Grebet strammes om muslimske friskoler

TILSYN: Støttet af de blå partier vil regeringen skærpe tilsynet med landets friskoler. Flertallet lægger ikke skjul på, at stramningen især er møntet på ”muslimske friskoler, der ikke opfører sig ordentligt.” (Opdateret med reaktion fra Dansk Friskoleforening.)

Placeholder image
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) - til højre ses Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen. Foto: Kasper Kaasgaard/Altinget

Landets privat- og friskoler skal i højere grad end i dag forberede deres elever på at indgå som demokratiske borgere i det danske samfund.

Derfor strammer staten nu grebet med et skærpet tilsyn om de skoler, der har ”særlige udfordringer” i forhold til frihed og folkestyre.

Det er kernen i en ny aftale, som undervisningsminster Ellen Trane Nørby (V) netop har indgået med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at styrke kvaliteten på de frie grundskoler.

Aftalen omfatter alle landets privatskoler og friskoler – men ingen af partierne bag flertallet lægger skjul på, at det især handler om at få bedre muligheder for at sætte ind mod muslimske friskoler, der i nogle tilfælde mistænkes for ikke at danne eleverne til det danske samfund.

De fleste skoler gør det rigtig godt, men vi kan også se bekymrende tendenser hos et udsnit af skoler, der ikke er gode nok til at danne eleverne til det danske samfund, og her har vi en særlig bekymring.

Ellen Trane Nørby (V), Undervisningsminister

Især muslimske friskoler
”De fleste skoler gør det rigtig godt, men vi kan også se bekymrende tendenser hos et udsnit af skoler, der ikke er gode nok til at danne eleverne til det danske samfund, og her har vi en særlig bekymring. Det at gå i skole handler ikke kun om de faglige resultater, det handler også om, at man bliver medborger og forstår værdierne og kulturen,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen siger det lidt mere direkte:

”Det er selvfølgelig især de muslimske friskoler, vi kommer til at beskæftige os med. Det er især de muslimske friskoler, der har været problemer med gennem årene. Der har været svindel med elevtal og mistanker om koranskoler, og vi fik jo syn for sagen med TV 2-dokumentaren for nylig,” siger Alex Ahrendtsen.

Flere forgæves forsøg på stramning
Både ministeren og Alex Ahrendtsen glæder sig over, at det endelig er lykkedes at indgå en aftale om en skærpelse af tilsynet, efter de borgerlige partier flere gange forsøgte sig med initiativet under SR-regeringen.

Konservatives Mai Mercado lægger heller ikke skjul på sigtet:

”Jeg melder gerne ind og siger, at det her handler om at ramme de muslimske friskoler, som ikke opfører sig ordentligt. Dem vil vi have styr på nu,” siger hun.

Også Liberal Alliances Merete Riisager, der ved finanslovforhandlingerne opnåede flertal for at øge statens tilskud til privatskoleelever, erkender, at friskoleloven rummer en mulighed for misbrug.

”Alle friskoler skal hvile på et demokratisk grundlag, hvis de vil have tilskud fra staten. Og nu har vi en metode til at undersøge, om de gør det,” siger hun.

Samtaler med eleverne
Tilsynet af friskoler omfatter i dag almindeligt tilsyn og skærpet tilsyn. De nye stramninger sættes især ind i forbindelse med skærpet tilsyn, hvor Undervisningsministeriet finder grundlag for at undersøge en skole nærmere. Det indebærer blandt andet, at det fremover skal være muligt at føre samtaler med elever på skoler, uden at skolens ledelse eller lærere er til stede.

Med aftalen følger en lang række initiativer. De indebærer blandt andet, at forældre får bedre mulighed for at følge kvaliteten på skolen med yderligere krav til skolens lokale tilsynsførende. Der indføres kortere valgperioder for tilsynsførende, et mere uvildigt tilsyn med karensperiode, indberetning og registrering af den enkelte tilsynsførendes tilsynsskoler, en styrket tilsynserklæring og en styrket uddannelse af de certificerede tilsynsførende.

Desuden indskrives nu et krav om demokratisk dannelse af eleverne nu i friskoleloven. 

Friskolerne: Det gælder alle
Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, der ellers for nylig advarede mod stramninger i tilsynet, er ikke alarmeret over den nye aftale. Han hæfter sig blandt andet ved aftalens stærke fokus på frihed og folkestyre.

”Begrebet demokratisk dannelse ligger fuldstændig i tråd med det, vi arbejder med. Det bliver nu skrevet ind i loven. Det understreger bare det, vi altid har gjort, og det er jeg rigtig glad for,” siger han.

Men samtidig understreger han også, at ændringerne i princippet kommer til at omfatte alle friskoler.

”Jeg stiller mig ikke op og forsvarer en skole, der har gjort noget forkert, men vi er lige for loven. For nylig sagde jeg, at det er demokratisk uværdigt, at man lægger til grund, at en hel gruppe af et mindretal af borgere skal have skylden. Min frygt gik på, at det ville indskrænke friheden for os alle sammen, men det læser jeg ikke umiddelbart ud af aftalen,” siger Peter Bendix Pedersen.

Han hæfter sig desuden ved, at skolelederne nu inviteres til drøftelser om, hvordan det skærpede tilsyn skal føres ud i livet.

Derimod er han skeptisk over for forslaget om, at de tilsynsførende skal kunne møde eleverene enkeltvis, uden at skolens ledelse eller lærere er til stede.

”Det kan da være fint nok med de samtaler, men ikke uden at forældrene i hvert fald er involveret og har givet samtykke. Og hos de yngste mener jeg, at forældrene skal være til stede,” siger formanden for Dansk Friskoleforening.

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF)
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Ellen Trane Nørby

MF (V)
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), formand, FOF, fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser