Debat

HF & VUC: Opkvalificeringsudspil mangler fokus på almene kompetencer

DEBAT: Regeringen adresserer et både aktuelt og langsigtet behov med sit udspil om at løfte ledige gennem uddannelse og opkvalificering. Men regeringen glemmer fokus på almene kompetencer og velfærdsuddannelserne, skriver Pernille Brøndum.

Det kan undre, at regeringen ikke giver økonomisk incitament til ledige, der har behov for opkvalificering af almene kompetencer, skriver Pernille Brøndum.
Det kan undre, at regeringen ikke giver økonomisk incitament til ledige, der har behov for opkvalificering af almene kompetencer, skriver Pernille Brøndum.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Brøndum
Formand for Danske HF & VUC

Danske HF & VUC hilser regeringens opkvalificeringsudspil velkomment. Det er positivt, at man politisk lægger op til at investere et ikke uvæsentligt beløb i uddannelse og opkvalificering til ledige. 

Vi er også enige i det fornuftige i at skifte fokus fra reformer, der øger antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet og fremover investere i, at ledige og den danske arbejdsstyrke har de rigtige kvalifikationer og er klædt på til fremtidens arbejdsmarked.

Derfor er vi fra Danske HF & VUC særligt glade for, at udspillet indeholder et forslag om at tilbyde grundlæggende kompetencer i it og engelsk til flere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I dag er disse forløb forbeholdt beskæftigede og udbydes kun som virksomhedsrettede forløb, men forslaget lægger op til at åbne forløbene for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige. 

Men hvorfor er almene kompetencer og velfærdsuddannelser ikke tænkt med i regeringens udspil?

Det kan undre, at regeringen ikke har valgt at give et økonomisk incitament til de ledige, som har behov for opkvalificering af almene kompetencer for at kunne søge ind på en velfærdsuddannelse. 

Pernille Brøndum
Formand, Danske HF & VUC

Almene kompetencer er en forudsætning
Regeringens udspil indeholder en ret til, at ufaglærte ledige over 30 år kan tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengene.

På linje med Beskæftigelsesministeriet ser vi kombinationen af retten til at tage uddannelse og det økonomiske incitament ved den høje dagpengesats som et godt bud på at få gang i opgaven med at løfte ufaglærte til faglærte.

Men en forudsætning for at kunne tilegne sig faglige kompetencer er, at man har tilstrækkelige almene kompetencer. Med det in mente vil det give mening at udvide ordningen med den forhøjede dagpengesats til også at omfatte de ledige, som har behov for AVU for at kunne søge ind på en erhvervsuddannelse.  

Hvad med velfærdsuddannelserne?
I torsdags besluttede et enigt folketing at afsætte de fornødne midler til at oprette 5.000 ekstra pladser på velfærdsuddannelserne, da vi i fremtiden kommer til at mangle varme hænder i velfærdssektoren.

Derfor kan det undre, at regeringen ikke har valgt at give et økonomisk incitament til de ledige, som har behov for opkvalificering af almene kompetencer for at kunne søge ind på en velfærdsuddannelse. Det gælder eksempelvis de mange, der anvender AVU til at blive klar til en SOSU-uddannelse eller de mange, der tager en målrettet uddannelsespakke på Hf-enkeltfag for at læse til pædagog eller sygeplejerske.

Læs også

Hvis de 5.000 ekstra studiepladser på velfærdsuddannelserne i fremtiden skal fyldes ud, vil det give mening at udvide retten til 110 procent af dagpengesatsen til også at gælde ledige over 30 år, som skal tage AVU for at komme ind på SOSU-uddannelsen eller Hf-enkeltfag for at læse videre til eksempelvis sygeplejerske eller pædagog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Brøndum

Rektor, Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne
cand.mag (Københavns Uni. 1994)

0:000:00