Folkeskolereformen er langtfra i mål

VIVE konkluderer blandt andet:

* Elevernes faglige resultater er ikke blevet bedre

Der er endnu ikke overordnede tegn på, at reformen har haft positiv betydning for elevernes faglige resultater. Ved afgangsprøverne i 9. klasse er resultaterne i dansk og matematik faldet lidt fra 2012 til 2018, men er dog næsten konstante.

* Flere fagtimer har ikke øget elevernes faglige resultater

Flere undervisningstimer i dansk eller matematik efter reformen gør heller ingen væsentlig forskel for de faglige resultater i de nationale test i 6. klasse og i afgangsprøverne i 9. klasse. Før reformen viste undersøgelser, at flere fagtimer havde en positiv betydning for elevernes resultater. Det er ikke fortsat efter reformen.

* Elevernes trivsel er faldet en smule, men de er fortsat engagerede i undervisningen

Elevernes trivsel er som helhed dalet en smule i perioden 2014-18.

Selvom trivslen er dalet lidt, har elevernes engagement i undervisningen været stabilt i perioden 2014-2018 på både mellemtrinnet og i udskolingen.

* Konvertering af understøttende undervisning til to voksen-timer har en lille positiv betydning for elevernes trivsel på mellemtrinnet

Understøttende undervisning med plads til alternative måder at lære på giver ifølge lærere og pædagoger en fleksibilitet og mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes behov og interesser. Det, oplever lærerne og pædagogerne, kan fremme elevernes trivsel.

* Bevægelse påvirker trivsel, men ikke de faglige resultater

Bevægelse i dansktimerne har en positiv betydning for elevernes oplevelse af ro og orden samt generelle trivsel på mellemtrinnet. Bevægelsen kan imidlertid også skabe uro, fordi det tager tid at komme tilbage til undervisningen. Ifølge lærerne er det derfor afgørende, at de selv vurderer, hvornår bevægelse giver mening.

* Endnu intet fagligt løft af de udfordrede elevgrupper

Det er endnu ikke lykkedes at give specielt de mere udfordrede elevgrupper et fagligt løft i perioden efter reformen 2015-2018 sammenlignet med øvrige elever. Betydningen af social baggrund samlet set for elevernes faglige resultater er heller ikke blevet mindre efter reformen, hvilket ellers er et af de centrale mål med reformen.

* Mere ro i undervisningen i udskolingsklasserne afspejler sig i prøveresultaterne

I årene efter reformen er der kommet flere klasser i udskolingen, hvor eleverne generelt oplever, at deres dansk- og matematiklærere er gode til at skabe ro i timerne. Udskolingselever, der går i klasser, hvor læreren sørger for ro i klassen, klarer sig endvidere bedre ved folkeskolens afgangsprøver.

* Det går bedst med at få indført understøttende undervisning og lektiehjælp

Under halvdelen af skolerne er i 2018 nået langt med at få implementeret alle reformens tiltag. Ifølge skolelederne er det især brug af understøttende undervisning og lektiehjælp, der er blevet indført på skolerne. Derimod har det stået mere stille siden 2016 med at få indført bevægelse i undervisningen og Åben Skole.

Kilde: VIVE