Debat

KORA-forskere: Folkeskolen glemmer højt begavede elever

DEBAT: For få kommuner har tilbud til højt begavede børn i folkeskolen, mener tre KORA-forskere, som står bag en ny rapport. Målsætningen om inklusion gør, at de højt begavede børn bliver glemt. 

En ny rapport fra KORA peger på, at der er meget lidt fokus på højbegavede børn i danske folkeskoler. 
En ny rapport fra KORA peger på, at der er meget lidt fokus på højbegavede børn i danske folkeskoler. Foto: Colourbox
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen
Hhv. programleder, projektleder og projektleder i KORA

Der sidder i gennemsnit en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i den danske folkeskole. De højtbegavede elever har brug for særlige udfordringer i undervisningen, der svarer til deres evner og behov.

Hvis de ikke får det, vil de typisk kede sig og måske forstyrre undervisningen for de øvrige elever. Det sker, fordi de savner udfordringer, keder sig og ikke yder de præstationer, de har potentiale til. Det betyder, at de ikke bliver så dygtige, som de kan, og måske heller ikke senere får en uddannelse, som svarer til deres evner.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Her har den danske folkeskole en udfordring. I en række andre vestlige lande, fx England, USA, Skotland og New Zealand har man gennem flere år været opmærksom på udfordringen i forhold til de højt begavede elever, og i disse lande er der også gennemført en del forskning på området, ligesom der på nogle universiteter er særlige afdelinger, som alene forsker i emnet højt begavede elever. I Danmark halter vi lidt bagefter.

Fakta
  • Højt begavede børn har en IQ på 130 og derover. De udgør 2 procent af alle danske børn – det svarer til cirka 14.000 børn i skolealderen. 
  • Børn med særlige forudsætninger har en IQ på 120 og derover. De udgør 5 procent af alle danske børn – det svarer til cirka 33.000 børn i skolealderen. 
  • De bedst begavede børn af en årgang udgør cirka 10-15 % af eleverne. Det svarer til mellem 67.000 og 100.000 børn i skolealderen.

Kilde: Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen

Inklusion skal være for alle
I Danmark har vi meget fokus på inklusion. Folkeskolen skal kunne rumme elever med vidt forskellige behov og sikre, at de enkelte elever bliver så dygtige, som de kan, jf. folkeskolelovens målsætninger.

Men vi har ofte fokus på at sikre læring hos de fagligt svage elever ud fra målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, samtidig med at vi har en tro på, at de højt begavede elever ”nok skal klare sig”.

Hvis de ikke får udfordringer i undervisningen, vil de typisk kede sig og måske forstyrre undervisningen for de øvrige elever. Det sker, fordi de savner udfordringer, keder sig og ikke yder de præstationer, de har potentiale til.

Jill Mehlbye, Lasse Hønge Flarup og Katrine Iversen
KORA

Men det er langt fra altid, at det sker. Ud over at de kan blive underpræsterende i folkeskolen og udvise adfærdsproblemer, viser statistikkerne, at en del højt begavede unge aldrig får sig en ungdomsuddannelse og også er overrepræsenterede i fængslerne.

Der er således brug for særlige indsatser over for de højt begavede elever, som er målrettet deres behov og evner. Vi må derfor enten udvikle undervisningsmodeller, hvor også de højt begavede elever udfordres i den almindelige skoleklasse, eller sikre en særlig tilrettelagt undervisning for de højt begavede elever uden for den almindelige klasseundervisning. Den internationale forskning viser, at de højt begavede elever profiterer af en særlig tilrettelagt undervisning, også selv om det kun er nogle få timer om ugen.

Seks former for indsatser
KORA har i en undersøgelse gennemført for Egmontfonden gennemgået de sidste 10 års forskning på området og samtidig set på, hvad vi i Danmark gør i forhold til folkeskolens højt begavede elever. KORAs analyse identificerer effekten af seks forskellige typer af indsatser:

  • Individuelle indsatser i klassen: Eleven går i en normal klasse, men modtager målrettet undervisning på et højere niveau end resten af klassen.
  • Deltidsindsatser: Eleven tages ud af sin normale klasse for at modtage særundervisning i nogle timer eller dage om ugen. Resten af undervisningen foregår inkluderet i den almindelige klasse.
  • Sommerskoler: Foregår i en kortere periode – typisk nogle uger om sommeren, hvor de højt begavede børn undervises i fx naturvidenskab.
  • Specialklasser: Højt begavede børn samles i klasser i et eller flere fag. Specialklassen for højt begavede elever er en del af den almindelige folkeskole.
  • Specialskoler: Målgruppen for skolerne er udelukkende højt begavede børn. Skolen er sin egen organisatoriske enhed.
  • Kompetenceudvikling: Lærere får styrket deres faglige kompetencer inden for fx matematik og naturvidenskab. Forældre får udviklet kompetencer til fx at håndtere højt begavede børn med adfærdsvanskeligheder. 

Deltidsindsatser virker bedst
I de danske kommuner har der været og er sporadiske tiltag, men de færreste tiltag har været præget af langtidsholdbarhed eller nærmere undersøgelser af, om tiltagene faktisk har virket på eleverne. Vi ved derfor ikke særlig meget om, hvad der faktisk virker for højt begavede elever i den danske folkeskole. Men vi har en viden om, hvad der har virket i andre lande.

Her viser undersøgelser, at en hel udskillelse af de højt begavede elever i specialskoler eller specialklasser ikke nødvendigvis er den bedste løsning, da det kan få negativ betydning for deres sociale kompetencer. Indsatsen er desuden vanskelig at implementere. Samtidig passer en total udskillelse af en bestemt gruppe elever ikke til folkeskolens mål om inklusion af alle elever i det samme læringsmiljø. 

Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at deltidsindsatser synes at virke bedst. Det er mindre indgribende indsatser, hvor de højt begavede elever får målrettet undervisning bare nogle få timer om ugen, og i den resterende tid modtager undervisning sammen med alle andre elever på deres klassetrin. Det har en positiv effekt både i forhold til elevernes faglige udvikling og i forhold til deres trivsel.

Lær af andre lande
Der findes en række undervisningsmodeller, hvor eleverne kun trækkes delvist ud af klassen, som er afprøvet i lande, såsom USA, Holland og Australien, og som er lettere at implementere. Den særligt tilrettelagte undervisning kan foregå sammen med andre højt begavede elever – enten efter skoletid eller i stedet for at deltage i den almindelige klasseundervisning. De højt begavede elever oplever på den måde, at de er inkluderet i et læringsfællesskab sammen med ligestillede, samtidig med at de beholder deres kammerater og det sociale fællesskab i den almindelige folkeskoleklasse.

De højtbegavede elever kan også have stor nytte af at deltage i sammenhængende forløb, hvor de får mulighed for at gå i dybden med deres interesseområde og være sammen med andre højt begavede børn. Det kan fx være sommerskoler, hvor de højtbegavede elever har faglige og sociale aktiviteter sammen med andre højtbegavede med samme interesser. Forskning viser, at sommerskolerne har en positiv virkning på de højt begavede elevers faglige udvikling, og nok så vigtigt, at de skaber rum for, at højt begavede elever kan udvikle sig personligt og socialt sammen med andre.

Behov for national strategi
Der er behov for, at der arbejdes mere målrettet, vidensbaseret og struktureret omkring undervisningen af de højt begavede elever i folkeskolen. Det kræver dels, at skolerne har viden om, hvordan denne gruppe elever identificeres, samt hvordan de bedst mulig imødekommer elevernes særlige behov for læring.

Det gælder både tilrettelæggelsen af en undervisningsdifferentieret undervisning, som også tager højde for de højt begavede elevers behov, og viden om, hvordan der kan etableres en særlig undervisning for de højt begavede elever evt. uden for normalklassens rammer.

For at sikre denne bevidsthed på skolerne, er der både behov for en samlet, national strategi for, hvordan vi styrker undervisningen for de højt begavede elever i folkeskolen, og for en forskningsbaseret viden om, hvordan de højtbegavede elever trives og udvikles i de danske folkeskoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00