Gymnasieelever: Fremdriftsreform og karakterræs skaber usund kultur

DEBAT: Konkurrencen og karakterræset starter i grundskolen, hvor man allerede i 8. klasse skal tage stilling til, hvad man vil resten af livet. Vi har fået en usund præstationskultur, og det går desværre kun den forkerte vej, skriver Jens Philip Yazdani.

Af Jens Philip Yazdani
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Når spørgsmålet lyder, om vi har fået en usund præstationskultur i skolen, er vores svar som elever et rungende ja! I den grad. Og det er desværre kun gået den helt forkerte vej de sidste mange år.

Præstationskulturen har nemlig taget fart. Allerede tilbage i 1980 undersøgte den anerkendte forsker Steinar Kvale, om der skulle være en sammenhæng mellem den nyligt indførte adgangsbegrænsning af universitetet og elevernes adfærd i gymnasiet.

Han fandt blandt andet, at elevernes fritid blev til ’et konfliktområde med skyldfølelse over ikke at arbejde nok med lektierne’. Undervisningsministeriets holdning dengang? At så længe adgangsbegrænsningen ikke blev for omfattende, så ville konsekvenserne nok heller ikke være for mærkbare.

Og hvad er der så sket sidenhen?

Jo, hurtig-igang-hurtigt-igennem-tækningen er gået amok. Og med et krav om, at vi som elever samtidigt skal blive så dygtige som muligt. Tidligt, hurtigt – og ikke mindst: at vi skal være målrettede og ikke spilde tiden undervejs.

Trykket på ungdommen er intensiveret
Det er derfor, vi skal tage stilling til valg af ikke blot ungdomsuddannelse, men også erhverv eller profession – levevej, hvad vi vil! – allerede i 8. klasse. For flere skal jo vælge en erhvervsuddannelse – og det ’ny og moderne’ HF er blevet professionsrettet.

Det er derfor, vi ’hjælpes på vej’ af politikernes karakterkrav; så vi kan blive sorteret ud på den rette hylde, hurtigt og effektivt. Baseret nøje og præcist på vores præstation i folkeskolen. Og velkommen i øvrigt til karakterræset.

Det fortsætter nemlig i gymnasiet. Her møder vi en kamp og en konkurrence om karaktererne. Hvis vi gerne vil videre endnu – og gerne vil læse det studie, vi drømmer om – så skal vi præstere. Og det er ikke blot en følelse, nej, det skal vi faktisk.

For der er begrænset plads – og skyhøje adgangskvotienter, der kun er steget og steget, siden man indførte adgangsbegrænsningen. Så meget, at der i dag er flere studier, hvor man skal have over 12 for at komme ind. Hvor man simpelthen skal springe skalaen. 

Og selvom, som Birgitte Vedersøe påpeger, der er et flertal af studier, hvor snittet ikke ligger oppe i skyerne, er selve begrænsningen – og dermed det tryk, det lægger på ungdommen – blevet kraftigt intensiveret, siden blandt andre Vedersøe selv gik i gymnasiet.

Fremdriftsreform, uddannelsesloft og karakterræs
En studenterhue er ikke længere i sig selv en gyldig adgangsbillet til videre uddannelse. Nej, nu til dags kræver det én med et flot snit af slagsen.

I hvert fald – og især –  hvis vi vil læse på Københavns eller Aarhus Universitet. De har nemlig netop indført hver sit generelle karakterkrav på henholdvis 6 og 7. Og det gælder også, hvis vi søger kvote 2.

Hvis man som ung alligevel klarer skærene, skal vi skynde os videre. Starter vi ikke inden for to år, mister vi nemlig cirka otte procent af vores snit – og retten til det sjette SU-år.  

Når vi så er i gang, skal vi skynde os videre – for vi er spændt for fremdriftsvognen, om vi vil det eller ej. Og hvis jeg ikke kan følge med, ja, så er det mit eget problem.

Hvis vi opdager, at vores fremprovokerede studievalg var forkert, og at vi i virkeligheden hellere ville have læst noget andet, er fælden klappet, og vi er fanget af et uddannelsesloft, der umuliggør et omvalg.

Har vi har fået en usund præstationskultur i vores uddannelsessystem? Som ung giver svaret sig selv, og problemet er ikke pædagogisk – det er politisk.

Forrige artikel Lektor: Diagnoser er ikke noget, børn trækker i en automat Lektor: Diagnoser er ikke noget, børn trækker i en automat Næste artikel Institutleder: Stop med at tale om 12-talspiger Institutleder: Stop med at tale om 12-talspiger
  • Anmeld

    Christian X

    Ja - men

    Men årsagen til alle politikernes lappeløsninger er, at gymnasiet er blevet et automatvalg med fri adgang for alle, uanset om det passer til de unges interesser, evner eller personlighed.

    Både børn, forældre og visse politikere lever i en Disney forestilling om, at alle drømme er mulig. Det er de ikke. Slet ikke hvis man gør sig klart, at de fleste ikke kan og vil betale den høje pris, det kræver at komme i nærheden af at realisere drømme. Det kræver som minimum, at man er motiveret og dedikeret…

    Hver tredje der går i gymnasiet spilder deres tid og muligheden for en bedre personlig og faglig udvikling. For mange sidder passivt og spilder tiden på spil og sociale medier uden at få udbytte af undervisningen. Mange af dem ville have fået et større fagligt og personligt udbytte at være aktive om noget konkret, som et håndværk eller hjælpe andre mennesker.


  • Anmeld

    Christian X

    Mistrivsel kommer, når man havner på den forkerte hylde

    Einstein:
    Alle er unikke, men hvis man bedømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i træer, vil den hele livet tro, den er dum.

    Derfor er det vigtigt, at alle ikke går den boglige vej og skal mistrives hele livet.
    Folkeskolen burde indeholde flere praktiske fag, så unge kunne finde deres felt - og der burde derfor også være markant strengere adgangskrav til gymnasiet, hvis man ønsker, at de unge ikke skal havne i mistrivsel pga. misforstået "godhed".

  • Anmeld

    Erik

    Rette valg hvad er det for 18 årige og vi andre ?

    Som undersøgelserne henviser er det "RÆSET" uden anden begrundelse end udskillningen,ønsket af blå egoister,, som er meget kortsigtede som det ses og mærkes af ungdommen og alle.
    Inkl resten af samfundet med problematikkerne.
    Istedet skal det være muligt FOR OS ALLE inkl de ældre, at erkendfe fejl valg og starte på nye,

    Hvem er endt med livs beskæftigelse af de første valg om arbejde i i ungdommen og af de ældre via erfaring skifter eller begrænsninger ikraft af tidligere arbejder.

    Dertil kommer karakter 0g præstations ræset,hvor mange af os med erfaringer gang på gang støder på eksempler inkl os selv,der var gode i eksamen ,men senere valgt helt anderledes end karakterene ellers skulle bevise.

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.