesområdet iværksætter store reformer, som i sagens natur ofte vil have omfattende og meget brede mål, bliver implementeringen helt afgørende. Det er implementeringen af reformerne, der afgør, om man opnår det, reformerne grundlæggende sigter mod. Man kan derfor sige, at arbejdet for alvor begynder, når en reform er vedtaget.

Det er implementeringen af reformerne, der afgør, om man opnår det, reformerne grundlæggende sigter mod.

Katja Munch Thorsen
Områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut

Reformernes succes er gensidigt afhængige
Et andet vigtigt træk ved de tre reformer er, at de nødvendigvis må ses i sammenhæng, og at deres succes gensidigt betinger hinanden. For at fokusere på den højaktuelle erhvervsuddannelsesreform kan der således ikke være tvivl om, at uanset hvordan den ender med at se ud, vil dens succes i høj grad afhænge af folkeskolereformens succes.

Et par eksempler kan belyse sammenhængen. Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne sigter mod at styrke søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra folkeskolens afgangsklasser, sådan at 30 procent af afgangsklasseeleverne i 2025 søger ind på en erhvervsuddannelse mod i dag knap 20 procent.

Samtidig er det målet, at to tredjedele af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, også skal gennemføre den - det gør kun godt halvdelen i dag.

Det er ambitiøse mål, som kræver, at erhvervsuddannelserne får et gennemgribende kvalitetsløft, sådan at de fremstår som et velfungerende og attraktivt tilbud for de unge i folkeskolens udskoling. Men det kræver også, at folkeskolen løfter sin del af ansvaret.

Erhvervsuddannelserne må ikke været et ærgerligt andet-valg
I implementeringen af folkeskolereformens mål om styrkede og forbedrede overgange til ungdomsuddannelserne er det vigtigt, at folkeskolen arbejder for, at de unge i udskolingen ikke bare automatisk - og ofte temmelig ureflekteret - fortsætter i en gymnasial uddannelse.

Folkeskolen skal på den måde bidrage til, at gymnasiet ikke fortsat er det 'naturlige' valg, 'der bare ligger i luften', og erhvervsuddannelserne et ærgerligt andet-valg, som primært kommer i spil, hvis det ikke er realistisk for den unge at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Folkeskolereformen ændrer ikke på, at de praktiske, håndværksmæssige fag, der er en del af folkeskolen, fylder relativt lidt, ligger tidligt i skoleforløbet og ikke indgår i vurderingen af de kompetencer, man som elev i folkeskolen får med sig.

Men reformen sigter mod at styrke anvendelsesorienteringen i folkeskolen - og implementeringen af det sigte bliver ganske afgørende for, om vi kommer til at se en styrket sammenhæng mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne.

Vil det lykkes at sætte en tydelig ramme for undervisningen og de understøttende aktiviteter, så eleverne bliver bevidste om, hvad de kan bruge det, de lærer til? Og vil "åben skole" bidrage til, at de unge - og deres lærere og forældre - i højere grad ser erhvervsuddannelserne som et uddannelsesvalg, der kan føre til et attraktivt arbejdsliv og karriere?

Optagelsessamtale vil få afgørende betydning
Et andet eksempel på sammenhængen mellem de forskellige reformer kommer til udtryk i debatten om indførelse af et krav om beståede karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Debatten går blandt andet på, om kravet er rimeligt, fordi en tredjedel af dem, der i dag ikke opfylder kravet om beståede karakterer i dansk og matematik, alligevel ender med at gennemføre en erhvervsuddannelse. Samtidig bliver der udtrykt bekymring for, hvordan det vil gå de unge, der ikke opfylder kravet. Her vil udmøntningen af den optagelsesprøve/-samtale, der tænkes indført på erhvervsskolerne, få afgørende betydning for gruppen af elever uden beståede karakterer.

Men også hvad angår karakterkravet, ligger der i erhvervsuddannelsesreformen et signal til folkeskolen, som i dag sender omkring 11.000 elever - svarende til godt 15 procent - ud af 9. klasse uden en bestået karakter i dansk eller matematik.

Hvis folkeskolereformen virker, hvis forberedelsen til ungdomsuddannelserne styrkes, og vi får et fagligt løft med vægt på anvendelsesorientering, må man forvente, at andelen af elever med ikke beståede karakterer vil falde - og det vil i næste omgang betyde, at karakterkravet ikke vil have samme ekskluderende virkning i forhold til erhvervsuddannelserne, som nogle umiddelbart frygter.

Som eksemplerne viser, fordrer et sammenhængende uddannelsessystem reformer, som går på tværs - både i den måde, de tænkes fra politisk hold, og i den måde, de implementeres i praksis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00