Klart flertal vil have adgangskrav til ungdomsuddannelserne

Det skal være slut med, at unge kan komme direkte ind på gymnasiet eller erhvervsskolen, selvom de er umotiverede eller har fået dårlige karakterer i dansk og matematik.

Det mener et klart flertal af danskerne ifølge en dugfrisk meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget blandt 1051 danskere for Altinget.dk.

Her svarer 58,7 procent af de adspurgte ja til, at faktorer som karakterer i dansk og matematik samt elevernes motivation skal afgøre, om de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

35,5 procent svarer, at der fortsat skal være frit optag til gymnasierne og erhvervsuddannelserne, som det er tilfældet i dag, mens 5,8 procent svarer, at de ikke ved det.

Analyse skal kortlægge krav
Meningsmålingen er blevet foretaget i kølvandet på folkeskolereformen, hvor der netop var fokus på at indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

De borgerlige forligspartier gik til forhandlingsbordet med kravet om, at alle unge skulle have fået mindst 2 i fagene dansk og matematik ved afgangsprøven for at komme videre på en ungdomsuddannelse.

Det er helt afgørende for mig, at vi ikke begynder at sortere nogle elever fra på baggrund af deres karakterer. Det at være uddannelsesparat handler nemlig om meget andet, og derfor bliver vi nødt til at se på forskellige modeller.

Lotte Rod (R)
Børne- og undervisningsordfører

Det blev dog afvist af regeringspartierne, som til gengæld gik med til at igangsætte en analyse af adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Den skal ligge klar til efteråret, hvor erhvervsskolerne skal igennem den store reformmølle.

Internt i regeringen er man da også åben for at for at se på, om eksempelvis optagelsessamtaler eller karaktergennemsnit kan skærpe optaget til gymnasierne og erhvervsskolerne.

Og ser man på undertallene, er de røde vælgere heller ikke helt afvisende over for ideen om adgangskrav, selvom begejstringen er størst hos de blå.

*

Blandt Socialdemokraternes vælgere bakker 43,4 procent af de adspurgte op om adgangskrav, mens 49,5 procent ønsker derimod at fastholde det frie optag.

Anderledes ser det ud for de vælgere, som ville stemme på enten SF eller De Radikale, hvis der var valg i dag. Her ønsker godt halvdelen af de adspurgte at indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

R: Nej til "dumpestempler"
Den radikale børne- og undervisningsordfører Lotte Rod er åben for at diskutere, hvordan man kan skærpe optaget til ungdomsuddannelserne, men understreger, at hun ikke vil gå med til at indføre "dumpestempler" på skolerne.

"Det er helt afgørende for mig, at vi ikke begynder at sortere nogle elever fra på baggrund af deres karakterer. Det at være uddannelsesparat handler nemlig om meget andet, og derfor bliver vi nødt til at se på forskellige modeller," siger Lotte Rod, som selv peger på, at man skal målrette elevernes uddannelsesplaner.

"I dag har vi en generel uddannelsesparathedsvurdering, og det er tiden løbet fra. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan styrke uddannelsesplanerne, så de bliver målrettet de specifikke uddannelser, som de unge vil ind på. Her kan man godt se på personlig motivation og om eleverne lever op til det, som man skal kunne for at komme ind på en ungdomsuddannelse," siger hun.

K: Væk med de umotiverede
Det er dog blandt de blå vælgere, at opbakningen er størst.

Mest begejstrede er Liberal Alliances og Konservatives vælgere, hvor tre ud af fire bakker op om adgangskrav. Hos Venstre er det 68 procent af vælgerne, som nikker ja til adgangskrav.

Konservative bakker op om adgangskrav til ungdomsuddannelserne, og børne- og undervisningsordfører Vivi Kier er ikke overraskende begejstret for målingen.

"Mange kender nogle unge, som er kommet ind på en ungdomsuddannelse, hvor der desværre er et dårligt studiemiljø, fordi der sidder nogle unge, som ikke gider at være der. Derfor bliver vi nødt til at se på de generelle adgangskrav til ungdomsuddannelser, når vi skal reformere erhvervsskolerne," siger Vivi Kier, som gerne ser, at både karakterer og personlig motivation fremover kommer til at betyde noget, når de unge søger ind på gymnasiet eller en erhvervsskole.

Ekspert: Er det prisen værd?
Men spørger man Noemi Katznelson, centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, skal man tænke sig godt om, inden man begynder at indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

"Der er en udbredt opfattelse af, at de unge tager for let på deres uddannelser, og jeg forstår godt, at man vil sende et signal til de unge om, at en ungdomsuddannelse ikke bare er a walk in the park. Men jeg er blot usikker på, om det er prisen værd," siger hun.

Ifølge Noemi Katznelson glemmer man nemlig at tage stilling til de tusindvis af unge, som vil blive udelukket fra ungdomsuddannelserne, hvis der bliver indført en stopprøve. Der er i dag godt 12.000 skoleelever, som enten ikke får karakteren 2 i dansk og matematik, eller som ikke tager folkeskolens afgangsprøve.

"Godt halvdelen af dem begynder alligevel på en ungdomsuddannelse, og her vil adgangskrav komme til at betyde, at de ikke kan komme videre," siger hun og pointerer, at det vil have væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis man bremser de unge i at tage en ungdomsuddannelse.

"Det betyder, at de skal ud i et andet tilbud, og det vil føre til en væsentlig merudgift for samfundet. Spørgsmålet er så, om det er den rigtige uddannelsespolitiske prioritering at indføre adgangskrav," siger Noemi Katznelson.

* Tabellen er opdateret 21. juni 09:45