Lærerkommissionen har sat scenen for det næste slag om lærernes arbejdstid

SKOLE: Lærerkommissionen forsøger med sin nye rapport at hjælpe lærerne og KL frem mod en ny arbejdstidsaftale. Parterne er positive, men holder kortene tæt til kroppen.

Per B. Christensen under mandagens pressemøde på Gungehusskolen i Hvidovre.
Per B. Christensen under mandagens pressemøde på Gungehusskolen i Hvidovre.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tyson W. LyallMartin Mauricio

Et nyt bagtæppe.

Det var, hvad Lærerkommissionen med formand Per B. Christensens ord præsenterede mandag.

Bagtæppet skal hænge bag lærerne og kommunerne, når de til marts næste år skal forhandle om lærernes arbejdstid.

Dokumentation

Under punktet ’Forslag til en ny arbejdstidsaftale’ skriver kommissionen:

1. Præambel til en ny arbejdstidsaftale
Kommissionen foreslår, at der knyttes en præambel til en central arbejdstidsaftale. I præamblen angives aftalens baggrund, hovedmål og retning.

2. Inddragelse af tillidsrepræsentanten og synliggørelse af principper for opgavefordelingen
Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at ledelsen og tillidsrepræsentanten forud for normperioden drøfter de principper, som skal danne baggrund for opgavefordelingen og rammerne for skemalægningen. Lærerne på skolen skal herefter gøres bekendt med disse principper.

3. Pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale
Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at de lokale parter i kommuner, hvor der ikke er indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid, har pligt til at undersøge mulighederne for at indgå en sådan aftale.

Hvis en lokalaftale er i kraft, skal de lokale parter undersøge mulighederne for at forny aftalen – herunder eventuelt ændre den – før aftalens gyldighedsperiode udløber.

4. Fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter
Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at lærerne i arbejdstiden skal være på skolen, hvis det fremgår af opgaveoversigten eller i øvrigt konkret er bestemt af ledelsen.

Inden for disse rammer kan den enkelte lærer således individuelt tilrettelægge, hvor og hvornår opgaverne håndteres. Det fastsættes endvidere, at individuel forberedelse på skolen indebærer, at der skal være hensigtsmæssige faciliteter hertil.

5. Teamsamarbejde og efteruddannelse som en del af kerneopgaven
Kommissionen foreslår, at løbende fælles udvikling af undervisningen samt efteruddannelse anerkendes i en central arbejdstidsaftale som en væsentlig del af lærergerningen, som lærerne har ret og pligt til at deltage i på linje med selve undervisningen.

Lærersamarbejde om forberedelse og udvikling af undervisningen skal skema- eller kalenderlægges.

6. Rimelig opgavefordeling og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse
Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at opgaveoversigten skal indeholde en rimelig samlet opgavetildeling, og at der skal være et rimeligt forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse.

7. Procedure, hvis opgaveoversigten ikke holder
Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at der på hver skole skal fastlægges bindende regler om en fremgangsmåde for tilfælde, hvor en lærer i løbet af normperioden finder, at en eller flere arbejdsopgaver væsentligt overstiger det forventede omfang.

8. Vejledende organ om opgaveoversigter (”rejsehold”)
Kommissionen foreslår, at der i overenskomsten fastsættes regler om et eksternt vejledende organ om opgaveoversigter.

Hvis en lærer finder sin opgaveoversigt urimeligt byrdefuld, og uenigheden herom ikke har kunnet løses hverken ved dialog med skolens ledelse

– herunder ved den procedure for håndtering af ændringer i årets løb, som er skitseret i ovenstående forslag
– eller ved at inddrage kommune og lærerkreds, kan ledelsen indhente en vejledende udtalelse fra et eksternt organ. Dette organ sammensættes med repræsentanter udpeget af de centrale overenskomstparter.

Ledelsen skal indhente en sådan udtalelse, hvis læreren anmoder om det med tillidsrepræsentantens tilslutning.

Organet vil skulle fungere som en slags ”rejsehold”, og det skal afgive en årsberetning. I øvrigt fastsætter organet selv nærmere proceduremæssige regler for sin virksomhed.

Der fastsættes en forsøgsperiode på tre år, hvorefter de centrale parter skal vurdere, om ordningen fungerer godt og skal videreføres.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00