Debat

FTF: Væk med barrierer og benspænd i uddannelsessystemet

REPLIK: Det skal være nemmere for professionsbachelorer at få adgang til kandidatuddannelser, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der dermed bakker Bertel Haarder op. 

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Tak til Bertel Haarder (V) for at adressere et problem, som er rigtig svært at komme til livs: den manglende sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, som også var et problem, da Bertel Haarder var undervisningsminister første gang.

Nye regler udfordrer
Med Bertels ord bør det nye indgreb mod dobbeltuddannelser ”være en kærkommen anledning til at ændre kursen. Mange af de mellemuddannede, der nu afvises på universiteternes bacheloruddannelser, bør kunne gå direkte ind på en kandidatuddannelse.”

I dag er der alt for mange professionsbachelorer, som oplever problemer med at kunne gå videre på en relevant kandidatuddannelse.

Fakta
Deltag i debatten! 
Send en mail til [email protected]

Det problem forværres med den nye aftale om dobbeltuddannelse, som fra sommeroptaget 2017 indfører et benspænd på seks år, før du kan gå i gang med en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau. Det betyder for eksempel, at en bygningskonstruktør, som ønsker at blive arkitekt, skal vente seks år på at kunne blive optaget på bacheloruddannelsen til arkitekt.

Morten Østergaard lagde som uddannelsesminister en redegørelse om øget sammenhæng i de videregående uddannelser på bordet – det var i 2012, og det førte til, at kravet om egentlige suppleringsuddannelser for at blive optaget på en kandidatuddannelse blev fjernet i fremdriftsreformen fra 2013.

I dag er der alt for mange professionsbachelorer, som oplever problemer med at kunne gå videre på en relevant kandidatuddannelse.

Bente Sogenfrey
Formand for FTF

Til gengæld blev det muligt at kræve faglig supplering på op til 15 ECTS som betingelse for at starte på en kandidatuddannelse. Men med den efterfølgende justering af fremdriftsreformen i 2015 blev det igen muligt at kræve faglig supplering på op til 30 ECTS med deltagerbetaling, og universiteterne fik igen mulighed for at oprette suppleringsuddannelser for at blive optaget på en kandidatuddannelse.

Professionsbachelorerne skal have flere muligheder
Jeg er helt enig med Bertel Haarder i, at det nye uddannelsesloft er en meget aktuel anledning til at se på professionsbachelorers mulighed for videreuddannelse på kandidatuddannelser – uden at skulle starte forfra på en universitetsbacheloruddannelse. 

Det indgår i aftaleteksten om uddannelsesloftet, at uddannelsesministeren skal tage initiativ til drøftelser med uddannelsesinstitutionerne om mulighederne for at forbedre fagligt relevante overgange fra bachelor- og professionsbachelor- til kandidatuddannelser.

Der er samtidig afsat midler til at understøtte udvikling af uddannelsesveje i særlige tilfælde, hvor der viser sig at være uhensigtsmæssige blindgyder for de studerende.

Regeringen har hastværk med at få uddannelsesloftet sat i værk fra det kommende sommeroptag. Til gengæld har vi ikke hørt noget om, hvad der sker i forhold til forbedrede overgange fra professionsbachelor- til kandidatuddannelser. Det ville være rimeligt, hvis denne del af aftalen fik større opmærksomhed.

FTF-organisationerne har gennem mange år efterspurgt større sammenhæng i de videregående uddannelser. Vi har naturligvis ikke forventninger om, at alle professionsbachelorer skal kunne optages på alle kandidatuddannelser – men vi har en forventning om, at eventuelle barrierer og suppleringskrav skal have reelle faglige begrundelser, og at faglig supplering friholdes for deltagerbetaling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00