Her er regeringsgrundlaget for børn, folkeskole og ungdomsuddannelser

DOKUMENTATION: Få overblikket over, hvad den nye regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil inden for børneområdet, skoleområdet og ungdomsuddannelserne.

Erik Bjørn Møller

Alle børn skal komme godt fra start i livet, have en tryg dagligdag og udvikle sig gennem leg og læring. Det er en vigtig opgave for vores dagtilbud.
Det danske undervisningssystem skal på alle niveauer tilbyde undervisning af høj kvalitet og faglighed. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Ungdomsuddannelserne skal skabe almendannede, fagligt stærke, selvstændige og ansvarlige unge. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så flere tager en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og vi får mange dygtige faglærte. De gymnasiale uddannelser skal først og fremmest være studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser.


Kvalitet i dagtilbud
Regeringen ønsker at øge børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Mange færdigheder og kompetencer grundlægges i de tidlige år. De reviderede pædagogiske læreplaner udgør et vigtigt fundament for dagtilbuddene i Danmark, og de skal være med til at højne kvaliteten i dagtilbuddene. Der er behov for at styrke dagtilbuddene og give børnefamilierne mere frihed til at vælge fleksible dagtilbud og alternative pasningsformer. Samtidig skal vi styrke overgangen fra dagtilbud til skole, så alle børn har det bedste mulige udgangspunkt for skolestart. Regeringen vil i 2017 fremlægge et samlet udspil om bedre kvalitet i dagtilbud.


Folkeskolen
Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner. Reformen skal styrke elevernes faglige færdigheder - blandt andet ved flere timer i dansk, matematik og natur/teknologi.
Det er afgørende, at der fortsat sikres ro om folkeskolen, så den forandring, som skolen er i gang med, understøttes bedst muligt. Regeringen vil løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen. Regeringen ønsker blandt andet en øget inddragelse af skolebestyrelsen i fastlæggelse af elevernes skemaer og en udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere fra f.eks. virksomheder og organisationer.
Regeringen er indstillet på at udnytte de frihedsgrader, der er indeholdt i folkeskoleloven.
En god skoleledelse og skolekultur er en vigtig forudsætning for, at folkeskolen kan løfte sine opgaver med at give børnene faglige kvalifikationer og almen dannelse. Der skal være respekt om folkeskolen og dens medarbejdere. Det er forældrenes ansvar, at deres børn møder udhvilede og velforberedte i skole og har en forståelse for, at de skal modtage undervisning og opføre sig ordentligt.
Regeringen vil styrke skolernes indsats for de fagligt svageste elever. Der skal oprettes en pulje med midler til skoler, der kan vise, at de er blevet bedre til at løfte de fagligt svageste elever.


De frie grundskoler
De frie grundskoler er et alternativ til folkeskolen og udgør en vigtig del af det danske skolesystem. De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere.
Regeringen vil derudover ved en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov.

Ungdomsuddannelserne
De nye reformer af erhvervsuddannelserne og af de gymnasiale uddannelser skal føres ud i livet på den bedst mulige måde.
Regeringen vil arbejde for, at erhvervsuddannelserne er attraktive, og at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed. V-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 en trepartsaftale, hvor arbejdsgiverne blandt andet forpligter sig til at oprette mindst 8.000-10.000 ekstra praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.
Målsætningen er, at mindst 25 pct. af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at andelen skal op på 30 pct. i 2025.
Regeringen vil styrke de gymnasiale uddannelser gennem den reform, som et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt. Der skal blandt andet oprettes en mere målrettet indgang til uddannelserne, ske et løft af naturvidenskab og matematik, være mere fokuserede studieretninger og skabes et moderne hf med en klar profil. Reformen
træder i kraft fra skoleåret 2017/18. Til understøttelse af reformen er der afsat midler til et ekstraordinært kompetenceløft af lærere og til ledelsesudvikling.
Ungdomsuddannelserne skal både danne og uddanne unge til et liv som selvstændige borgere i et liberalt demokrati.
Regeringen vil komme med forslag til bedre veje til en ungdomsuddannelse for de unge, som ikke er i stand til at gå den direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, herunder sikre en mere entydig placering af ansvaret for at koordinere indsatsen og understøtte de unge.
--

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00