Professor om intensive læringsforløb: Succesen er uvidenskabelig

Af Peter Allerup
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Luften fyldes i øjeblikket af udmeldinger om positive resultater fra korte, intensive læringsforløb.

På to uger læste 25 deltagende drenge i Varde ungecamp i alt 12.719 siders tekst og løste 9.036 matematikopgaver, som resulterede i en forbedring på 3,5 læringsår i læsning, 2,1 år i stavning og hele 3,0 år i matematik.  

Endnu bedre ser resultaterne ud for de 100 skoleudfordrede drenge, som deltog 14 dage i LøkkeFondens DrengeAkademi 2017.

Det gav et fagligt løft i stavning, læsning og matematik på mellem 1,9 og 3,6 læringsår.

Syv års læring på få uger i Esbjerg
Vi fortsætter med udsatte børn med indlæringsvanskeligheder i projekt Lær for Livet under Egmont Fonden, hvor en 14 dages camp løftede 75 børn 1,0 læringsår i matematik, 1,7 læringsår i dansk og 0,5 læringsår i stavning.

I matematik skifter man pensum på afgørende punkter hvert år – betyder en fremgang på cirka fem læringsår så, at man kan trylle en elev til at svare rigtigt på problemer, som hører til fremtiden til?

Peter Allerup
Professor emeritus, Aarhus Universitet

I Egmont Fonden udtaler man, at det er svært at få armene ned over de seneste testresultater fra sommerens learning camp.

Og så slutter vi præsentationen af med at viderebringe resultaterne fra 34 drenge, der har deltaget i Esbjerg Akademiet.

Her var fremgangen i matematik 2,01 læringsår, i læsning 4,20 læringsår og i stavning 2,10 læringsår. TV 2 skriver, at ”I Esbjerg har 34 skoletrætte drenge skiftet skolen ud med leg og anderledes læring.”

De største individuelle forbedringer inden for matematik viser en dreng, der er gået fra 42 procent rigtige svar til 79 procent rigtige svar i sluttesten, svarende til en forbedring på 4,8 læringsår, mens en anden dreng er gået fra 34 procent rigtige i læsning 84 procent rigtige, svarende til en forbedring på 7,2 læringsår.

Hvordan i alverden er det muligt?
Vi lader lige tallene 4,8 og 7,2 tale for sig selv.

Hvordan i alverden kan man, pædagogisk set, få sig selv til at tro og skrive, at det er muligt på 14 dage at booste unge menneskers ’læring’ svarende til cirka fem og syv år?

I matematik skifter man pensum på afgørende punkter hvert år – betyder en fremgang på cirka fem læringsår så, at man kan trylle en elev til at svare rigtigt på problemer, som hører til fremtiden til?

Hvis ja, behøver man altså ikke at bruge mange år på almindelig skolegang. Fjorten dages camp er åbenbart nok inden for de basale fag matematik og læsning/stavning.

Fejlen ved alle disse resultater ligger i beregningsformlen. Effekten af læring, hvorfra læringsår udledes, kaldes i fagsprog effect size og gælder alene populationer, men er meningsløs for individuelle elever.

Og når de nævnte rapportskrivere bag Løkke- og Egmont Fonden og Lær For Livet herefter mistolker effect size på 0,4 ’til at svare til et læringsår’, har de ikke ordentligt styr på videnskaben.

Forskeren bag effect size-målingerne, John Hattie, tager selv afstand fra en sådan rigid oversættelse.

Hvor er armslængden til forskerne?
Det fremgår af LøkkeFondens rapporter og fra rapporten fra Esbjerg Akademiet, at konklusionerne er udledt efter armslængdeprincippet af en forsker, som ikke har noget at gøre med LøkkeFonden. 

Det er svært at se, hvem der holder Egmont Fondens arme oppe ud fra citater i Altinget-artiklen om Lær for Livet, der påstår at flytte anbragte børn et læringsår på 14 dage. Men måske er der heller ikke i dette tilfælde tale om en forsker?

Tidligere har Weekendavisen skrevet om, at den ansvarlige for udarbejdelsen af rapporterne hos Løkke Fonden* ikke er forsker og i øvrigt ikke vil påtage sig ansvaret for at udregne effekten af campen ved hjælp af de anførte læringsår.

Vedkommende har ene og alene kopieret rammen fra tidligere camp-rapporter med nye tal indsat.

Men så må der jo være andre, der dikterer en bestemt udregning og fortolkning af effekt i form af læringsår?

Næste skoleår begynder LøkkeFondens DrengeAkademi et samarbejde med Bramdrup Skole ved Kolding, hvor metoderne skal afprøves på to årgange.

Tør man håbe på, at den fejlagtige omgang med beregning og fortolkning af læringsår bliver lagt på hylden og erstattet af traditionelle, statistiske signifikansanalyser af de observerede ændringer over campens 14 dage? 

*I en tidligere version af debatindlægget stod der Egmont Fonden. Det er nu rettet til Løkke Fonden.