Skoledirektør om Canada-tur: Vi har fået noget ud af det

ONTARIO: Direktør i Horsens Kommune ”står gerne på mål” for beslutningen om at sende 100 politikere og ansatte på studietur til Canada for at få inspiration til skolereformen. Ifølge skoleforsker er Ontario faldet i Pisa-undersøgelserne.

Siden Ontarios skolereform i 2003 er det gået tilbage i Pisa-undersøgelserne. Men danske kommuner valfarter til den canadiske provins for at lade sig inspirere til at implementere skolereformen herhjemme.
Siden Ontarios skolereform i 2003 er det gået tilbage i Pisa-undersøgelserne. Men danske kommuner valfarter til den canadiske provins for at lade sig inspirere til at implementere skolereformen herhjemme.Foto: Vaughn Ridley/AFP/Scanpix
Erik Bjørn Møller

Det gav turbulens i Mariagerfjord Kommune, allerede inden den 52 mand store delegation fra kommunen checkede ind i lufthavnen og satte kursen mod Ontario i Canada.

Flere byrådsmedlemmer kritiserede nemlig beslutningen om at bruge 1,3 millioner kroner på at sende de 52 politikere, embedsmænd og skolefolk til Canada for at finde inspiration til at implementere skolereformen derhjemme.

”Jeg synes, der er rigtig dårlig signalværdi i det her. Beboerne i Mariagerfjord Kommune har nok svært ved at forstå, at man lige kan hive 1,3 millioner kroner op af hatten, når der har været nedskæringer på området i løbet af året,” lød det eksempelvis fra Dansk Folkepartis medlem af byrådet, Jan Andersen.

Læs også: Kommunalpolitikere og embedsmænd valfarter på studieture til Canada

Ontario er kommet ind i den politiske diskurs på en meget mærkelig måde herhjemme. 

Keld Skovmand
Skoleforsker ved University College Lillebælt

Også i Horsens Kommune blev det diskuteret i den lokale presse, om det var den rigtige måde at bruge pengene på, da kommunen i 2014 pungede ud med 2,6 millioner kroner for i to omgange at sende 100 politikere, embedsmænd og skolefolk til Ontario.

Ikke noget gøgl og pjat
Det beretter Peter Sinding Poulsen, der er direktør for arbejdsmarked og uddannelse i den østjyske kommune.

”Vi var godt nok ude og se vandfaldene om søndagen, men bortset fra det var der fagligt program mandag til fredag fra morgen til aften. Der var ikke noget gøgl og pjat, og jeg er sikker på, at vi har fået noget ud af det. Men selvfølgelig kan man stille spørgsmålet: Kunne vi have fået det samme udbytte for færre penge på en anden måde – og det kan jeg ikke svare på,” siger Peter Sinding Poulsen.

Som Altingets rundspørge viser, har foreløbig 29 kommuner i Danmark sendt delegationer afsted til Ontario for at finde inspiration i den canadiske provins, hvis skolereform fra 2003 er blevet fremstillet som et succesfuldt forbillede herhjemme.

”Vi var nok nogle af dem, der var først afsted – og jeg tror også, at vi er dem, der har brugt flest penge på den tur. Men vi tager stort set aldrig på studieture i Horsens, så jeg synes ikke, der var noget at være flov over,” siger Peter Sinding Poulsen.

Input til skolereformen
Horsens Kommune har været i Ontario i to omgange. Første gang rejste udvalgspolitikerne, nogle få centrale chefer og skolelederne. Anden gang rejste 60 personer – nemlig pædagogiske ledere og lærere med særlige funktioner.

”Vi gjorde det for at forstå hele den målstyrede læringslogik og få input til, hvordan man kunne arbejde med at implementere reformen. Og samtidig var turen for alle skolerne bygget ind som en del af et diplomuddannelsesforløb. På den første tur fik vi gode input til, hvordan vi arbejder med den her reform, både politisk og ledelsesmæssigt, og anden gang fik deltagerne et godt udbytte i forhold til at få viden om et fælles sprog, fælles forståelse af nogle af de begreber, der går igen – som for eksempel målstyret læring og pædagogiske læringsfællesskaber,” siger Peter Sinding Poulsen.

Ontarios overordnede mål
Allerede inden vedtagelsen af folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler i 2013 havde den tidligere regering med undervisningsminister Christine Antorini (S) fokus på den canadiske provins, Ontario. Her igangsatte provinsens regering i 2003 en omfattende skolereform, der havde tre overordnede mål: At forøge præstationsniveauet for alle elever, at reducere forskelle i elevernes præstationer og at skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem.

Og herhjemme er den canadiske reform udelukkende blevet udlagt som en stor succes, som man i Danmark kunne lade sig inspirere af. Derfor rejste Christine Antorini og Folketingets børne- og undervisningsudvalg selv til Canada i 2012 for at snuse til, hvordan canadierne gør det.

Med på turen var blandt andre Liberal Alliances Merete Riisager, der ikke var imponeret over det canadiske skolesystem.

”Ontario har nogle målstyrede skoler, der køres som en større privat koncern. Jeg var ikke så imponeret, da jeg så det. Skolerne er meget ens, de måler på afgrænsede parametre, som de så dyrker benhårdt og derfor bliver meget dygtige til. Men det ligger langt væk fra den danske skoletradition, der jo også handler om forskellighed, lokal tilknytning og dannelsestradition,” siger Merete Riisager.

"Har de slet ikke målstyring i Ontario?"
Skoleforsker Keld Skovmand fra University College Lillebælt mener, at det politiske system i Danmark har brugt Ontario til at legitimere reformen og har fremstillet det canadiske skolesystem som ”en slags empirisk evidens” for, at den type reform virker. Men reelt er der tale om "Kejserens nye klæder," mener han.

”Ontario er kommet ind i den politiske diskurs på en meget mærkelig måde herhjemme. For hvis man ser på grundforståelsen af, hvad læring er, og hvad mål er, så adskiller det, vi har gjort i Danmark, sig meget markant fra det, de har gjort i Ontario. Skolerådet var også derovre og gav anbefaling til regeringen om at gøre det samme som i Ontario – men skolerådet gengav det simpelthen ikke korrekt,” siger Keld Skovmand.

Han oplyser, at han er blevet kollega med en tidligere embedsmand fra Undervisningsministeriet.

”Første gang hun hørte mig tale om det her, kom hun bagefter ind på mit kontor og sagde: "Sig mig, har de slet ikke målstyring i Ontario?" Det har de gået og sagt til hinanden i ministeriet – men det passer bare ikke,” siger Keld Skovmand.

Ned ad bakke i Pisa
Han påpeger også, at det på et punkt, som har optaget danske politikere massivt – nemlig Pisa-undersøgelserne – er gået tilbage for Ontario efter 2003-reformen.

I 2003 – før reformen blev implementeret i Ontario, scorede provinsen 530 point i matematik i Pisa. Ved den seneste Pisa-test scorede de canadiske elever betydeligt lavere, nemlig 514 point.

”En relativt markant tilbagegang i elevernes præstationer i matematik,” skriver Keld Skovmand i sin bog, ”Uden mål og med”.

Ganske vist anerkender han, at der er fremgang på andre parametre som eksempelvis en øgning af andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse, ligesom eleverne også er blevet bedre i naturfag og skrivning.

Men samlet set er Ontario gået tilbage i Pisa med 3,67 point, siden reformen blev indført, påpeger han.

”De lå nummer to eller tre, da da lavede reformen, og så er det faldet støt siden. Men faldet bliver slet ikke rapporteret i dansk sammenhæng. I stedet sender man horder af delegationer afsted til Canada. Man kan have gode grunde til at spørge, hvad i alverden de har ud af det. Når man tænker på lærernes arbejdsvilkår og på, hvor få ressourcer, der sættes af, så er det her i min verden lige ved at være amoralsk,” siger han.

LA's Merete Riisager påpeger, at politikere og embedsmænd på den ene side er ”ekstremt” optaget af målbarhed, mens lærernes fagforening naturligt nok er optaget af lærernes arbejdsvilkår.

”Vi mangler interessenter, der snakker om skolens rolle, om hvad der skal ske med fagene, den dybe indholdsdebat. Det fylder ikke ret meget. I stedet rejser alle i vildelse til Ontario for at kigge på det samme. Det kan vi godt grine af – men det er også trist,” siger hun. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00