Debat

Iværksætter: Få nu privatøkonomi på skoleskemaet

DEBAT: Det vil være langt mere effektivt at sætte privatøkonomi på skoleskemaet end at fortsætte med at forsøge at regulere kviklånsfirmaerne. Det skriver Martin Jørgensen, medstifter af lånio.dk, der her giver sit bud på, hvad faget bør indeholde.

Foto: /ritzau/Torben Åndahl
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Jørgensen

Medstifter Lånio.dk

Så er debatten om forbrugslån i gang igen.

Folketingsmedlemmer fra begge fløje er igen fremme med formaninger om, at nu må der altså også sættes et loft for, hvor høj renten og ÅOP må være.

Det har vi hørt før - det er ikke nyt.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Grunden til, at det dukker op igen, er, at det nu viser sig, at reglen om 48 timers betænkningstid, der blev indført for kviklån ved årsskiftet, ikke virker. Grunden til, at den ikke virker er, at kviklånsfirmaerne omgår reglen ved i stedet at tilbyde lånet som en kassekredit.

Nu vil politikerne igen sætte et loft for, hvor høje renterne må være. Regulering for fuld smadder.

I min bog figurerer der på nuværende tidspunkt fag, der har langt mindre relevans end privatøkonomi.

Martin Jørgensen, medstifter Lånio.dk

Men i mine øjne er det at angribe problemet fra et helt forkert sted.

Det er, som om at politikerne med bestemmelser som disse "accepterer", at mennesker i almindelighed er for dumme til at kunne håndtere sin egen økonomi, og at de derfor uundgåeligt havner i en situation, hvor forbrugslån i en eller anden form er nødvendig.

Angrib problemet ved roden
Jeg synes, man skal starte et helt andet sted.

Angrib problemet ved dets rod. Klæd danskerne på til at undgå lån. Forebyg frem for at helbrede. Læg ansvaret ud til borgerne i stedet for at regulere.

Indfør privatøkonomi som fag i folkeskolen.

Ved at indføre privatøkonomi i folkeskolen vil alle politikernes love aldrig nogensinde være nødvendige. For kviklånsmarkedet ville ikke eksistere. Når man har styr på sin økonomi, hvem gider så tage et kviklån?

Jeg ved godt, at det er en meget sort/hvid-betragtning. Selvfølgelig er det ikke muligt at eliminere danskernes trang til kortfristede lån 100 procent.

Men det er alligevel plausibelt, at kviklånsfirmaerne vil få det utroligt svært, hvis de unge mennesker allerede fra 13-14 års alderen - hvor de begynder at tjene egne penge - begynder at lære om begreber som budget, opsparing og ÅOP.

Mange unge mennesker drømmer om at blive rige og være "økonomisk uafhængige".

Kunne man ikke lære dem, at økonomisk uafhængighed også er, at man ikke skylder penge væk? At gæld kommer som resultat af et for stort forbrug?

Jeg husker nogle ord, som DBA-stifteren, Karsten Ree, har sagt:

"Når du bruger 100 kroner, hver gang jeg bruger 30 kroner, så er det sgu da klart, at jeg har flere penge end dig.”

Kan man ikke integrere denne mentalitet i de unge menneskers hjerner?

Der figurerer fag med mindre relevans
Nogen mener, at det er forældrenes opgave at uddanne i de private sager. Og jeg kan sagtens følge argumentet. Men hvis argumentet skal holde vand, så skal fag som svømning, idræt, hjemkundskab, håndarbejde og seksualundervisning også fjernes fra skoleskemaet.

Desuden er det jo et faktum, at privatøkonomi som fag drager store paralleller til matematik. Jeg er ikke matematiklærer, men jeg vil mene, at renteberegning og budgettering nemt kan inddrages i faget. Privatøkonomi kan velsagtens betegnes som matematik i praktisk anvendelse.

I min bog figurerer der på nuværende tidspunkt fag, der har langt mindre relevans end privatøkonomi. Lad mig bare igen nævne hjemkundskab og håndarbejde.

Men hvad skulle faget privatøkonomi så indeholde? Mit bud er følgende:

  • Lær eleverne om generel familieøkonomi. Giv dem indblik i, hvilke typer omkostninger, der indgår i en normal familie. Det koster faktisk noget at få mad på bordet. Dine forældre bruger faktisk penge på, at du kan spille fodbold i fritiden. Det tærer faktisk på økonomien, at hunden også skal spise.
  • Lær dem at lægge et budget. Hvor mange penge skal der egentlig til for at kunne betale sine regninger? Og hvor meget har man egentlig at leve for?
  • Lær dem at spare op. På den måde er der penge til de uforudsete udgifter eller den dyre sommerferie.
  • Lær dem de simple finansielle begreber: Rente, ÅOP, realkreditlån, forbrugslån udbetaling osv.
  • Lær dem at undgå forbrugslån, men også hvordan det billigste alternativ vælges.
  • Lær dem at mennesker med orden i økonomien ikke nødvendigvis er kommet sovende til det. Fortæl dem, at de ikke bare kan gå i banken, når de vil have deres drømmehus. Der skal hårdt arbejde til.

På den måde vil faget både have undervisnings- og samfundsmæssig relevans.

En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2010 viser, at 13 procent af alle låntagere er blevet overraskede over omkostningerne ved deres lån. Det er da klart, når priser på lån angives gennem tekniske betegnelser, som man aldrig har lært.

Jeg er overbevist om, at hvis man indfører privatøkonomi i skolen, vil man mindske antallet af forgældede danskere. Desuden viser forskning, at dårlig økonomi giver stress.

Derudover skal der ikke forskning til at påvise, at man som menneske er gladere og friere, hvis ikke man skylder penge til nogen.

Ulemperne? Jeg kan ganske simpelt ikke finde nogen - det er bare med at få det indført så hurtigt som muligt.

Martin Jørgensen er medstifter af virksomheden Lånio.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00