Intet quick fix for de unge

Af Claus Rosenkrands
Chefkonsulent i Dansk Industri

De hurtige og let kommunikérbare løsninger bærer hovedansvaret. Det var budskabet i et af indlæggene på årskonferencen i Forum 100% den 13. september. Afsenderen var Lars Ulriksen fra Københavns Universitet, der med udgangspunkt i sin forskning beskrev, hvorfor vi ikke er kommet længere i at finde løsninger, der sikrer flere unge en uddannelse.

Det var tankevækkende, og enhver der arbejder med unge og uddannelse burde have hørt det - og lyttet med åbent sind. Vi har nemlig alle et ansvar i denne sag.

En god portion af de hurtige fix kan tilskrives det forhold, at de begår sig godt på forsiden af dagens avis. De giver politikerne præcis den replik, journalisterne efterspørger, når de konfronterer politikerne. Men problemerne hober sig fortsat op, og de skyldes en kompleksitet, som kan være svær at håndtere i en oneliner til avisen.

En god portion af de hurtige fix kan tilskrives det forhold, at de begår sig godt på forsiden af dagens avis. De giver politikerne præcis den replik, journalisterne efterspørger, når de konfronterer politikerne. Men problemerne hober sig fortsat op, og de skyldes en kompleksitet, som kan være svær at håndtere i en oneliner til avisen.

Claus Rosenkrands
Chefkonsulent, DI

Byg på eksisterende styrker
Det er en anelse karikeret - det ved jeg godt. Men det var til gengæld en fornøjelse at overvære debatten på konferencen, der bar præg af en grundlæggende enighed og anerkendelse af de reelle problemer og deres omfang: Mangfoldigheden i de unges udfordringer og måden vi håndterer dem på i dag - ikke mindst i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser. Der er bestemt rum for forbedringer.

I forsommeren satte DI sammen med elevorganisationerne for grundskolen, erhvervsskoler og gymnasier spot på behovet for fundamentale forandringer, hvis vi skal løse problemerne med de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Der findes nemlig ikke et quick fix på det problem, at hver femte ung i dag ender uden uddannelse.

Vi mener, at en løsning involverer en langt bedre prioritering i den måde, hvorpå vi udnytter paletten af de mange stærke tilbud, der allerede findes i forlængelse af grundskolen. Vi skal fokusere på, hvad de forskellige institutionstyper er gode til og blive langt bedre til at håndtere dialogen og overgangene mellem dem. Det involverer ikke kun uddannelsestilbud, men også indsatser i fritidslivet og - for nogle - arbejdslivet.

Incitamenter under lup
Mellem alle de mange tilbud står i dag UU-centrene, der er kommunalt finansierede og forankrede. Udgiften til det enkelte tilbud varierer dog betydeligt, og finansieringsansvaret er også forskelligt. Nogle finansieres af staten, andre af kommunen - foruden mere besynderlige og bureaukratiske kombinationer i finansieringen.

Det er derfor afgørende, at der sættes lup på incitament-strukturen i forbindelse med det nuværende arbejde om fleksuddannelse, uddannelsesparathed og erhvervsuddannelser.

Incitamenterne skal understøtte mulighederne for at møde de unge i øjenhøjde og sikre, at alle unge får det rigtige tilbud - på det rigtige tidspunkt. Har man brug for opkvalificering på almene kompetencer, er det dét, der skal fokus på. Har man brug for en ny social ramme for læring, er det dét, man skal have. Har man brug for et job, er det dér, indsatsen skal lægges.

Denne løsning er ikke noget quick fix, og det kræver stor velvilje fra alle involverede - understøttet af klare politiske prioriteringer. Til gengæld kan den løse en stor del af problemerne. Regeringen har sat de unge højt på efterårets politiske dagsorden, og der er på flere fronter lagt spor ud, der kan bidrage til langsigtede løsninger. Det er godt - og vi håber, at regeringen beholder det lange lys på og ikke fristes til at blænde ned til oneliners i avisspalterne.