Kronisk syge unge: Vi har brug for fleksibel støtte i uddannelsessystemet

DEBAT: Det er på tide, at politikerne får øjnene op for, at vi kronisk syge unge er en underprioriteret gruppe. Vi vil gerne have en uddannelse, men uddannelsessystemet kan ikke rumme os. Der er brug for fleksibel støtte og vejledning, skriver fire kronisk syge unge.

Af Laura Wesseltoft, Mette Aas Jacobsen, Caroline Klokmose og Olivia Braad Honoré
Kronisk syge unge og medlemmer af Ungpanelerne i Danmark

Ikke overraskende får vi, der lever med en kronisk sygdom, en periodisk høj fraværsprocent, fordi fraværsregistrering ikke skelner mellem, om vi er væk på grund af vores sygdom eller andre årsager. Funktionsnedsættelse, restituering, hospitalsbesøg og behandling er forklaringen på vores høje fraværsprocenter. Mange med kroniske sygdomme får behandling, der svarer til et deltidsjob – et deltidsjob, der ligger lige midt i skoletiden.

Men er det retfærdigt eller klogt, at vi afskriver en stor del af ungdommen fra at klare en uddannelse, fordi vi har en sygdomsfjendsk fraværsbekendtgørelse? Vi tillader os selv at svare på spørgsmålet: Nej, det er hverken klogt eller retfærdigt.

Brug for mere fleksibilitet
Vi skriver på vegne af de cirka 20 procent unge, der lider af en fysisk eller mental sygdom, som påvirker dagligdagen. Vi vil gerne have en uddannelse og en fremtid som alle andre, men når vi ikke ser frem til vores uddannelsesforløb med samme entusiasme som vores raske medstuderende, er det fordi, vi desværre ofte møder et rigidt uddannelsessystem, som ikke er gearet til at håndtere vores udfordringer.

Vi har i årtier haft en Team Danmark-ordning, der har tilgodeset elitesportsudøvere på de gymnasiale uddannelser, hvor der bliver taget hensyn til, at de har en meget tidskrævende sport.

Vi har en meget tidskrævende sygdom og kan sagtens forestille os en lignende ordning til kronisk syge unge, hvor vi får godskrevet fravær ved hospitalsbesøg, modtager supplerende undervisning i fag, hvor vi har højt fravær, og får mere fleksibilitet i hverdagen og i forbindelse med eksaminer samt muligheden for et ekstra år til at færdiggøre vores ungdomsuddannelse.

Kvalificeret vejledning
En nylig rapport, 'Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom', fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kronisk syge unge på de gymnasiale uddannelser har mere fravær end unge uden en diagnose. Ikke overraskende. Samtidig føler en højere andel af kronisk syge unge, at de altid eller for det meste er presset af skolearbejdet, sammenlignet med hvordan raske unge føler det.

Andre studier viser, at støtte fra studievejledere og lærere har en positiv virkning på unges muligheder for at tage en uddannelse. Heller ikke overraskende, men desværre ikke en betydningsfuld del af tænkningen i det danske uddannelsessystem.

Det er kun 15 procent af de kronisk syge unge, der svarer ja til at have fået hjælp/støtte fra skolen. Et tal, der skriger til himlen, men som nok skal forklares med, at kun hver tiende studievejleder føler sig klædt på til at tale med unge, der lider af en kronisk sygdom eller et handicap. Lige så nedslående er svaret på, om studievejlederne kender til en lokal handleplan, der skal tage hånd om unge med kroniske sygdomme. Knap halvdelen svarer, at de ikke har en handleplan, og 30 procent ved slet ikke, at sådan en findes. Ærgerligt. 

Budskabet fra os er derfor også klart: Vi skal have fleksible støttemuligheder og kvalificeret vejledning.

Forrige artikel Forening: Inddrag unges egne uddannelsesønsker i visiteringen til STU Forening: Inddrag unges egne uddannelsesønsker i visiteringen til STU Næste artikel UCN: Unge dyster i forfejlet kapløb om at komme ind på prestigeuddannelser UCN: Unge dyster i forfejlet kapløb om at komme ind på prestigeuddannelser