GL går i rette med LA-forslag om adgangskrav på gym

Karakterer fra folkeskolen alene afgør nu heller ikke, om det faglige niveau i gymnasiet er højt eller lavt. Det afhænger af den enkelte elevs samlede faglige, personlige og sociale forudsætninger.

Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Af Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Undervisningsordfører Merete Riisager (LA) hævder i Altinget 31. oktober, at det faglige niveau i gymnasiet er faldet, men at man kan løfte niveauet ved at indføre et adgangskrav på 7.

Danmarks Evalueringsinstitut har lavet over 40 evalueringer i forhold til gymnasiereformen. Ingen af dem siger entydigt noget om, at det faglige niveau er faldet. Det er en påstand, der ikke bliver sand af at blive gentaget. Faktisk hører vi ofte det modsatte, nemlig at de bedste studenter aldrig har været mere studieegnede end i dag.

Fokus på studieegnethed frem for adgangskrav
Hvad der er op og ned i debatten, bør dokumenteres. Gymnasieskolernes Lærerforening har derfor opfordret undervisningsminister Christine Antorini (S) til at iværksætte en tværgående, samlet evaluering af studenternes studieegnethed. Evalueringen skal være forskningsbaseret og inddrage udenlandske uddannelsesforskere. Jeg håber, Riisager bakker undersøgelsen op og politisk vil være med til at få den gennemført.

Riisagers forslag om at indføre et adgangskrav på 7 til gymnasierne er vidtgående. Det vil være det skrappeste adgangskrav i en menneskealder. Skrappere end de krav, der gjaldt for elitegymnasiet. 7 på den nye karakterskala svarer til 8-9 på den gamle skala.

Karakterer fra folkeskolen alene afgør nu heller ikke, om det faglige niveau i gymnasiet er højt eller lavt. Det afhænger af den enkelte elevs samlede faglige, personlige og sociale forudsætninger. Disse forudsætninger skal naturligvis være på plads. Og så skal det stå klart for enhver, at det kræver hårdt arbejde at gå i gymnasiet. De unge skal have viljen og lysten til at lære og fordybe sig; være indstillet på at gå langt for at gøre opgaver færdige, altså besidde evnen til at holde ved og ud, når noget er svært og udfordrer én.

Blomstrer i gymnasiet
Ofte ser vi, at unge, der ikke har toppet karaktermæssigt i folkeskolen, blomstrer op i gymnasiet. Dels modnes de, dels bliver de inspireret af, at gymnasiet kan tilbyde en anden form for undervisning, end de har været vant til. Disse unge skal ikke udelukkes fra gymnasierne ved at stille krav om 7 i karaktergennemsnit i folkeskolen for at blive optaget.

Lad os hellere satse på at styrke uddannelsesparathedsvurderingerne for alle elever i folkeskolens ældste klasser. Det hjælper eleverne, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De skal have tydelig besked om, hvad den enkelte uddannelse kræver af dem.