Debat

KORA: Flere gode elementer i eksperternes anbefalinger

DEBAT: Fornuftigt med et samlet kommunalt tilbud, godt med en socialt ligeværdig 100-procents-målsætning, og husk at se på erfaringerne fra jobcentrene, skriver tre forskere fra KORA om de anbefalinger, der i sidste uge kom fra ekspertudvalget.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Wittek-Holmberg, Mette Slottved og Jacob Nielsen Arendt
KORA

Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse har netop afgivet deres anbefalinger. Her diskuterer vi tre af anbefalingerne i lyset af den viden, som KORA sammen med EVA og SFI har leveret til ekspertgruppen.  

1. Godt med nyt samlet forberedende tilbud 
Undersøgelserne bærer først og fremmest præg af, at der er tale om en meget bred og differentieret målgruppe, hvis individuelle udfordringer ofte er sammensatte og derfor kræver en høj kompleksitet i indsatsen. Mange af de unge, der har faglige udfordringer, har nemlig i høj grad også sociale udfordringer, som det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til. 

KORA's, SFI's og EVA's undersøgelse peger på vigtigheden af at skabe et sammenhængende og meningsfyldt forløb for de unge, hvilket tætte samarbejdsrelationer og partnerskaber mellem eksempelvis uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder kan støtte op om.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Det kan ekspertgruppens anbefaling medvirke til at løse. Blandt andet anses anbefalingen om at de unge får en kontaktperson i kommunen som et vigtigt redskab til at sikre bedre overgange og en oplevelse af sammenhængende forløb.

Fire stærke elementer 
Det er vigtigt at sætte streg under, at et samlet forberedende tilbud skal kunne håndtere gruppens diversitet. Derfor anses det for lovende, at der med den nye Forberedende Uddannelse lægges op til et tilbud, der er fleksibelt bygget op, og som består af tre linjer: en almen linje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje.

Det er derfor værd at fremhæve de positive erfaringer, nogle jobcentre har med brug af mentorer både i forhold til fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse.

Rasmus Wittek-Holmberg, Mette Slottved, Jacob Nielsen Arendt
KORA

Litteraturafdækningen viser, at de tilbud, der har succes med at skabe gode overgange og fastholde de unge i uddannelse, rummer mange sideløbende indsatser. Især har kombinationen af fire elementer en positiv virkning:

  • Personlig og faglig støtte via mentorer og tutorer
  • Gode rammer for læring, for eksempel små hold og tæt kontakt med lærer
  • Differentieret undervisning med blandt andet tydelig feedback og klare mål 
  • Tæt samarbejde mellem skoler, jobcentre, UU-mentorer og erhvervsliv.

I forhold til implementeringen af ovenstående elementer bemærkes det, at ekspertgruppen lægger stor vægt på kapacitetsopbygningen blandt de professionelle aktører på området. 

2. En socialt ligeværdig målsætning
Ekspertgruppen foreslår desuden, at ”alle skal med”.

Målet er sat som en kombination: 90 procent skal opnå ungdomsuddannelse, og 10 procent skal opnå beskæftigelse. Det er en socialt ligeværdig målsætning, og det er formentlig realistisk at nedjustere uddannelsesaspektet og vægte beskæftigelsesaspektet.

For at nå målet er det dog vigtigt at huske på, at ansvaret for de unge over 18 på forsørgelse ligger i det kommunale jobcenter. 

3. Ny ungeindsats – kig på jobcentrenes erfaringer
Ekspertgruppen foreslår en ny kommunal ungeindsats, der blandt andet inddrager funktioner fra jobcenteret og i øvrigt samarbejder med jobcenteret. Vægtningen af jobcentrene er dog ikke nået frem i ”bullet-anbefalingerne”. Derfor er der grund til at fremhæve jobcentrenes rolle og erfaringer. 

Erfaringerne fra jobcentrene vedrørende de unge, der ”falder igennem”, viser at de succesfulde tiltag omfatter anvendelse af flere forskellige redskaber, men også at unge oplever en mangel på sammenhæng i indsatsen, ikke mindst mellem jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne.

Mentorer, broer og virksomhedpraktikker
Det er derfor værd at fremhæve de positive erfaringer, nogle jobcentre har med brug af mentorer både i forhold til fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse.

Der er også gode erfaringer med brug af brobygning for de uddannelsesparate, mens vi afventer erfaringer fra forsøg med de aktivitetsparate.

Endelig peger litteraturen på, at en målrettet brug af virksomhedspraktikker i sig selv kan bidrage til at øge motivationen for at uddanne sig eller opnå egentlig beskæftigelse, og at praktikforløb også kan tilbydes 15-17-årige, der står uden for uddannelsessystemet.

Der udestår en meget stor opgave med at reformere indsatsen for de udsatte unge, ikke mindst i forhold til at samle de mange tilbud under færre hatte, samtidig med at særinteresser holdes adskilt og der holdes fokus på det væsentligste: ”At få alle unge med”.

Dokumentation

Den lige vej til en ungdomsuddannelse
Alt for mange unge får ikke den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Altinget: uddannelse sætter fokus på problemet.

Fra 8. februar til 8. marts 2017 spørger vi et panel af politikere, forskere, virksomheder, organisationer og praktikere om, hvordan vi løser problemet, og hvem der har ansvaret. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00