Forskere: Dansk skolepolitik bør se mod Norge

DEBAT: I Norge ser et udvalg på, hvordan fremtidens kompetenceområder og skole kan tage sig ud. Det er ansvarlighed overfor de næste generationer og noget, den danske skolepolitik kunne lære meget af, mener DPU-forskere Jens Rasmussen og Claus Holm. 

Af Jens Rasmussen og Claus Holm
DPU, Aarhus Universitet

Elever skal i skolen lære det, de får brug for senere i livet. Selv om fremtidens uddannelses- og arbejdsliv i vidt omfang er ukendt, bør man gøre sig forestillinger om det. Det gør man i Norge. I Danmark tager debatten om skolen i for høj grad udgangspunkt i nutiden og fortiden.

Reformer skal klæde elever på til fremtiden
Skolereformer gennemføres med et dobbelt perspektiv. På den ene side introducerer de nyt indhold, nye fag eller nye kompetencer, som anses for væsentlige i et fremtidsperspektiv. Og på den anden side søger de at overkomme problemer, der ikke trods tidligere reformer er løst.

Da reformer sædvanligvis er optaget af at svare på problemer og udfordringer, der er kendte, så er de næsten altid bagudskuende. Men hvis man vil klæde elever på til mødet med fremtiden, må man selvsagt også se fremad og foregribe det ukendte.

Hvad er der brug for i fremtiden?
Den nye folkeskolereform er et eksempel på, at det bagudrettede perspektiv fylder meget. 

Mange af de seneste 15 års reformer af skolen, og ikke mindst folkeskolereformen fra sidste år, kan ses som reaktioner på de problemer, især Pisa-undersøgelserne har peget på. Nemlig at mange elever tabes eller halter bagefter, når det gælder de grundlæggende kompetencer som læsning, matematik og naturfag.

Det er et stort og endnu uløst problem, at hver sjette 15-årige elev i Danmark ikke når det laveste kompetenceniveau i de kernefag, som PISA vurderer. Det betyder, at de forlader skolen med så svagt et videns- og færdighedsmæssigt udbytte, at de vil have meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt, at alle elever får de grundlæggende kompetencer med sig fra skolen både nu og i fremtiden, men vi må også begynde at tænke videre.

I fremtiden bliver der brug for ikke bare grundlæggende, men dynamisk kompetencetænkning. Grundlæggende kompetencer udtrykker, at viden og færdigheder er forudsætninger for anden læring, men viden og færdigheder udvikler sig også gennem læringsforløb, der er orienteret mod en kompetent anvendelse af det lærte.

Norske skoler rejser ud i fremtiden
Derfor er kompetencebegrebet centralt. Det er fremtidsorienteret. Og det er udgangspunktet for det såkaldte Ludvigsen-udvalg navngivet efter formanden Sten Ludvigsen. Udvalget blev nedsat af den norske regering for to år siden med den opgave at rejse 20-30 år ud i fremtiden og pege på, hvordan fremtidens kompetenceområder og skole kan tage sig ud.

Med nedsættelsen af dette udvalg viser Norge, at man ikke bare er optaget af at finde svar på aktuelle problemer, men også af de udfordringer, der tegner sig i fremtiden. Ingen er dog så naive at tro, at fremtiden kan forudsiges med større sikkerhed. Meget kan se anderledes ud til den tid. Men det er muligt at lægge spor ud, selvom det må blive ud fra nutidens perspektiv.

Udvalgets rapport Fremtidens Skole, der har givet inspiration til den netop offentliggjorte Stortingsmelding Fag, fordybning, forståelse, peger på, at eleverne i fremtidens skole både skal lære mere i de enkelte fag og tilegne sig grundlæggende kompetencer i at lære, kommunikere, samarbejde, deltage, udforske og skabe.

Hvilke kompetencer skal der fokusere på?
Udvalget fastholder de nuværende læreplaners fokusering på kognitive og praktiske kompetencer, men foreslår dem suppleret med emotionelle og sociale kompetencer. Hvorfor?

Fordi det er med disse kompetencer, eleverne bliver bedst forberedt på udfordringer som bæredygtig udvikling, det flerkulturelle samfund, folkesundhed, digitalisering og livsmestring. Sker der ikke en kompetence- og fagfornyelse, så lader vi den næste generation og det fremtidige samfund i stikken.

Udvalget foreslår, at fornyelsen af fagene sker ved at sætte fokus på tre ting: 1) metakognition, altså at eleverne lærer at reflektere over det, de har lært, og måden, de har lært det på, så de kan anvende deres læringsstrategier aktivt, kritisk og målrettet til fremme af deres videre læring, 2) selvreguleret læring, der skal gøre eleverne i stand til selv at styre deres egne læreprocesser og 3) dybdelæring, som bidrager til at styrke elevernes varige, sammenhængende forståelse af det, de har beskæftiget sig med.

Vi bør lære af Norges eksempel
Tiden, hvor det var vigtigt at sætte ind med styrkelse af elevernes grundlæggende kompetencer har været og er stadig nødvendig. Men tiden er nu også kommet til, at vi ser fremad og tænker bredere. Det er, hvad Norge viser vejen for at gøre.

I Norge har man ikke alene fokuseret på at løse aktuelle problemer, man har også kræfter til at tænke fremad på den skole, som skal forberede nutidens børn og unge til aktive og engagerede deltagere i et samfund, der stiller helt andre krav end det nutidige.

Den norske skolepolitik er mere fremtidsorienteret og derfor også mere ansvarlig overfor de næste generationer end mange andre landes.

Forrige artikel BUPL: Husk at efteruddanne pædagoger BUPL: Husk at efteruddanne pædagoger Næste artikel VUC: Vi skal fortsat lade HF være adgangsgivende VUC: Vi skal fortsat lade HF være adgangsgivende
  • Anmeld

    Lærke Grandjean

    politisk-pædagogisk statement

    Både professor og dp u-leder kommer her med en politisk-pædagogisk forkert påstand. Nemlig, at skolebørn kan og skal blive så dygtige som de kan ved at kikke i en fremtidskrystalkugle. De to er nemlig tilhængere af den nye skolereform. Det er jeg ikke. Jeg er helt modsat tilhænger af at skolereformen trækkes tilbage, og at vi går en ny skole, der bygger på det, jeg som lærer både ved og igennem mange år har erfaret. Nemlig, at en god pædagogik bygger på modet til at se en uvis fremtid i øjnene, og at man ikke kan PROPPE dygtighed ned i halsen på børn og unge. De skal tværtimod have chancen for at frivilligt at "give sig hen" til skoleundervisning. Vi skal med andre ord ikke uddanne konkurrencestatssoldater, Det sker , hvis de to forskere ikke får politisk-pædagogisk kamp til stregen Jeg vil opfordre alle skolefolk og politikere til at gå ind i denne kamp. Det er på højeste tid!