Debat

Formænd: Elever betaler prisen, hvis klasseloftet afskaffes

DEBAT: En række formænd i uddannelsessektoren advarer mod at afskaffe klasseloftet, da det vil skrue tiden tilbage til overfyldte klasselokaler og lærere, der får mindre tid til at møde den enkelte elev.

Overfyldte klasselokaler og lærere, der får mindre tid til at møde den enkelte elev, mener en række formænd inden for ungdomsuddannelserne, vil være fremtiden, hvis klasseloftet afskaffes.
Overfyldte klasselokaler og lærere, der får mindre tid til at møde den enkelte elev, mener en række formænd inden for ungdomsuddannelserne, vil være fremtiden, hvis klasseloftet afskaffes.Foto: colourbox.com
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Nordstrøm Hansen, Veronika Schultz, Steffen Andersen og Mie Hovmark
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation

I Altinget 18. september fremgår det, at landets rektorer ønsker et opgør med ”stive bureaukratiske regler og bindinger”. Det er nødvendigt, hævder rektorerne, hvis regeringens varslede besparelser skal gennemføres. Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, vil gøre op med klasseloftet.

Samme toner lyder i ugebrevet Mandag Morgen fra Anya Eskildsen, adm. direktør, Niels Brock. Hun udpeger også klasseloftet – med reglen om, at der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit i klasserne – som eksempel på regeltyranni.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected].  

Klasseloftets vigtighed
Men klasseloftet er indført for at sikre, at vi har de rigtige rammer for at levere og modtage god kvalitet i undervisningen. Ved at begrænse antallet af elever i klasserne bliver der bedre tid til, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren dér, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt.

Hvis Anne-Birgitte Rasmussen og Anya Eskildsen kommer igennem med deres forslag, vil eleverne igen betale prisen med den konsekvens, at uddannelsernes kvalitet forringes. 

Af Annette Nordstrøm Hansen, Veronika Schultz, Steffen Andersen og Mie Hovmark
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde, når flere er til stede. Og det gælder elever, der har det rigtig svært fagligt. De, der har brug for at blive set. Brug for, at læreren har mulighed for at ofre dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan komme videre fagligt.

Men også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre.

Hvis Anne-Birgitte Rasmussen og Anya Eskildsen kommer igennem med deres forslag, vil eleverne igen betale prisen med den konsekvens, at uddannelsernes kvalitet forringes. Uden klasseloftet skruer vi tiden tilbage til endnu flere overfyldte klasselokaler og lærere, der får endnu mindre tid til at møde den enkelte elev dér, hvor han eller hun er. Den situation ønsker vi ikke.

Derfor er det så pokkers vigtigt at holde fast i klasseloftet. Også i tider med økonomisk smalhals og evig politisk jagt efter økonomiske besparelser i uddannelsessektoren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00