GR: Studenterhuen giver god chance for beskæftigelse

KORT NYT: Ny undersøgelse viser, at 91 procent af de unge med studenterhuer fra 2008 er i uddannelse eller beskæftigelse fire år efter. Gymnasieskolernes Lærerforening mener, at undersøgelsen modsiger DI's påstand om, at unge ikke bruger gymnasiet til noget.

Det er en god nyhed, der tegner et andet billede end det, DI tegner med deres seneste undersøgelse.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

I 2012 var tre ud af fire af eleverne fra stx og hf, der blev studenter i 2008, under uddannelse og 15 procent i beskæftigelse. En procent af studenterne var arbejdsløse, mens fire procent var uden for arbejdsstyrken. De resterende fire procent er ukendte i statistikkerne.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Rektorforening og GL har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her følges de 66.152 unge, hvoraf 51,5 procent færdiggjorde en gymnasieuddannelse og 48,5 procent en erhvervsuddannelse.

Undersøgelse kommer, efter DI har fremlagt en analyse, der viser, at mange af eleverne ikke bruger gymnasieuddannelsen til noget.

”Unge med studentereksamen kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Det er en god nyhed, der tegner et andet billede end det, DI tegner med deres seneste undersøgelse. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når DI hævder, at unge ikke bruger gymnasiet til noget. Virkeligheden er anderledes,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, i pressemeddelelsen.

Ungdomsuddannelse bryder den negative sociale arv
Undersøgelsen viser også, at 44 procent af studenterne i 2008 kom fra hjem, hvor forældrene ikke selv havde gået i gymnasiet, men havde grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. På stx var 34 procent af eleverne fra et uddannelsesfremmed hjem, heraf havde halvdelen et karaktergennemsnit på under fire fra grundskolen.

På baggrund af analysen fastslår Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, at ungdomsuddannelse er med til at bryde den negative sociale arv.

”At bryde den negative sociale arv har i rigtig mange år stået højt på den uddannelsespolitiske dagsorden. Vores undersøgelse viser, at gymnasieuddannelserne er med til at løse opgaven. Det kommer mange unge til gavn. Også dem, der ikke kom ind med topkarakterer fra folkeskolen. Efter studentereksamen læser de videre eller kommer i beskæftigelse,” påpeger Anne-Birgitte Rasmussen i pressemeddelelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

0:000:00