Debat

Forskere: Danske elever bevæger sig mere, end man skulle tro

DEBAT: Den offentlige debat om bevægelse i grundskolen risikerer at afstedkomme ineffektive løsninger, hvis man ikke har blik for, at en del elever faktisk bevæger sig mere, end man skulle tro, skriver forskere.

Elever i grundskolen er fysisk aktive i mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit, skriver Jesper von Seelen og Søren Smedegaard.
Elever i grundskolen er fysisk aktive i mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit, skriver Jesper von Seelen og Søren Smedegaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper von Seelen og Søren Smedegaard
Hhv. Ph.D, Docent, UC SYD. Center-koordinator i FIIBL og Ph.D., konstitueret uddannelses og forskningsleder på læreruddannelsen på Fyn hos UCL. Center-koordinator i FIIBL

Det kan være udmærket at sigte efter, at eleverne er aktive mindst 45 minutter dagligt i skolen, men endnu vigtigere er det, at børn møder et bredt repertoire af bevægelsesaktiviteter i skolen.

Jesper von Seelen og Søren Smedegaard
Hhv. Ph.D, Docent, UC SYD. Center-koordinator i FIIBL og Ph.D., konstitueret uddannelses og forskningsleder på læreruddannelsen på Fyn hos UCL. Center-koordinator i FIIBL

Langt de fleste elever bevæger sig 45 minutter eller mere om dagen i skoletiden. Det er vores oplevelse, at det overrasker mange, da det er et forhold, der sjældent får plads i den offentlige debat. 

SDU udgav i september en rapport baseret på direkte målinger af 4160 elevers fysiske aktivitet i skolen. Tallene viser, at 84 procent af eleverne er fysisk aktive i mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit i løbet af en almindelig skoledag.

Tæller man kun undervisningstiden med, falder dette tal til 52 procent. På trods af, at nyheden om, at 84 procent af eleverne bevæger sig 45 minutter dagligt, umiddelbart virker som en god nyhed, har det fyldt meget lidt i medierne og i den offentlige debat efterfølgende.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fokus har ligget på de 52 procent, der opnår 45 minutters bevægelse i undervisningstiden. Det skyldes givetvis, at der i folkeskoleloven står, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter dagligt i undervisningstiden. I forhold til at overholde folkeskoleloven er det altså alene undervisningstiden, og ikke den samlede tid i skolen, der kigges på.

Proportionsforvrængning
I sidste uge udkom Dansk Skoleidræt med en rapport, hvor en ’bevægelses-repræsentant’ fra de enkelte skoler vurderer elevernes fysiske aktivitet på netop deres skole. Her svarer 55 procent af folkeskolerne ja til spørgsmålet: Med folkeskolereformen blev gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse en del af skoledagen. Vurderer du, at skolen opfylder dette?

Det er vores indtryk, at debatten efter de to rapporter primært har fokuseret på enten, at kun halvdelen af eleverne er fysisk aktive i 45 minutter dagligt i undervisningstiden, eller at kun halvdelen af skolerne selv vurderer, at eleverne har 45 minutter daglig bevægelse som en del af skoledagen. At 84 procent af eleverne faktisk bevæger sig 45 minutter om dagen, imens de går i skole, synes ikke at fylde meget.

Vores ærinde er ikke at sætte spørgsmålstegn ved behovet for en styrket indsats af bevægelse i skolen. For der er absolut grund til at understøtte arbejdet med bevægelse i skolen yderligere – for både at bidrage til en mere varieret undervisning og for elevernes trivsel, motivation og sundhed.

Vores ærinde er at pege på risikoen for at skabe ineffektive løsninger, hvis man ikke har blik for, at en del elever faktisk bevæger sig mere, end man skulle tro, ud fra den offentlige debat.

Målrettet indsats
Frem for det noget ensidige fokus på gennemsnitlig antal minutter bevægelse, vil vi anbefale, at man, i såvel politiske som pædagogiske indsatser, forholder sig mere til den store forskel på, hvor meget skolerne er lykkedes med at implementere bevægelsen i skoledagen.

Derved kan man målrette indsatserne mod de skoler og de elever, som endnu ikke har fundet de gode løsninger på en skole i bevægelse. Det er her, der i særlig grad er brug for en indsats. Det er her den pædagogiske tilgang til arbejdet med bevægelse skal styrkes og udvikles, sådan at også de børn, som ikke tilgodeses af de løsninger, der vælges i dag, kan komme til at finde glæde og mening ved at bevæge sig – også i skolen.

Slutteligt er det værd at huske på, at de 45 minutters bevægelse er et politisk mål, og der er mange andre sigtepunkter for gode bevægelsesinitiativer, som er vigtigere. Det kan være udmærket at sigte efter, at eleverne er aktive mindst 45 minutter dagligt i skolen, men endnu vigtigere er det, at børn møder et bredt repertoire af bevægelsesaktiviteter i skolen, der er meningsfulde, motiverende, sjove og som giver lyst til mere bevægelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper von Seelen

Forskningschef, UC Syd,
ph.d. (SDU 2012)

Søren Smedegaard

Uddannelseschef, Læreruddannelserne UCL, Centerkoordinator, FIIBL
cand.scient.idræt., ph.d.

0:000:00