Debat

Friluftrådet og Haver til Maver: Naturen skal fylde mere i børn og unges hverdag

Hvis børn og unge skal få et bæredygtigt mindset, må vi tænke mere natur ind i dagtilbud, skoler og gymnasier, skriver Annesofie Bjerre og Daniel Hervik.

Vi opfordre til, at ambitionen om mere natur i børn og unges hverdag skrives ind i et kommende regeringsgrundlag, skriver Annesofie Bjerre og Daniel Hervik.
Vi opfordre til, at ambitionen om mere natur i børn og unges hverdag skrives ind i et kommende regeringsgrundlag, skriver Annesofie Bjerre og Daniel Hervik.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annesofie Bjerre
Daniel Hervik
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et bæredygtigt samfund har brug for bæredygtige uddannelser. Det er præmissen for partnerskaberne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som 16. september 2022 overdrog deres anbefalinger til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Friluftsrådet og Haver til Maver har været en del af partnerskaberne, og vi håber, at ministeren vil tage anbefalingerne alvorligt og sætte handling bag ordene. Det er der behov for.

Det er nutidens børn og unge, der vil sætte retningen i fremtidens samfund, men lige så vigtigt er det også nutidens børn og unge, der med spørgsmål og ungdommelige formaninger kan påvirke forældregenerationens adfærd her og nu.

Grønne fingre giver grønne tanker

Friluftsrådet og Haver til Maver er optaget af naturen som rammer og udgangspunkt for vores liv. Vi ved, at øget naturtilknytning giver mere bæredygtig adfærd. Grønne fingre giver ganske enkelt grønne tanker.

Ikke et eneste barn skal undvære glæden ved at klatre i træer, fange krabber og passe på naturen

Annesofie Bjerre og Daniel Hervik
Hhv. formand, Friluftsrådet og direktør, Haver til Maver

Det er på den ene side en glædelig viden, når vi ser på de mange aktører og ildsjæle, der arbejder på at få mere natur ind i skole, dagtilbud og fritidstilbud.

På den anden side, er det lidt deprimerende at tænke på, at hvert tredje barn ikke har klatret i træer, hver anden ikke har fanget en krabbe, og hvert tredje barn ikke har smagt på naturen i form af vilde urter, svampe eller skovhindbær.

Uanset hvad er sammenhængen mellem naturtilknytning og bæredygtighed et godt afsæt, da det efterlader os med et kvalificeret grundlag at handle på.

Hvis vi gerne vil have børn og unge med et bæredygtigt mindset, så ligger det lige til højrebenet at tænke mere natur ind i dagtilbud, skoler og gymnasier.

I Haver til Maver lærer børn om, og af, naturen som betingelse for det vi propper i munden. Sammen med kokken, landmanden, gartneren og naturvejlederen leger vi nogle af de væsentligste grønne fremtidskompetencer ind i skoledagen: sådan produceres fødevarer, sådan tilberedes grøntsager, sådan sammensættes et velsmagende, plantebaseret måltid, sådan påvirker vejr, klima og sæson årets høst, sådan fungerer kompostering, bestøvning og nedbrydning.

Naturdannelse

Friluftsrådets har netop udgivet en ny rapport, ’Børns Naturdannelse – inspiration fra 9 eksempler i praksis’, som endnu en gang understreger, at børnene får et stærkere forhold til naturen ved at være i den – fremfor at lære om den i klasselokalet.

Læs også

Naturdannelse er andet og mere end opmærksomheden på science og det kræver ikke nødvendigvis mange og lange ture i naturen for at børn kan få et forhold til naturen.

På vegne af nutidens og kommende generationer vil vi fra Friluftsrådet og Haver til Maver opfordre til, at ambitionen om mere natur i børn og unges hverdag skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.

Det kunne på den korte bane ske ved, at børne- og undervisningsministeren tager stilling til anbefalingerne fra UBU-samarbejdet. Og på den lidt længere bane ved, at der samles en bredere alliance blandt alle aktører på børne- og ungeområdet, som i fællesskab har for øje, at ikke et eneste barn skal undvære glæden ved at klatre i træer, fange krabber og passe på naturen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Daniel Hervik

Direktør, Haver til Maver
cand.ling.merc (Copenhagen Business School)

Annesofie Bjerre

Formand, Friluftsrådet
cand.merc.sol.

0:000:00