Debat

Gymnasierektor: Skolen skal rumme både kunstig og menneskelig intelligens

AI-programmet ChatGPT er et teknologisk nybrud, der tvinger den moderne skole til at genoverveje læringen, skriver Thomas Jørgensen, rektor på Borupgaard Gymnasium.

Kunstig intelligens en mulighed i danske
gymnasier, men der skal sætte skarpe grænser mellem den og mennekset, skriver Thomas Jørgensen.
Kunstig intelligens en mulighed i danske gymnasier, men der skal sætte skarpe grænser mellem den og mennekset, skriver Thomas Jørgensen.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uddannelsesverdenen er i disse måneder fyldt med debat som reaktion på offentliggørelse af den nye AI-tjeneste ChatGPT.

Beder man ChatGPT om at skrive et indlæg om eksempelvis starten af anden verdenskrig, leveres et stykke sammenhængende tekst, der på mange måder lever op til en del af de krav vi stiller til elever i gymnasiet.

På gymnasierne er eleverne netop i gang med at skrive studieretningsprojekt, og fremkomsten af ChatGPT rammer lige ned i den løbende diskussion af i hvilket omfang og grad, studerende må gøre brug af digitale hjælpemidler.

Skolen må ikke blive en ø udenfor samfundet

Reaktionerne handler for det meste om at håndtere ChatGPT som andre allerede kendte digitale værktøjer. Den ene fløj forestiller sig løsninger, hvor man ved prøverne tillader, at eleven bruger værktøjet, men tilsvarende testes på et højere niveau. Dette med udgangspunkt i en ide om, at når maskinen nu producerer teksten for elever, skal der fokuseres på elevens evne til kvalificeret refleksion over den producerede teksts indhold. Det skal være disse kompetencer, vi tester.

Skolen skal både være stedet, hvor vi lærer at udnytte AI (Artificial Intelligence) og være områder for dyrkelse af HI (Human Intelligence). 

Thomas Jørgensen
Rektor, Borupgaard Gymnasium

En anden fløj efterspørger i stedet det totalt teknologifrie rum, med udgangspunkt i tanken om, at det godt kan være AI værktøjer findes ude i verden, men elevernes kompetencer skal vises i fuld isolation fra denne verden. Man ser for sig eleverne, som de vel snart eneste tilbage i verden, der skriver i hånden.

Jeg tror ingen af positionerne er den rigtige. Jeg tror på læring gennem både skriftlighed og mundtlighed - og for den sags skyld også generel kropslighed, men det er nu en anden sag. Og jeg tror på, at skole er et sted for læring, der aldrig må være en ø udenfor samfundet. En skole, hvor målene er løsrevet voksenlivets og arbejdslivets krav og forventninger, bliver en sort skole med terperi for kongerækkens skyld.

AI er ikke som andet teknologi

Den kunstige intelligens, som vi ser den udfoldet med AI programmernes tilsynekomst, er ikke ny teknologi, som vi har set fremkomsten af mange gange før. Lommeregnere, tekstbehandlingsprogrammer, den elektroniske ordbog, det digitale kamera osv. substituerede eksisterende teknologier og erstattede dem med digitale teknologier. På mange måder blev produktet meget bedre, men grundlæggende var der tale om substitution. Min evne til at skrive læseligt blev forøget af fremkomsten af Word, men indholdet blev det samme.

AI og specifikt ChatGPT er ikke teknologisk substitution i den læringsmæssige kontekst, men det er klart, at AI redefinerer generelle digitale produktionsformer. Dermed bliver det helt afgørende, at vi nøje gennemtænker og gennemdebatterer de processer i den læringsmæssige kontekst, som er i risiko for at blive redefineret. De forveksles let med simpel digital produktion, hvis vi ikke grundlæggende forstår, hvad processerne indebærer og hvorfor vi arbejder med dem.

Information kontra viden

Samfundet er fuldt af arbejdsfunktioner, der handler om produktion af information på skriftform. At bede ChatGPT skrive et kort og præcist indlæg til min skoles interne ugebrev om fordelingsreglerne på gymnasieområdet, vil i den forbindelse være velkomment. Ikke mindst fordi man beder om, at det er kort og præcist. Afsenderen vil formodentlig og forhåbentlig vide nok om emnet til, at vedkommende kan afgøre informationsværdien for en modtager af teksten - og om den nødvendige præcision og kortfattethed er til stede.

Min evne til at bruge AI effektivt forudsætter, at jeg faktisk selv ville være i stand til at producere den information.

Thomas Jørgensen
Rektor, Borupgaard Gymnasium

At bede ChatGPT om derimod at skrive et indledende afsnit om starten af anden verdenskrig, forankrer ganske vist ord om emnet til papiret, men forankrer kun meget lidt viden i et ungt menneskes hjerne, der ikke har foretaget den bagvedliggende analyse og syntese af et udvalg af tekster og kilder om emnet. Det vil blot blive til ny tekst, der skal læses og forstås.

De to processer ligner jo på overfladen voldsomt hinanden - men er vidt forskellige. Den første handler om information og det andet om læring. ChatGPT og AI generelt redefinerer ikke læringssituationen, men til en vis grad informationsproduktion, og kun en grundlæggende og modig debat om formålet med skole og forståelse af læreprocesser kan hindre, at vi fortolker situationerne som ens.

ChatGPT betinges af mennesket

Måske redefineres ej heller informationsproduktionen så grundlæggende, som det på overfladen ser ud. Indrømmet, man imponeres, når man ser, ChatGPT maskinen folde teksten ud, men det imponerer jo kun, fordi vi ved om det, der er skrevet, er værdifuldt.

Der ligger et niveau mellem, at teksten står på papiret, og før jeg trykker send i mailsystemet, som forudsætter en vidende, kritisk og faglig tilgang. Evnen til at kunne foretage den vurdering, opstår ved, at jeg skriver det selv, eller i hvert fald øver mig i at skrive lignende tekster selv. Skåret ind til benet, så forudsætter min evne til at bruge AI, til effektivt at understøtte min evne til at producere information, at jeg faktisk selv ville være i stand til at producere den information.

Læring er altså forudsætningen for, at AI kan blive nyttig. Dermed understreges det igen, at AI er en helt anden form for teknologi end eksempelvis tekstbehandlingsprogrammet. Jeg er ikke bekymret over min manglende evne til håndskrift, når jeg skriver i Word, men en tekst produceret af AI har kun kvalitet, når jeg kan se - netop kvaliteten.

Læs også

Uddannelse til fremtidens arbejdsmarked

Men AI findes og selv i den simple version, vi ser nu, så er den vild nok, og det må vi også forholde os til. Senere bliver det meget vildere. Mange sportsnyheder er i en række medier allerede nu skrevet med sådanne værktøjer, og der vil være et arbejdsmarked, hvor det at kunne begå sig effektivt med brug af AI på denne måde vil være efterspurgt.

De arbejdsformer og eksamensformer, vi har lige nu i skolerne og på gymnasierne forbereder egentlig på ingen måde til sådan en jobfunktion. Nuvel, de forberedes til vurdering af en teksts kvalitet, som jeg beskrev før, men ikke til den effektivitet, der ligger i udnyttelsen af værktøjerne.

Formålet med skole er nok læringen i førnævnte forstand, men effektiv håndtering af diverse teknologiske hjælpemidler i en kommende jobfunktion er også en væsentlig del af skolens formål.

Artificial og Human Intelligence

Dermed er vi ved kernen af mit synspunkt. Skolen skal både være stedet, hvor vi lærer at udnytte AI og være områder for dyrkelse af HI (Human Intelligence). Den moderne skole vil og skal bevæge sig på områderne skarpere adskilt og defineret.

Den hidtidige teknologiske udvikling udfordrede egentlig ikke grænserne, men det gør AI grundlæggende. Vi inviterer teknologien indenfor, men må blive mere tydelige på, hvilke områder vi inviterer AI med til.

På den måde vil de unge både få udviklet deres hjerner i skolen - og blive godt forberedt på at sætte sig ved roret på skibet med den kunstige intelligens ombord.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00