Debat

Lærer: Skolereformen er en dundrende succes på Finansministeriets præmisser

Folkeskolereformen havde aldrig pædagogiske fremskridt som succeskriterium. Reformen handlede derimod om accountability, styring og outputfokus. Og på de præmisser har reformen været en dundrende succes. Nu leverer 10 procent færre lærere 30 procent mere skoletid per elev, skriver Niels Chr. Sauer.

Bjarne Corydon har ret i, at folkeskolereformen er en dundrende succes. I hvert fald hvis man kigger på det, der var reformens egentlige intention: effektivisering af den offentlige sektor, skriver Niels Chr. Sauer.
Bjarne Corydon har ret i, at folkeskolereformen er en dundrende succes. I hvert fald hvis man kigger på det, der var reformens egentlige intention: effektivisering af den offentlige sektor, skriver Niels Chr. Sauer.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ingen vil bestride, at der er plads til forbedring i folkeskolen. Det har der altid været, og det vil der vedblive at være uanset hvad.

Derfor vakte det også bred begejstring, da SRSF-regeringen i 2012 annoncerede en skolereform, som skulle hjælpe folkeskolen med at virkeliggøre en lang række gode ideer, der længe havde været på bedding og for en dels vedkommende faktisk allerede var under udfoldelse i skolens dagligdag.

Styrket faglighed, navnlig i de centrale fag, mere spændende og varieret undervisning, bedre kobling mellem boglighed og praktiske færdigheder, mindre negativ social arv, mere bevægelse med videre. Kort sagt en bedre folkeskole. 

Flagskibet gik på grund kort efter søsættelsen
Reformen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, pressens begejstring ville ingen ende tage, og der var almindelig enighed om, at her havde Thorning-regeringen endelig fået den vindersag, den havde så desperat brug for efter ubrudt nedgang i meningsmålingerne fra dens første dag på Borgen et år forinden.  

Det, der drev Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen, var ønsket om effektivisering af den offentlige sektor. Det handlede om styring, accountability og outputfokus. Og på disse præmisser har Corydon ubetinget ret: Reformen er en dundrende succes.  

Niels Chr. Sauer
Lærer og tidligere medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

Jeg vil ikke gå i detaljer her. Lad det blot være fastslået som et faktum, at bemeldte vindersag ikke blot er gået død, men slået om i bakgear. 26 tjekpunkter for projektets planmæssige progression blev der opstillet, og da Undervisningsministiet gjorde regnebrættet op for lidt over et år siden, kunne man ikke sætte flueben ved et eneste af dem.

Det socialdemokratiske flagskib gik kort sagt på grund straks efter søsættelsen i 2014, og siden har det ligget i brændingen, udsat for stadigt stigende kritik, ude af stand til at komme fri af skæret. Hvad gik der galt? 

Spørger man socialdemokraterne, mener de typisk, at reformen aldrig er blevet implementeret. Og de har ret så langt, at den bedre folkeskole, de drømte om, på intet punkt har materialiseret sig. Men påstanden om, at reformen ikke er blevet implementeret, står og falder rent logisk med, hvad der var intentionen med den. 

Intentionen var ikke en bedre folkeskole 
Min påstand er, at reformens intention i bund og grund ikke var ønsket om en bedre folkeskole. Ikke sådan at forstå, må jeg hellere understrege, at reformens ophavsmænd ikke gerne ville have en bedre folkeskole.

Naturligvis ville de gerne det. Og de troede givetvis også, at det ville blive resultatet. Men som en afledt effekt af et andet og dybereliggende formål med reformen; mere herom om et øjeblik. 

Hvordan kan jeg tillade mig at sige det? 

Det kan jeg, fordi jeg ved, at de toppolitikere og embedsmænd, der stod i spidsen for projektet, var og er højt begavede, dygtige folk, der vidste præcist, hvad de gjorde.

De var ikke så dumme, at de troede, at man kan påbegynde en gennemgribende forbedring af samfundets bærende kulturinstitution gennem mere end 100 år med en krigserklæring mod de mennesker, der skal bære projektet igennem. Kun idioter indleder et brobyggeri med at gøre sig uvenner med alle ingeniører og arbejdere; og disse folk er ikke idioter. 

Pædagogiske fremskridt var ikke succeskriteriet
Hvad ville de have gjort, såfremt en bedre folkeskole havde været deres drivende motiv? De ville naturligvis være begyndt med at inddrage dem, der i sagens natur ved allermest om situationen: Hvilke udfordringer har vi her? Hvor er svaghederne og styrkerne? Hvilket potentiale kan vi trække på?

De ville med sikkerhed aldrig have indledt processen med at smide lærerne ud, vende ryggen til hele skoleforskningen og lægge det hele i hænderne på et finansministerium, der intet vidste om skoleholderi. Men det gjorde de altså. 

Det skal sammenholdes med det faktum, at den centrale aktør, Bjarne Corydon, stadig den dag i dag hævder, at skolereformen var hans største succes som minister. Hvordan kan han sige det, når vi alle ved, at reformen på intet punkt har leveret de pædagogiske fremskridt, den stillede i udsigt? 

Det kan han, fordi det ikke var disse fremskridt, der var hans succeskriterium.

Reformen er i den grad implementeret
Det, der drev Bjarne Corydon og Moderniseringsstyrelsen, var ønsket om effektivisering af den offentlige sektor. Det handlede om styring, accountability og outputfokus. Og på disse præmisser har Corydon ubetinget ret: Reformen er en dundrende succes.

Før reformen leverede cirka 50.000 lærere et samlet skoleforløb på cirka 8800 timer per elev (den ikke-obligatoriske børnehaveklasse medregnet), efter reformen leverer cirka 45.000 lærere et samlet skoleforløb på cirka 11.500 timer per elev; 10 procent færre lærere leverer 30 procent mere skoletid per elev i hele skoleforløbet – til nogenlunde samme pris, vel at mærke.

Hvilken triumf for en finansminister.

Så kom ikke og sig, at denne reform ikke er implementeret. Det er den i den grad, og den leverer præcis det, dens ophavsmænd gik efter. Og så længe alle reformens velmenende fortalere, der stadig venter på, at alle dens fromme løfter skal materialisere sig, ikke forstår, at de er ofre for et bedrag, kommer der ikke noget opgør med den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00