Debat

Fremtidens erhvervsuddannelser kræver respekt

DEBAT: Danmark kommer i fremtiden til at mangle 30.000 faglærte arbejdere. Derfor er det på tide, at regeringen vågner op og sætter fokus på vigtigheden af erhvervsskoleuddannelserne, mener formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Ryom.
Foto: Erhvervsskolernes Elevorganisation
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Det danske vekseluddannelsessystem er verdenskendt for at uddanne dygtige håndværkere. Den tætte sammenhæng mellem det, der er brug for på arbejdsmarkedet, og de teknikker og færdigheder, som man kan lære på skolen, er meget vigtig for erhvervsuddannelserne.

Problemet med uddannelsesformen er dog, at den er meget konjunkturfølsom modsat det traditionelle gymnasium. Den økonomisk krise rammer de danske erhvervsuddannelser særligt hårdt. Vi kan mærke slagene nu, men smerten ser ud til at vare ved, og patienten har brug for ny medicin.

Vi kommer til at mangle faglærte
De kloge hoveder anslår, at vi om bare 8-10 år kommer til at mangle omkring 30.000 faglærte. Hvis vi som land ikke kan stille nok faglært og dygtig arbejdskraft til rådighed, så hiver produktionen teltpløkkerne op og rejser med sydfrugterne. Det vil være et hårdere slag mod erhvervsskolerne, end nogen krise nogensinde vil kunne slå.
Et af nok de største problemer, som erhvervsskolerne står over for i dag, er ikke de såkaldte "SU-ryttere", men i højere grad uddannelsessnobberi.

YouGov lavede en undersøgelse for magasinet Momentum, som viste, at 44 procent af danske forældre ville råde eller vejlede deres børn til at tage en almen gymnasial eksamen (STX). Kun 7 procent ville råde eller vejlede deres børn til at tage en erhvervsuddannelse. Der er noget galt i den måde, vi ser uddannelser på. Forældrene vil uden tvivl det bedste for deres børn. Men når de og samfundet vejleder så skævt, er det et problem, som i værste tilfælde kan risikere at tage livet af produktionssamfundet Danmark. Vi elever bebrejder dog ikke forældrene for deres valg.

Fakta

Altinget | Uddannelse sætter i den næste tid fokus på de kommende ændringer på erhvervsuddannelsesområdet med en række debatindlæg fra aktører på området.

I denne uge er det formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Morten Ryom, der kommer med sit indspark til emnet.


Kilde:

Skab flere lærepladser
Den generation, som har børn i dag, voksede op med, at teknisk skole i deres tid var en stopklods. I dag er der mange muligheder for at fortsætte på en videregående uddannelse. Og i en tid, hvor der er muligheder for et helt liv med læring, udvikling og nye færdigheder, er det en vigtig styrke for erhvervsskolernes prestige.

Men prestige gør det ikke alene. Der er brug for renovering af nedslidte skoler, og her kunne man passende skabe nogle lærepladser inden for byggeriet i lighed med vores forslag om at indføre sociale klausuler på alt offentligt byggeri. Det kan simpelthen ikke passe, at 10.000 skal stå uden lærepladser i en tid med Metro-byggeri, Femern broer og et behov for energirenovering m.m.

En karakter i engelsk siger altså ikke noget om dine evner til at blive en dygtig tømrer eller frisør. Det giver ikke prestige til uddannelserne. Det vil kun føre til, at færre søger ind. Og det løser altså hverken lærepladsmanglen eller vores behov for veluddannet arbejdskraft.

Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation

Ofte bliver vi elever beskyldt for at lide af "send-flere-penge-syndromet", men hvis politikerne virkelig vil gøre noget ved problemerne på erhvervsskolerne, må der gøres noget ved den økonomiske ulighed mellem uddannelserne. I stedet gør politikerne alt det forkerte og virker mildest tal forvirrede omkring, hvad de vil med vores skoler.

Adgangsbegrænsning er ikke løsningen
Som de to eneste kan Danmarks Arbejdsgiverforening og vores undervisningsminister se ideen i adgangsbegrænsning. Også selvom dette vil betyde, at en masse potentielt dygtige håndværkere bliver skubbet ud af uddannelsessystemet, alene fordi folkeskolen sætter stort fokus på de boglige fag. En karakter i engelsk siger altså ikke noget om dine evner til at blive en dygtig tømrer eller frisør.

Det giver ikke prestige til uddannelserne. Det vil kun føre til, at færre søger ind. Og det løser altså hverken lærepladsmanglen eller vores behov for veluddannet arbejdskraft.

Samtidig vil politikerne have 95 procent af en ungdomsårgang til at tage en ungdomsuddannelse. Den målsætning har været intet andet end destruktiv for erhvervsskolerne. Den tvinger folk ind, som dybest set slet ikke har lyst til at være der. Det skaber en hel atmosfære af apati, som smitter ikke kun de andre elever, men også lærerne. Især når man ender med en "halv uddannelse" grundet manglen på praktikpladser.

Tvang er ikke vejen frem
Påtvunget uddannelse er et sort hul for uddannelse, al faglighed, al skoleånd og al respekt, fordi uddannelsen forsvinder. Ministeren forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest, og fastholder en tro om, at tvang og motivation er det samme. Hun tror, det vil resultere i, at flere tager en uddannelse.

I stedet tyder alt på det stik modsatte. Vi elever beder om politisk vilje. Vi har en masse gode forslag til en forbedring af vores uddannelser, men gang på gang prioriterer man "det, vi plejer at gøre" frem for at være bare en smule fremadsynet.

Med andre ord, Christine Antorini, du ringer bare!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Ryom

Folketingskandidat (S), faglig sekretær, 3F Aalborg
smedelærling (Metal College Aalborg)

0:000:00