Gymnasierne vil gøre op med klasseloftet

For at komme blot nogenlunde helskindet gennem regeringens truende millionbesparelser lægger landets gymnasier nu op til et opgør med stive bureaukratiske regler og bindinger – heriblandt de rigide regler om, hvordan klasseloftet på højst 28 elever i hver klasse gøres op.

Samtidig kræver gymnasierne hurtigst muligt mere frihed og frie tøjler til at tilrettelægge hverdagen og undervisningen, som det passer dem – uden at være underlagt alle de nuværende bindinger og forpligtelser i diverse bekendtgørelser. Og bindingerne skal fjernes og løsnes hurtigst muligt, så skolerne kan tage det med i deres budgetlægning, mener gymnasierne.

"Nedskæringerne forudsætter som minimum, at gymnasierne får øget frihed til at organisere skolearbejdet," siger formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, til Altinget.

Reaktion på sparekrav
Gymnasiernes udspil er en direkte reaktion på regeringens krav om, at også uddannelsesområdet nu skal omfattes af et årligt krav om omprioritering på to pct. de næste fire år. Det betyder, at landets gymnasier de næste fire år skal spare samlet 619 mio. kr. – eller i gennemsnit ni gymnasielærere på fuld tid pr. gymnasium, oplyser Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasiernes formand henviser til, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ved flere lejligheder har udtrykt tillid til, at skolernes ledelser kan løse spareopgaven, uden at det går ud over kvaliteten i undervisningen.

Men gymnasierne har allerede sparet løbende i årevis, påpeger rektorer på stribe – og hvis de skal have nogen som helst chance for at overleve den nye sparekniv, kræver det mere frihed, understreger Anne-Birgitte Rasmussen.

I dag er der en meget firkantet og bureaukratisk måde at udmønte det på. Ifølge reglerne skal vi på den 20. dag gå ind i hver enkelt underafdeling og udskrive lister for alle klasser og tælle op, hvor mange elever, der er i hver enkelt klasse. Og bagefter kommer der så en revisor og går det hele igennem.

Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier

I et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) stiller hun nu forslag om mere frihed og fleksibilitet på otte punkter, hvis gymnasierne skal have en mulighed for at håndtere besparelserne.

Revisor skal tjekke klasseloftet
Et af de væsentligste punkter i brevet er forslaget om ændring af klasseloftet på 28 elever pr. klasse. Fremover vil gymnasierne have mere frihed, så klasseloftet ændres til et gennemsnitligt klasseloft for hele skolen – på tværs af alle årgange og uddannelsestyper.

”I dag er der en meget firkantet og bureaukratisk måde at udmønte det på. Ifølge reglerne skal vi på den 20. dag gå ind i hver enkelt underafdeling og udskrive lister for alle klasser og tælle op, hvor mange elever, der er i hver enkelt klasse. Og bagefter kommer der så en revisor og går det hele igennem. Det er en meget omstændelig procedure, og her kunne vi godt forestille os noget mere fleksibilitet, så der i højere grad var tale om gennemsnitstal for hele skolen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I brevet til ministeren foreslår Danske Gymnasier også en opblødning af bindingerne for, hvornår skolerne må oprette såkaldte papegøje-klasser. En papegøjeklasse er sammensat af to studieretninger, der hver for sig ikke har elever nok til en hel klasse. Desuden bør skolerne også fritages fra forpligtelserne til at udbyde særlige studieretninger eller oprette valgfag, hvis et bestemt antal studerende ønsker det, foreslår Danske Gymnasier – der også vil have mulighed for undervisning på tværs af niveauer.

Der bliver færre ansatte
”Med disse nedskæringer er man nødt til i højere grad at lade nogle ting være op til skolerne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun tror ikke, at øget frihed nødvendigvis vil betyde, at alle skoler kan komme helskindet gennem besparelserne.

”Skolerne kommer ikke uden om at se på, hvordan vi kan løse opgaverne med færre ansatte. Men det vil give os nogle muligheder for mere fleksibelt at løse opgaverne bedst muligt med de folk, der vil være tilbage,” siger gymnasiernes formand.

Ingen udvikling i undervisningstaxameter
Ved lanceringen af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet har undervisningsminister Ellen Trane Nørby flere gange påpeget, at uddannelsesområdet gennem mange år har fået tilført flere midler.

"Men det er jo, fordi vi har haft en tilgang af unge mennesker. Det rene undervisningstaxameter har der jo ikke været udvikling i. Men ministeren ser jo på det samlede område. Men de områder, hvor hun mener, vi kan spare, har vi allerede løbende høstet på," siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby ønsker ikke at kommentere gymnasiernes krav over for Altinget.