Højere boligskat skal finansiere uddannelse

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har både direkte og indirekte en betydning for styrket vækst og velfærd i Danmark. Tilsammen uddanner de over halvdelen af alle, der tager en videregående uddannelse. De står for mere end ¾ af al efter- og videreuddannelse på videregående niveau. De har succes med at tiltrække studerende, og de uddanner til fag og brancher, som efterspørger netop de kompetence, som de nyuddannede kommer med.

Ligner det opskriften på en succes? Ja, men som i alle ordentlige eventyr er der også en anden og mørkere side af fortællingen:

Professionshøjskoler og erhvervsakademier står som modtagere af en meget betragtelig del af besparelserne på uddannelsesområdet. De har en forpligtelse til at udvikle ny viden og fungere som videnscentre - men de har ingen penge at gøre det for.

De har en forpligtelse til at opretholde regional uddannelsesdækning, selv om de meget små uddannelsessteder genererer underskud. De har i vid udstrækning måttet afskedige undervisere, og der er ingen tvivl om, at de kommende år vil byde på yderligere besparelser, som direkte påvirker undervisningen.

FTF peger i et nyt vækstudspil på, at en ophævelse af skattestoppet på boliger, det såkaldte nominalprincip, vil give mulighed for øgede bevillinger til uddannelse og kompetenceudvikling. Vi håber og tror, at beslutningstagerne kan se perspektivet i at styrke uddannelserne, som er grundlaget for fremtidens vækst og velstand.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

Faldende antal undervisningstimer
Rektorkollegiet for professionshøjskolerne har netop gennemført en undersøgelse af, hvor mange lektioner der gennemsnitligt undervises på udvalgte uddannelser. Her er eksempler fra tre af de store uddannelser: Lærerstuderende får i gennemsnit 13 undervisningslektioner á 45 minutter om ugen. Pædagogstuderende får 11. Sygeplejestuderende får 14.

Der findes ikke sammenlignelige tal, som gør det muligt at fastslå en præcis udvikling i undervisningstimetallet over tid. Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvordan mængden af undervisning påvirker uddannelsens kvalitet eller de unges lyst til at gennemføre den.

Vi er i FTF overbevist om, at der er sammenhæng mellem undervisningens kvalitet, herunder antallet af lektioner, og de kompetencer, som de nyuddannede får som grundlag for deres fremtidige arbejdsliv. Og det er dybt bekymrende, at de unge har udsigt til, at deres uddannelser i de kommende år forringes, lidt efter lidt.

Besparelser kan mærkes
FTF har netop gennemført en stor ungdomsundersøgelse, som viser, at mere end 1/3 af de studerende oplever, at timetallet på deres uddannelse er blevet beskåret, og at knap 1/3 mener, at kvaliteten af deres uddannelse er blevet ringere inden for de seneste to år. 40 pct. mener, at der er for få timer på deres uddannelse, og 24 pct. er utilfredse med kvaliteten af uddannelsen.

Og hvad så, hvis uddannelsernes kvalitet forringes en lille smule, vil nogen måske spørge - vi lever jo i en sparetid, hvor alle må bidrage? Ja, og det gør uddannelserne sandelig også. Besparelserne på uddannelsesområdet har gennem de senere år været med til at finansiere politireform og til at friholde retsvæsen og militær for sparekrav.

Uddannelsesområdet er økonomisk tungt, og hver gang, man sparer én procent her, kommer der mange penge i kassen. Men de mangler på uddannelsesinstitutionerne, og det kan mærkes.

Boligskat skal finansiere uddannelse
Konsekvenserne af forringede uddannelser ser vi på længere sigt: Danmark vil klare sig dårligt i den globale konkurrence. Det vil blive sværere at effektivisere og udnytte ny teknologi. Arbejdskraften vil mangle evner til innovation på både offentlige og private virksomheder.
Det viser sig også på kortere sigt, bl.a. som frafald fra uddannelser. Og det er en ret dyr måde at spare på.

Debatten om fremtidens uddannelsesstruktur er rigtig interessant og nødvendig. Men den må ikke fjerne opmærksomheden fra øjeblikkets helt centrale udfordring: at sikre den højeste kvalitet i uddannelserne nu og fremover. Vi har stor brug for sikre og tilstrækkelige økonomiske rammer for uddannelse, som gør dette muligt.

FTF peger i et nyt vækstudspil på, at en ophævelse af skattestoppet på boliger, det såkaldte nominalprincip, vil give mulighed for øgede bevillinger til uddannelse og kompetenceudvikling. Vi håber og tror, at beslutningstagerne kan se perspektivet i at styrke uddannelserne, som er grundlaget for fremtidens vækst og velstand.