Forældre kræver ny folkeskolemilliard

ØKONOMI: Kommunerne skal have en ny folkeskolemilliard i næste års økonomiramme, lyder det fra Skole og Forældre. Men KL's næstformand "har det ikke på plakaten", når han går til forhandling med regeringen.

De danske skolebestyrelser skriver med den helt tykke sprittusch, når de formulerer ønskelisten til næste års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne.

“Vi vil have en folkeskolemilliard," siger landsformand i Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Hendes bøn til Finansministeriet kommer som reaktion på en ny undersøgelse fra Skole og Forældre, der viser, at fire ud af fem skolebestyrelsesformænd mener, at deres skole er underfinansieret.

Det er markant flere, end før folkeskolereformen blev indført. Dengang mente fire ud af ti, at der var penge nok på skolerne. Og den negative udvikling får Mette With Hagensen til at slå alarm.

“Det er desværre ikke overraskende. Vi hører det fra skolebestyrelserne, hver gang vi taler med dem," siger hun og fortsætter:

“Vi får flere og flere opgaver. Vi skal huske på, at alle skoler i Danmark nu skal undervise efter et bestemt timetal. Før reformen kunne der være op til et års forskel på, hvor meget undervisning børnene fik i løbet af et skoleforløb. Selvfølgelig vil de mangle penge på de skoler, hvor der er blevet skruet meget op for undervisningen," siger hun.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Så meget kostede en folkeskoleelev i 2009-2017

Siden folkeskolereformen blev vedtaget i 2013, har kommunerne hævet den gennemsnitlige elevudgift med godt 6.000 kroner om året. Det svarer til en stigning på cirka ti procent.

Men det er ikke nok, mener Mette With Hagensen. Hun frygter, at manglende finansiering vil stå i vejen for folkeskolereformens gode intentioner.

“Der er rigtig mange skoler, hvor man nærmest ikke kan se indførelsen af folkeskolereformen, fordi man ikke er kommet i mål med den understøttende undervisning, åbne skole og mere bevægelse. Det er de ting, der koster tid og penge,” siger hun.

KL: Ikke på plakaten
Skole og Forældres ønske om en skolemilliard står imidlertid ikke øverst på KL's papirer, når de går ind til næste runde af økonomiforhandlingerne med regeringen.

KL har tidligere understreget, at deres primære mål for forhandlingerne er flere penge til kernevelfærden og byggeri. Og det holder de fast i.

“Vi har ikke en skolemilliard lige på plakaten. Den ville da være rar, men hvis vi ser på, hvor vi er presset mest, er det især på antallet af de ældste borgere," siger næstformand i KL Martin Damm (V).

Han holder samtidig fast i, at implementeringen af folkeskolereformen ikke er afhængig af flere penge.

“Med aftalen om folkeskolereformen fulgte en finansiering af overgangsfasen. Og ret skal være ret. Vi har fået de midler, vi blev stillet i udsigt dengang. Derfor kan man godt ønske sig mere, og hvis ikke Skole og Forældre skulle det, hvem skulle så?”

Læs også: Nu starter forhandlingerne om kommunernes økonomi: Her er deres ønskeliste  

Forældre: Rammer ikke ønsket
En eventuel anlægspulje vil kunne udmøntes på folkeskolerne. Men den vil ikke kunne bruges der, hvor der er mest brug pengene, mener Mette With Hagensen.

“Anlægspengene kan bruges til at gøre noget ved toiletforholdene og til at gøre noget ved de skoler med meget små klasselokaler. Men i bund og grund så vi hellere, at vi fik nogle skoler, hvor der ikke var 28 elever i alle klasserne, og at vi fik tid og råd til, at der både var en lærer og pædagog på i den understøttende undervisning. Det er det, vi efterspørger,” siger hun.

Læs også: De rigeste kommuner har de dyreste folkeskoler

Hun påpeger, at der er stigende løbende udgifter til indkøb af it-udstyr og andet undervisningsmateriale, som en anlægspulje ikke vil kunne betale.

"Vi er blevet bedt om at have mere teknologi i undervisningen og højere grad af inklusion af elever samtidig med reformen. Der er en masse opgaver, der presser skolen," siger hun.

KL og regeringen mødes til næste forhandlingsrunde 22. maj.

Forrige artikel 36.000 unge ledige får ingen jobindsats – nu vil Troels Lund gribe ind 36.000 unge ledige får ingen jobindsats – nu vil Troels Lund gribe ind Næste artikel Folkeskolelærerne er oftere syge end deres elever Folkeskolelærerne er oftere syge end deres elever