Forskere: Lærerne bliver joker i forhandlinger om nye overenskomster

Sårene fra lærerkonflikten i 2013 er endnu ikke lægt.

Tværtimod ser arven fra konflikten ud til at kunne komme til at spille en afgørende rolle, når der i begyndelsen af det nye år skal forhandles nye overenskomster på plads for de godt 700.000 offentligt ansatte i kommuner, stat og regioner.

Det gælder ikke kun for de kommunale forhandlinger mellem KL og det såkaldte Forhandlingsfællesskab.

Også de øvrige forhandlinger om de statslige og regionalt ansatte kan blive skudt til hjørne, hvis ikke lærernes arbejdstid tages op til forhandling.

Jeg tror ikke, at der er nogen, som har lyst til konflikt. Men det er ikke det samme som at det ikke kan blive en konsekvens.

Mikkel Mailand
Forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet

”Lærerforeningen vil have forhandlet en helt ny arbejdstidsaftale. Signalet fra den anden side af bordet er, at det har man ikke meget lyst til at ændre,” siger Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Som optakt til de kommende overenskomstforhandlinger har han sammen med forskerkollegaen Nanna Wesley Hansen udarbejdet et notat om udfordringer og perspektiver for forhandlingerne.

Ingen aftaler uden lærerforhandlinger 
I notatet udpeger de to forskere lærernes arbejdstid som en af de helt centrale knaster, som potentielt kan sætte det samlede forhandlingsforløb i stå.

Det skyldes ikke mindst signaler om et styrket sammenhold blandt medarbejdernes organisationer og forhandlingsfællesskaber.

Forskerne taler om en fornyet solidaritet, som kom klart til udtryk i et fælles brev fra oktober. I brevet gjorde det kommunale og regionale forhandlingsfællesskab og den statslige pendant, CFU, forhandlinger om lærernes arbejdstid til et krav for de øvrige forhandlinger.

Med direkte henvisning til den kontroversielle lov 409, der i 2013 afsluttede lærerkonflikten, peger de to organisationer på, at arbejdsgivernes ”vilje til at indgå i et reelt forhandlingsforløb” vil blive tillagt stor betydning ”i forhold til at kunne indgå generelle forlig ved OK18”.

”Det kan enten betyde, at man vil have en aftale om lærernes arbejdstid, inden man vil forhandle andre ting. Eller at man blot kræver, at der er realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid, inden man er parat til tage fat på de øvrige forhandlinger,” siger Mikkel Mailand.

Udskældt aftale kan blive vigtig
En ikke ubetydelig detalje i den sammenhæng er, at Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, også er formand for Forhandlingsfællesskabet.

Dermed vil han få en central rolle i forhold til at vurdere, hvorvidt der sker ”reelle forhandlinger” på lærerområdet eller ej.

Fra KL’s side værger man sig mod ændringer af arbejdstidsreglerne. Spørgsmålet var også oppe ved overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor man nåede til enighed om et bilag til lov 409.

Ifølge dette ”politiske papir” skal parterne styrke samarbejdet og dialogen for på den måde at sikre respekt om folkeskolen og lærerarbejdet. Samtidig nævner papiret også, at ”parterne er opmærksomme på adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler”.

I KL’s top var man ikke nødvendigvis helt tilfreds med det forhandlingsresultat. I hvert fald blev KL’s chefforhandler, Sine Sunesen, kort tid efter afskediget.

Alligevel kan papiret fra 2015-forhandlingerne nu vise sig som en fordel for KL, når de skal affeje lærernes argument om, at lov 409 ikke er udtryk for en overenskomst.

”KL vil kunne bruge det defensivt som det, at man rent faktisk er nået til enighed om noget, der ligger ud over og i forlængelse af lov 409. Og at man synes, at det stykke papir er tilstrækkeligt,” siger Mikkel Mailand.

Løn og samarbejde kan også blive gordiske knuder
De endelige forhandlingskrav udveksles midt i december. Og ud over spørgsmålet om lærernes arbejdstid kan særligt to andre knaster ifølge forskernes notat udvikle sig til deciderede ”gordiske knuder”.

På det statslige område kan forhandlingerne blive præget af samarbejdsproblemer og medarbejdersidens opfattelse af, at der er udvist ’uacceptabel arbejdsgiveradfærd’.

Det drejer sig blandt andet om inddragelse af fridage omkring blandt andet jul og nytår samt manglende orientering af tillidsrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser og udflytning af arbejdspladser.

Hertil kommer spørgsmålet om betalt frokostpause, som medarbejderne føler er truet.

Løn er en anden central knast, hvor holdningen i både Moderniseringsstyrelsen og KL er, at lønmodtagernes har en 'gæld' til arbejdsgiverne.

Det hænger særligt sammen med, at der med overenskomstforhandlingerne i 2008 på bagkanten af en højkonjunktur blev aftalt lønstigninger, hvor offentligt ansatte oplevede et efterslæb i forhold til udviklingen i den private sektor.

Kort tid efter ramte finanskrisen og lagde en dæmper på lønudviklingen på det private område, så den endte med at ligge noget lavere, end det var forudsat med overenskomstaftalen for 2008.

Usandsynligt med hurtigt forløb
I forskningsnotatet om de kommende forhandlinger opstiller Mikkel Mailand og Nanna Wesley Hansen fire mulige scenarier for forløbet.

Et scenarie er, at de tre overordnede knaster viser sig blot at være mindre bump på vejen, som der tidligt i forhandlingerne findes en løsning på.

Herefter vil forhandlingerne kunne koncentrere sig om mere langvarige udfordringer som kompetenceudvikling og psykisk arbejdsmiljø. Det anser forskerne for det mindst sandsynlige scenarie.

”Det skyldes, at knasterne omkring løn, samarbejde og lærernes arbejdstid kan tage så meget tid og være så vanskelige at nå til enighed om, så det er svært at forestille sig, at der bliver tid til for alvor at forhandle andre emner,” siger Mikkel Mailand.

Hvilke af de øvrige tre scenarier, der kunne være det mest sandsynlige, afholder forskerne sig fra at spå om.

Men der vil kunne være tale om en 'vedligeholdelsesaftale', hvor man får løst de tre centrale knuder. Men så ikke meget mere.

Ingen appetit på konflikt, men…
Alternativt kan man ende i en situation, hvor der ingen aftale kommer i februar. Simpelthen fordi det ikke er lykkedes at blive enige. Det kan føre til en udskydelse af overenskomstfornyelsen og dermed en forlængelse af de i dag gældende aftaler.

Ikke mindst arbejdstagere har ifølge forskerne fra FAOS signaleret stor tålmodighed i forhold til at blive færdige.

Alternativet til en udskydelse er, at en af parterne vælger at varsle konflikt, hvis ikke forhandlingerne munder ud i en aftale.

Mikkel Mailands vurdering er dog, at der hverken blandt arbejdstagere eller arbejdsgivere er den store appetit på en ny konflikt kun få år efter, at lærerkonflikten rystede det offentlige aftalesystem i sin grundvold.

”Jeg tror ikke, at der er nogen, som har lyst til konflikt. Men det er ikke det samme som at det ikke kan blive en konsekvens,” siger Mikkel Mailand.