Privatskoleformand: Tal om folkeskolen i pluralis

DEBAT: Forældre vælger den skole til deres børn, som er rigtigst for dem. Det vigtigste for dem er, at børnene trives i deres hverdag og at de bliver så dygtige som muligt, skriver Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Af Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Forældre kan vælge den skole, de finder bedst. I Danmark har vi frit skolevalg, knæsat i grundlovens § 76. Forældre kan vælge mellem distriktsfolkeskolen, andre folkeskoler og private, frie grundskoler. Det er kun i et demokratisk samfund med stor tillid til borgerne, at denne ret gives. Danmark er heldigvis stadig et åbent og demokratisk samfund.

Tidens forældre har store forventninger til skolen. Alle forældre vil deres børn det bedste. Selvfølgelig. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Undervisningsministeriet i august 2017. 60 procent af forældrene undersøger de skoler i lokalområdet, der kan være aktuelle for deres børn, inden de træffer en beslutning. De ønsker at finde den skole, der bedst opfylder deres forventninger. Valg af skole er derfor for langt de fleste forældres vedkommende et aktivt valg.

Undersøgelsen viser, at 16,7 procent vælger en fri grundskole. Det er ikke nye tal. Til gengæld viser undersøgelsen også, at hele 15 procent fravælger deres distriktsfolkeskole og tilvælger en anden folkeskole. Det viser, at der er forskelle mellem folkeskolerne og at det har betydning for forældrene.

Der findes ikke bare én folkeskole
Dette er blot ét argument for, at det er misvisende at tale om folkeskolen i ental. Der er godt 1.300 forskellige folkeskoler.

Måske er netop synet på de offentlige skoler som én skole en del af folkeskolernes udfordring? Uanset hvor folkeskolen ligger og hvem der går på skolen, så er det den samme medicin, man giver. Der er ikke megen anerkendelse af den indbyggede diversitet i samfundet; det er ”dén danske folkeskole” og ”one size fits all”.

En undersøgelse fra Metropol i 2015 viser, at private skoler med kontinuerlig høj undervisningseffekt er kendetegnet ved nogle tydelige pejlemærker. Pejlemærkerne kan forenklet opsummeres:

  • Værn om det, der virker, men vær et skridt foran
  • 3 x T: Trivsel, Tryghed, Tillid
  • Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt.

Det ligner unægteligt de målsætninger, man har for folkeskolerne jævnfør folkeskolereformen. Det, der er pointen og det interessante, er, at ingen af disse ovennævnte private grundskoler er ens. De er vidt forskellige, ligger vidt forskellige steder i landet, har vidt forskellige elevgrundlag og har vidt forskellige værdigrundlag og metoder til at nå deres mål.

One size doesn’t fit all. De frie, private grundskolers succes kan uden tvivl forklares med muligheden for diversitet og muligheden for at være den skole med de pædagogiske metoder, holdninger og værdier, der passer til dem, der vil skolen, naturligvis tonet efter, hvor skolen er placeret geografisk.

Problemet er ikke de private grundskoler
I juni i år offentliggjorde Danmarks Statistik en undersøgelse, der viser, at de private skoler vælges på grund af skolernes ry, værdigrundlag og deres høje faglige niveau. De frie, private skoler er værdibårne skoler og har derfor let ved at markere holdninger i forhold til undervisning og sociale spilleregler. For forældrene er det relativt tydeligt, hvad man vælger til, når man vælger en fri, privat grundskole. Og hvis skolen ikke lever op til det, den siger, at den gør, så bliver den valgt fra igen.

Forældre er éns i den forstand, at målet for dem er, at deres børn trives og bliver fagligt dygtige. Men de er forskellige i deres syn på, hvordan man bedst når frem til disse mål.

Til dem, der vil forbedre folkeskolerne ved at forsøge at problematisere de frie, private grundskolers succes: Stop med at tale om folkeskolen i bestemt ental. Tal om folkeskolerne i pluralis. Giv dem de samme mål at stræbe efter, men giv de aktører, der er tættest på den enkelte skole, lov til at beslutte vejen af hvilken.

Et enstrenget system medfører et fattigt samfund. Et enstrenget system uden det frie skolevalg, hvor forældrene ikke gives valgmuligheder, vil medføre et endnu fattigere.

Forrige artikel Tidligere produktionsskoleelev: Giv de unge en stemme i debatten Tidligere produktionsskoleelev: Giv de unge en stemme i debatten Næste artikel Debat: Uddannelsessystemet er til for samfundet - ikke omvendt Debat: Uddannelsessystemet er til for samfundet - ikke omvendt
Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

Mette Frederiksen: De mindste børn kan begynde i skole og daginstitutioner næste uge

GENÅBNING: Daginstitutioner og de mindste skoleklasser åbner formentlig på onsdag efter påske, men 9.-klassernes eksaminer bliver aflyst, annoncerede statsminister Mette Frederiksen mandag aften. Virksomheder som caféer og restauranter skal fortsat holde lukket, og alle sommerfestivaler aflyses. Frederiksen afviser at have en strategi om flokimmunitet.