Debat

Gymnasielærer: Vi må ikke vende det blinde øje til problematikker i muslimske miljøer

Der er mange problematikker i muslimske miljøer. Hvis vi som samfund bliver ved med at vende det blinde øje til, så har vi ikke en jordisk chance for at komme dem til livs, skriver gymnasielærer Maja Kiri Tangsgaard.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gymnasielærer Steffen Groth henviser i et indlæg bragt af Altinget d. 17 februar 2022 til en video med eksempler på den eskalerende konflikt mellem liberale vestlige værdier på den ene side og voldelig islamisme på den anden side.

I videoen fremgår tre personer, men Groth nøjes med at have fokus på de to af dem, der fremsiger udsagn, der handler om terrorisme.

Hvorfor han som gymnasielærer vælger at se bort fra det udsagn, der netop omhandler undervisning i gymnasiet, er mig en gåde – måske fordi det taler direkte imod Groths egen agenda?

Det tredje klip omhandler en gymnasielærer, nemlig undertegnede, der op til flere gange har oplevet problematikker i forbindelse med undervisningen i emner, der kan forekomme prekære set med muslimske øjne.

Problematiske holdninger blandt gymnasieelever

Da jeg er lektor i religionsstudier og historie, underviser jeg selvfølgelig ofte i islam. Fokus kan være forskelligt fra år til år, men i de 8,5 år jeg indtil videre har brugt i gymnasieverdenen, er jeg stødt på følgende problematiske holdninger fra muslimske elever:

Jeg ved ikke noget om islam, fordi jeg er kvinde og ikke kan arabisk. Vi kan ikke arbejde med Koranen, fordi den er oversat til dansk.

Det armenske folkedrab har ikke fundet sted (somme tider med det twist, at det er jøderne der har opdigtet det). Holocaust har ikke fundet sted. Holocaust var en god begivenhed, og Hitler en helt, fordi jo færre jøder i verden, des bedre.

Sherin Khankan er ikke muslim. Abdel Aziz Mahmoud er en bøsserøv (undskyld mit franske) og vil blive straffet af Allah. Jeg er en hvid, dansk, luderkælling (igen, undskyld), der bør straffes fordi jeg viser Muhammedtegningerne.

Til alles forsvar skal det understreges at udtalelserne omkring Holocaust som værende en god begivenhed, er jeg også stødt på fra etnisk danske elever. Om de er nynazister eller blot hader staten Israel, kan jeg kun gisne om ud fra deres tøjvalg, og eftersom jeg desværre ikke er modeekspert, må jeg hellere afstå fra den tjans.

Social kontrol lever i bedste velgående

Derudover er der den sociale kontrol, der ses i klasserne muslimer imellem. Beskyldninger om hvem der er en god muslim, og hvem der ikke er. Piger, der bliver udstillet fordi de ikke går med tørklæde. Afstandtagen fra andre muslimer, hvis de tilhører en anden retning eller hvis de ikke er praktiserende muslimer. Racisme mellem forskellige etniske grupperinger muslimerne imellem.

Det varierer fra klasse til klasse, årgang til årgang, og skole til skole, men den sociale kontrol lever i bedste velgående.

Det varierer fra klasse til klasse, årgang til årgang, og skole til skole, men den sociale kontrol lever i bedste velgående.

Maja Kiri Tangsgaard
Gymnasielærer

Ovenstående punkter er i sig selv, og i enkeltstående tilfælde, intet en kompetent lærer ikke kan undervise sig ud af, men set over en længere periode og i det store hele er det opslidende, stressende og problematisk.

Groth har ret i, at der nok ikke findes hele terrorceller i klasseværelserne, men de problematikker som Oguz påpeger, de findes. Hvilket Groth også anerkender i sin kritik af Oguz.

Groth formår også at få forskruet Oguz’ udtalelser, for selvfølgelig er det ikke hele klasser, der er terrorister eller sympatiserer med ovenstående holdninger, men det er ofte de dominerende og mest højtråbende individer, der samtidig formår at udskamme de i klassen, der ikke deler deres holdninger. Igen ser vi den ”gode” muslim over for den ”dårlige”.

Muhammedtegningerne på pensum

Halime Oguz’ indlæg skal læses i forlængelse af de verserende forhandlinger om hvorvidt Muhammedtegningerne skal indgå som en del af kanon i historiefaget i folkeskolen. Groth nævner ikke tegningerne i sin kronik, men går som katten om den varme grød.

Politikernes ønske om at sætte Muhammedtegningerne på pensum er legitim. Problemet er ikke bare muslimer, men også alle dem, der ikke anerkender ovenstående udfordringer.

Politikernes ønske om at sætte Muhammedtegningerne på pensum er legitim. Problemet er ikke bare muslimer, men også alle dem, der ikke anerkender ovenstående udfordringer.

Maja Kiri Tangsgaard
Gymnasielærer

Hensynet til ikke at ønske at krænke en gruppe af elever er i bedste fald en nobel tanke, men det bliver sværere og sværere at fornægte udfordringerne og feje dem ind under gulvtæppet i forsøget på ikke at krænke.

Jeg er selv glad for min metodefrihed, men det er ikke et gyldigt træ at gemme sig bag. I lærerplanerne for de forskellige typer af ungdomsuddannelser, der udformes af Undervisningsministeriet, står der stolpe og ned om, hvilke emner der skal undervises i, og endda hvilke metoder der skal vægtes – et emne fra eller til gør næppe den store forskel for vores højtbesungne metodefrihed.

Civilisationernes sammenstød

Groth vil derimod gerne tale om Morten Papes bog, Planen, og om de oplevelser Pape beskriver efter begivenhederne den 11. september 2001, samt Mette Frederiksens oplevelser efter terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Groth mener, at vi befinder os i en helt anden situation nu end for 21 år siden, og ja – det har han ret i.

Den 10. september 2001 levede vi stadig i en postkoldkrigsverden, hvor troen på det vestlige liberale demokrati og Francis Fukuyamas historiesyn havde sejret.

Men Fukuyama har ikke sejret, tværtimod er vi øjensynligt vidne til et scenarie a la Samuel P. Huntingtons "civilisationernes sammenstød". Ikke blot i forhold til Vesten over for Islam, men også den kinesiske og russiske. De seneste 21 år med terrorangreb i Europa er næppe end anden, eller bedre, situation end den Morten Pape beskriver.

Det liberale vestlige demokrati og Fukuyama har ikke sejret, tværtimod er vi øjensynligt vidne til et scenarie a la Samuel P. Huntingtons civilisationernes sammenstød.

Maja Kiri Tangsgaard
Gymnasielærer

Papes roman, Mette Frederiksens erindring samt mine egne oplevelser og erfaringer, understreger at disse problematikker eksisterer og finder sted – både i 2001 såvel som i 2022.

Hvis vi som samfund bliver ved med at vende det blinde øje til ved ikke at italesætte problemerne, så har vi ikke en jordisk chance for at komme dem til livs, hvilket jeg mener at vi skylder alle i samfundet at gøre.

Gymnasielærerforeningen anerkender ikke problemet

Steffen Groth siger også, at han har været i kontakt med en række lærerforeninger, der ikke kan genkendende til, at dele af lærerne støder på hele klasser der tager terroristernes parti. Og nej, det er næppe hele klasser der er tale om, men problematikken eksister stadig

*I den video, som Groth refererer til, kan man desværre ikke se, at jeg efterfølgende spørger Gymnasielærerforeningens formand, Tomas Kepler, direkte, om hvordan min fagforening vil beskytte mig, i tilfælde af, at bare en af truslerne bliver realiseret. Det kan man se og høre her. Kepler anerkendte ikke problemerne, hverken truslen ved at vise Muhammedtegningerne eller ved jubelscener i forbindelse med undervisning i Holocaust. Hvis ikke jubelscener over et terrorangreb skal tages seriøst, så bør jubelscener i forbindelse med et folkemord da i det mindste gøre det.

Ydermere har en række gymnasielærere i maj 2021 anmodet om at få lavet en undersøgelse af problemets omfang – og om der overhovedet er et, men også det har formanden blankt afvist.

Misforstået hensyn

Meninger der kommer op i undervisningen, skal og bør altid kunne blive diskuteret i undervisningen. Der skal være højt til loftet, meningerne skal flyde, især når vi skal hjælpe med at danne de fremtidige generationer – hvilket er en essentiel del af gymnasieskolernes formålsparagraf.

Det er et misforstået hensyn til muslimske elever, hvis vi ikke viser dem tegningerne og lader dem tage stilling til dem på et oplyst grundlag.

Maja Kiri Tangsgaard
Gymnasielærer

Dog må og skal vi aldrig acceptere, at der er emner vi ikke kan undervise i, eller materiale vi ikke kan bruge eller emner der ikke kan diskuteres. Tegningerne er blot toppen af isbjerget i diskussionen om, hvad vi må og ikke må, og hvilke hensyn vi skal tage.

Det er et misforstået hensyn til muslimske elever, hvis vi ikke viser dem tegningerne og lader dem tage stilling til dem på et oplyst grundlag. 

*OPDATERET DEN 22/2 kl. 9.00: I en tidligere version af dette indlæg fremgik det, at Maja Kiri Tangsgaard i den video, Steffen Groth refererer til, spørger Gymnasielærerforeningens formand direkte, om hvordan foreningen vil beskytte lærerne. Det spørgsmål fremgår dog ikke af den video, da den et sammenklip. Den fulde video kan til gengæld ses her.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sherin Khankan

Religionssociolog, forfatter, stifter og direktør, Exitcirklen - Veje ud af psykisk vold, stifter og iman, Mariam Moskeen
cand.mag. i religionssociologi og filosofi (Københavns Uni.), cert. kognitiv psykoterapeut

Abdel Aziz Mahmoud

Journalist, radio- og tv-vært, formand, Mino Danmark
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 2007)

Halime Oguz

cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)

0:000:00