Debat

Forsker om ph.d-afhandling: Mine fund bør tænde de politiske advarselslamper

Folkeskolelærere må ofte ty til standardiserede undervisningskoncepter, som de ikke har sat sig nok ind i, fordi de mangler tid til at forberede undervisningen. Det kan medføre demotiverede lærere og elever, som ikke lærer, hvad de burde, skriver Ronni Laursen.

Specialiserede undervisningsforløb fra portaler bliver den lette løsning, når lærerne ikke har tid til at forberede undervisning. Men forløbene tilskynder en ensformig hverdag for eleverne, skriver Ronni Laursen.
Specialiserede undervisningsforløb fra portaler bliver den lette løsning, når lærerne ikke har tid til at forberede undervisning. Men forløbene tilskynder en ensformig hverdag for eleverne, skriver Ronni Laursen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste år er der flere, der sætter spørgsmålstegn ved folkeskolereformens indflydelse på undervisningens kvalitet.

For eksempel har Fagbladet Folkeskolen netop offentliggjort, at 96 procent af lærerne mener, at netop deres fag er blevet forringet i kølvandet af implementeringen af folkeskolereformen, og at 90 procent af lærerne ikke mener, at de har tid til at forberede en god undervisning.

I min ph.d.-afhandling 'A sociological Investigation of Governance through a Mandatory Learning Management System and Practice in Danish Primary and Secondary Schools' undersøger jeg, hvordan skoleledelserne og lærerenes praksis påvirkes af styring gennem en læringsplatform.

For at undersøge dette har jeg både foretaget kvalitative interviews med 31 aktører fra skoleverdenen og en surveyundersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer. Jeg har med hjælp fra Danmarks Lærerforening sendt et spørgeskema ud til 5.000 tilfældigt udvalgte lærere. 967 lærere har svaret på hele spørgeskemaet.

Nogle af mine fund, synes jeg, bør tænde advarselslamperne på det politiske niveau.

Lærerne mangler tid og må ty til standardiseret undervisning
For eksempel viser resultaterne fra surveyen, at 85 procent af lærerne ikke mener, at folkeskolereformen giver gode rammer for undervisningen, og 86 procent mener, at lov 409 står i vejen for at levere god undervisning.

Tallene er altså i fin harmoni med Fagbladet Folkeskolens undersøgelse og ikke mindst udtryk for en massiv uoverensstemmelse mellem reformernes intentioner og lærernes virkelighed.

En af årsagerne til den negative opfattelse af folkeskolereformen og lov 409 skal ses i lyset af, at en af folkeskolereformens hensigter var at øge elevernes timetal, mens lov 409 samtidig gjorde det muligt for skoleledelserne at konvertere den enkelte lærers forberedelses- og mødetid til undervisningstid.

Derfor er lærernes oplevelser, at de efter implementeringen af reformerne ikke har tid til at levere en undervisning, som de er tilfredse med. En af lærerne, som jeg interviewede, forklarede følelsen af et hektisk lærerliv sådan her:

"Og så det bliver det sådan lidt [undervisningen] – så tager man bare noget fra en portal, og så bliver man nødt til at få det lidt ud fra det [portalen], man kan, og så håbe på, at man også kan køre det lidt på rutinen".

Lærerne føler sig altså så pressede på forberedelse og tyer derfor til disse færdiglavede undervisningsløsninger. Det er en udfordring, da skoledage orienteret omkring digital skabelonundervisning let opleves som ensformig

Ronni Laursen
Ph.d-studerende ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Hovedparten af de lærere, som jeg interviewede, berettede således om alt for lidt tid til at forberede undervisningen. Tendensen fra de kvalitative interviews går igen i surveyen, hvor 82 procent af de adspurgte lærere ikke mener, at de har nok tid til forberedelse. Konsekvensen af den manglende forberedelse er, at lærerne bliver 'guidet' til forskellige, standardiserede løsninger til god undervisning.

Standardiserede løsninger, der skal professionalisere lærerne
For eksempel udarbejdede Undervisningsministeriet i kølvandet af folkeskolereformen vejledningen 'Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen'.

Vejledningen fastlægger, at læringsmålene skal være styrende for undervisningen, og at de nye fællesmål er læringsmål. Altså en vejledning, der forklarer, hvorfor læreren skal lave læringsmålstyret undervisning, og hvordan læreren forbereder og udfører en læringsmålstyret undervisning.

Det vil sige en guide, der sigtede mod at forandre den enkelte lærers praksis hen imod en standardiseret måde at lave undervisning på. Ministerielle vejledninger som den nævnte sigter således mod at strømline lærernes undervisning i et håb om, at det vil medføre bedre resultater som for eksempel, at eleverne opnår bedre resultater i de nationale test.

Nu har jeg kun nævnt en vejledning, men skolen er selvfølgelig fyldt med en række undervisningsvejledninger og undervisningskoncepter, der sikrer en vis form for ensretning og professionalisering af lærernes praksis.

Vejledningerne og koncepterne indsnævrer samtidig lærernes autonomi ved at understøtte meget specifikke metoder til at gennemføre undervisningen. Det er sådan set en dobbelt indsnævring af autonomien, da oplevelsen af mangel på tid samtidig 'guider' lærerne mod undervisningskoncepter, som de ikke har tid til ordentligt at sætte sig ind i og derfor ikke forholder sig kritisk til.

Portalerne bliver de lette løsninger
Den tidligere citerede lærer illustrerer den dobbelte indsnævring af autonomien eksemplarisk. Læreren 'går' på portalen og anvender det materiale, der er færdiglavet og klar til brug uden nogen form for bearbejdelse af materialet.

Portalerne er specialiserede i at udbyde undervisningsforløb, der er tilpasset det, der politisk efterspørges. Da jeg indsamlede data til min afhandling, tilbød undervisningsportalerne derfor skræddersyede, målstyrede undervisningsforløb til lærerne.

Det er altså langt fra altid lærerens intention, at eleverne skal arbejde på portalen, men fordi det ikke er ualmindeligt, at lærerne møder uforberedt op til undervisning, bliver portalerne de lette løsninger.

Jeg betvivler sådan set ikke kvaliteten af de enkelte læringsmålstyrede undervisningsforløb på portalerne. Men at anvende disse standardiserede løsninger på baggrund af, at læreren ikke har tid til at forberede sig ordentligt og kritisk, leder i hvert fald frem til to problemstillinger.

Manglende tid til forberedelse tilskynder en ensformig skoledag
Flere af de lærere, som jeg interviewede, gav således udtryk for, at elevernes skoledag må være lidt ensformig. Lærerne udtrykker bekymring for, at den digitale platformsundervisnings konformitet må være kedelig for eleverne.

Undervisningsstrukturen på den digitale undervisning er således på mange måder bygget op om de samme præmisser i alle de forskellige fag i folkeskolen. Det vil sige, at fagene følger den samme skabelon til, hvordan eleverne skal tilegne sig fagets faglige stof.

Lærerne brænder faktisk for at levere god undervisning

Ronni Laursen
Ph.d-studerende ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Men lærerne er også bekymrede for, hvilken læring eleverne egentlig tilegner sig. Derfor er der også mange lærere, som fastholder, at eleverne skal på biblioteket og låne bøger. Både fordi det kan give eleverne et afbræk fra den digitale undervisning, men også, fordi deres erfaringer er, at eleverne faktisk bliver bedre læsere af at læse i bøger og ikke på en skærm.

Andre lærere gav udtryk for, at tempoet i den digitale undervisning betyder, at eleverne aldrig rigtig fordyber sig i det stof, der arbejdes med, da der altid er noget nyt, som man kan beskæftige sig med. 

Lærerne føler sig altså så pressede på forberedelse og tyer derfor til disse færdiglavede undervisningsløsninger. Det er en udfordring, da skoledage orienteret omkring digital skabelonundervisning let opleves som ensformig.

Lærere har altid anvendt en vis form for 'opskriftsundervisning', og min påstand vil også være, at lærerne slet ikke kan undvære afprøvede, gode koncepter. Problemet i den nuværende situation er, at de ikke oplever, at de har tid til at forholde sig til det materiale, som de underviser eleverne i, og på den måde fremmedgøres over for deres egen praksis. Det perspektiv har potentielt nogle afgørende, negative konsekvenser for praksis.

Demotiverede lærere
Lotte Bøgh Andersen har i flere undersøgelser påpeget, at implementering af nye reformer kan opfattes som enten kontrollerende eller understøttende for medarbejdernes praksis. Både tallene fra min survey og de kvalitative interviews, som jeg har foretaget, peger tydeligt i retning af, at lærerne opfatter reformerne som kontrollerende.

Konsekvensen af, at lærerne opfatter reformerne som kontrollerende, er, at medarbejderne bliver mindre motiverede for at løse opgaverne. Det er uheldigt, da motiverede medarbejdere også leverer bedre resultater.  

At lærerne presses så hårdt på deres forberedelsestid, bør være skræmmende læsning for politikere på alle politiske niveauer. Konsekvensen er standardiserede løsninger, som lærerne har svært ved at få ejerskab over, og som de dermed opfatter som kontrollerende for deres praksis. Det betyder mindre motiverede lærere.

Lærerne brænder faktisk for at levere god undervisning. Derfor er det et alarmerende problem, at rammerne for undervisningen betyder, at lærerne ikke leverer så god en undervisning, som de er kvalificerede til – hvilket samtidig potentielt betyder, at eleverne lærer mindre, end de burde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00