LA: Indfør forskellige krav til ungdomsuddannelser

Adgangskravet for at komme i gymnasiet skal være 7 eller en optagelsesprøve. Sådan lyder det fra Liberal Alliance i forbindelse med de forestående gymnasieforhandlinger.

Her foreslår partiet ud over et adgangskrav på 7, at man omdanner HF til en ny samfundsfaglig uddannelse for unge. Uddannelsen skal målrettes mellemlange videregående uddannelser som politibetjent, socialrådgiver eller sygeplejerske, og her foreslår Liberal Alliance et adgangskrav på 4 eller en optagelsesprøve.

”Vi kæmper for et adgangskrav på 7 i snit, for det er vigtigt, at det faglige niveau overordnet hæves, og at de unge, som ikke nødvendigvis hører til på gymnasiet, finder den rigtige uddannelse for dem,” siger Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager.

Tirsdag er det kommet frem, at 38 procent af de elever, der i 2011 startede i gymnasiet med et lavere karaktergennemsnit end 4, droppede ud. De nye beregninger fra Undervisningsministeriet viser også, at hver anden elev, der er optaget i gymnasiet med karakterer under 4 i folkeskolens dansk og matematik, må opgive at fuldføre gymnasiet.

”Det er et vanvittigt højt tal – og det viser, at vi gør mange unge en bjørnetjeneste ved fuldstændig ukritisk at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad det faglige indgangsniveau er. Tallene viser, at det spiller en rolle,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Altinget.

Ifølge Merete Riisager viser de nye tal, at der er god grund til at indføre adgangskrav til gymnasiet.

”Unge er forskellige, og derfor skal ungdomsuddannelserne også være det. Derfor er jeg glad for, at ministeren sætter fokus på behovet for et højere adgangskrav til gymnasiet,” siger Liberal Alliances undervisningsordfører og fortsætter:

”Vi skal gøre op med den forestilling, at alt er tabt, hvis man ikke kommer i gymnasiet. Det er helt forkert,” siger hun.

Hun peger på, at erhvervsuddannelserne er en god start på arbejdslivet, og sammen med Liberal Alliances ønskede nye samfundsfaglige ungdomsuddannelse, mener hun, at der vil være et bredt udbud, som dækker forskellige behov og interesser.

"Vi har i en årrække udvidet gymnasiet til at skulle rumme størstedelen af en ungdomsårgang. Det har været en fejl. Det har trukket niveauet ned, og alt for mange unge er faldet i en uddannelsesafgrund. De har gennemført en uddannelse, de ikke fik det ud af, de skulle have haft,” siger Merete Riisager.