GL: Taxametersystem kan ikke rette op på skæv elevfordeling

Af Gitte Grønnemose Butler
Uddannelsespolitisk chef, Gymnasieskolernes Lærerforening

I et indlæg i Altinget 3. april påstår Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, at der ikke er behov for centralt fastsatte regler for fordeling af elever på gymnasieuddannelserne. I stedet kan taxametersystemet bruges til at sikre en bedre elevfordeling, understreger han.

Indlægget vidner om en manglende viden om de store problemer med elevfordelingen, som gymnasierne har kæmpet med i en årrække.

Der er i den grad hårdt brug for centralt fastsatte regler for fordelingen af elever. Og de værktøjer, Rosenkrands Olsen vil styrke i taxametersystemet, kender vi allerede.

De kan meget, men de kan ikke løse udfordringerne med en afbalanceret elevfordeling.

Udkantstaxameteret skal løftes
På STX har vi således et udkantstaxameter på 2,3 millioner kroner til små gymnasier. Det skal sikre, at de unge i provinsen også har et gymnasium relativt tæt på deres hjem med et bredt udbud af fag og studieretninger.

Udfordringen består i at sikre, at de enkelte uddannelser og skoler har en elevsammensætning, der afspejler befolkningens sammensætning i lokalområdet.

Gitte Grønnemose Butler
Uddannelsespolitisk chef, Gymnasiernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ser gerne, at udkantstaxameteret, der er mindre på erhvervsgymnasierne, generelt løftes, og at det udbredes til også at omfatte VUC.

Det sociale taxameter findes også i dag, og det gælder for alle ungdomsuddannelser. Det sociale taxameter giver skoler med mange frafaldstruede unge ressourcer til at søsætte ekstra tiltag, som kan hjælpe de unge med at gennemføre deres uddannelse.

Både udkantstaxameteret og det sociale taxameter har deres store berettigelse – bare ikke til at sikre en bedre elevfordeling.

Elevfordeling hjælper små gymnasier i provinsen
Vi ser ind i en tid, hvor de små gymnasier i provinsen står over for problemer. Faldet i ungdomsårgangene slår hårdere igennem her end i de store byer.

Samtidig ser vi en udbredt tendens til, at de unge orienterer sig mod storbyerne, når de vælger ungdomsuddannelse.

Konsekvensen af faldende ungdomsårgange og søgning mod storbyerne er klar: Små gymnasier i provinsen kan blive nødt til at lukke.

Ikke udelukkende begrundet i, at økonomien ikke hænger sammen, men også i, at der er for få elever tilbage til at sikre et fagligt bæredygtigt miljø.

Med centralt fastsatte regler for elevfordelingen, som udformes ud fra det geografiske nærområde, der naturligt hører til den enkelte skoles optag, kan vi forhindre, at små gymnasier drejer nøglen om.

Derudover kan vi sikre, at eleverne fortsat har et uddannelsestilbud tæt på deres hjem.

Bevægelserne vil flytte til andre gymnasier
Også når det gælder fordelingen af elever af indvandrere og efterkommere, er vi nødt til at gøre brug af centralt udstukne retningslinjer.

I dag oplever 13 almene gymnasier, at over 30 procent af ansøgningerne til næste skoleår kommer fra elever med anden etnisk baggrund end dansk.

På erhvervs-gymnasierne gælder det for tre afdelinger, mens yderligere tre afdelinger ligger lige under 30 procent i ansøgningerne.

Rosenkrands Olsens forslag om at lukke disse gymnasier giver ingen mening. Problemet er, at de unge med anden etnisk baggrund end dansk søger hinanden på gymnasierne, og at elever med etnisk dansk baggrund søger væk fra de samme gymnasier, når andelen af ikke-etnisk danske elever bliver for stor.

Denne bevægelse flytter blot til andre gymnasier, hvis man lukker de gymnasier, som er udsat for søgningerne i dag.