Forstandere: Reform er unødvendig for at få de sidste unge i uddannelse

Af Michael Sandberg, Karsten Larsen, P. C. Asmussen og Claus Bentsen
Henholdsvis forstander på AVU-området på VUC Aarhus, forstander på Egå Produktionshøjskole, forstander på Gøglerproduktionsskolen og forstander på Århus Produktionsskole

Hvis det skal lykkes at få flere unge i arbejde eller uddannelse, skal der tænkes nyt, og der skal justeres på rammer og samarbejde – en ny strukturreform er ikke svaret.

Når man skyder gråspurve med kanoner, ender man med at lave store huller i luften. En profeti, der kan blive til virkelighed, hvis regeringen og Folketinget ukritisk gennemfører reformen med den nye forberedende uddannelse, som ekspertudvalget netop har fremlagt. En reform er – i vores øjne – en for stor kanon at trække frem for at ramme de unge – gråspurvene – som man gerne vil nå i mål med.

Er kravene og indholdet i den nye forberedende uddannelse i forhold til en sårbar og en mangfoldig målgruppe svaret? Det mener vi ikke, det er.

Ikke-lineær udvikling
Vi følger dagligt mange af disse unges udvikling på vores institutioner (Produktionsskolerne og VUC). Det er en udvikling, der ofte sker i ryk, hvor mange faktorer falder på plads for den unge. Det handler blandt andet om tryghed, motivation og mod på at komme videre med sit liv.

Derfor er det vigtigt, at den unge føler sig tryg og set, at det er muligt at få hjælp til at skabe en stabil hverdag, og at hver enkelt befinder sig i et fællesskab, hvor han eller hun trives. Det udmønter sig for eksempel som små hold på produktionsskolerne og som særlige tilrettelæggelser på VUC.

Når man skyder gråspurve med kanoner ender man med at lave store huller i luften. En profeti, der kan blive til virkelighed, hvis regeringen og Folketinget ukritisk gennemfører reformen med den ny forberedende uddannelse, som ekspertudvalget netop har fremlagt. 

Michael Sandberg, Karsten Larsen, P. C. Asmussen og Claus Bentsen
Henholdsvis forstander på AVU-området på VUC Aarhus, forstander på Egå Produktionshøjskole, forstander på Gøglerproduktionsskolen og forstander på Århus Produktionsskole

Hvad skal der til?
Bliv bedre til at skelne mellem de svageste unge, som kommunen følger tæt, og den store gruppe af unge, som med det rette tilbud og krav faktisk både kan og vil. Forskellige unge kræver forskellige tilbud.
Brug de erfaringer og gode faglige miljøer, der allerede eksisterer i dag.
Bevar de stærke uddannelsesmiljøer, som produktionsskolerne og VUC råder over.
Bevar og udvikl lokale samarbejder.
Styrk samarbejdet mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne og sæt fokus på vejledningsindsatsen.
Når vi her i Aarhus råber vagt i gevær, skyldes det, at vi allerede er tæt på mål. Siden 1993, hvor målsætningen om de 95 procent blev formuleret af den daværende undervisningsminister, Ole Vig Jensen (R), er det lykkedes at flytte andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra 82 procent til 92 procent. Så det, vi egentlig skal lykkes med i dag, er de sidste tre procentpoint.

Bryd siloerne ned og stil krav
Lug ud i barriererne, sørg i stedet for udbud af relevante fag på tværs af institutioner og adgang til underhold på tværs af institutioner.
Stop kassetænkningen mellem kommune og stat. Lad pengene følge den unge.
Lad institutioner tilpasse sig lokale forhold. Innovation skal udvikles lokalt.
Og gør så op med, at én standardskolemodel, skabt med udgangspunkt i en mellemstor provinsby, blindt kopieres til skoler i de store byer og til skolerne i de mange landområder.

Vi er nået meget langt – lad os nu få de sidste unge med.

En reform er – i vores øjne – en ordentlig kanon at trække frem for at ramme de unge – gråspurvene – som vi alle gerne vil nå i mål med. Vi frygter tillige, at de store lufthuller, som ekspertudvalget efterlader, vil tage pusten fra nogle af de unge, som reformen i virkeligheden skulle give lidt ekstra luft til.