Kommentar af 
Lars Kunov

Lars Kunov: Ingen kan lide målsætninger, men uden et mål famler vi i blinde

For mange voksne mangler basale færdigheder i dansk, matematik og it. En indsats kræver nye mål og en koordineret indsats mellem institutioner, der i dag udkæmper en bizar konkurrence med hinanden, skriver Lars Kunov.

Uddannelsesopgaven og det digitale efterslæb har vokset sig så stort, at selv hvis VUC-institutionerne skulle genrejse sig til samme niveau som i deres velmagtsdage, så er det stadig ikke nok, skriver Lars Kunov. 
Uddannelsesopgaven og det digitale efterslæb har vokset sig så stort, at selv hvis VUC-institutionerne skulle genrejse sig til samme niveau som i deres velmagtsdage, så er det stadig ikke nok, skriver Lars Kunov. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lars Kunov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Der er alt for mange voksne danskere, der har begrænsende færdigheder i læsning og regning og som er svage it-brugere."

Sådan skrev Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, for nylig i en kommentar i Altinget. Jeg er enig i, at det er et alvorligt socialt problem, og hvis vi skal have gang i opkvalificeringen af voksne, som mangler basale færdigheder i dansk, matematik og it, så kræver det nytænkning og samarbejde.

Det er også et alvorligt problem for arbejdsmarkedet, for her har man et enormt behov for, at flere voksne uddanner sig til faglærte. TrygFonden har netop dokumenteret, at rigtig mange er utrygge, fordi de mangler de basale færdigheder, der er nødvendige for at uddanne sig til et nyt job.

Så Hanne Pontoppidan og jeg er enige i diagnosen, og vi er enige om, at noget må gøres. Men vi er knap så enige om behandlingen.

Jeg er ikke enig i, at vi allerede har de værktøjer og institutioner, der skal til. Havde vi det, stod vi ikke, hvor vi gør. Derfor skal der mere til – også nytænkning.

Jeg ved godt, at det ikke er populært i disse tider, hvor "frisættelse" er blevet topmoderne. Men uden et mål famler vi i blinde

Lars Kunov

FVU (Forberedende Voksenundervisning) er en kronjuvel i det danske almene voksenuddannelsessystem, og Hanne Pontoppidan har ret i, at indsatserne og FVU-institutionerne bør styrkes.

Problemet er bare, at uddannelsesopgaven og det digitale efterslæb har vokset sig så stort, at selv hvis VUC-institutionerne skulle genrejse sig til samme niveau som i deres velmagtsdage, så er det stadig ikke nok. Der skal langt mere til.

Derfor bør vi starte med at sætte os en ny målsætning. Jeg ved godt, at det ikke er populært i disse tider, hvor "frisættelse" er blevet topmoderne. Men uden et mål famler vi i blinde. Derfor skal vi skal sætte et om, at vi i løbet af de næste ti år vil halvere gruppen af danskere med mangelfulde basale færdigheder i dansk, matematik og it.

Hvis vi skal nå det mål, er der brug for en koordineret indsats. I dag udbydes FVU af VUC og med mulighed for udlægning fra VUC til erhvervsskoler, folkeoplysningsforbund og andre aktører. Det er en meget bureaukratisk løsning, som (uden held) har skullet sikre VUC et robust udbud. Derfor administrer VUC udbuddet.

Det er en ordning, som friholder børne- og undervisningsministeren fra at tage stilling, og som gør det vanskeligt for andre uddannelsesaktører at navigere. Der er brug for at modernisere FVU, at tilføre midler og samtidig sikre et koordineret udbud.

Læs også

Uddannelsesinstitutionerne og organisationerne kæmper i dag en bizar kamp om kunderne i butikken, når man tager i betragtning, at der er flere voksne, der har brug for uddannelse, end den samlede mængde aktører på området kan håndtere. Hvis vi skal skabe et motiverende og fremkommeligt system for de mennesker, der mangler basale færdigheder, så bliver alle aktører nødt til at arbejde sammen.

Der bliver næppe tilført større mængder af nye penge foreløbig, men aktørerne kan sammen med ministerier og forskningsverdenen sætte sig sammen og finde løsninger, som kan genoplive indsatsen.

Det er desuden langt fra alle, der er motiverede for FVU. FVU er ligesom tilbuddene om at tage dansk og matematik på FGU eller på en erhvervsskole præget af at være klassisk undervisning. Men i målgruppen er der rigtig mange, der har haft dårlige erfaringer med klassisk undervisning. De holder sig derfor langt væk.

Der brug for en uafhængig vejledning, hvor voksne kan møde fysisk op og møde et andet menneske, som de trygt kan lægge en uddannelsesplan sammen med

Lars Kunov

Der er brug for at udvikle nye metoder. Metoder, hvor vi kan støtte langt flere i at knække både læse og matematikkoden, uden at de skal på "skolebænken". Det skal ske gennem den nyeste viden om læring og igennem brug af digitale hjælpemidler samt 1:1-mentorordninger.

Derudover skal forsørgelsesgrundlaget skal være godt og enkelt. Hvis man som voksen får mod på at gøre noget ved de manglende færdigheder, så bliver man i dag mødt af et system, hvor man som forsørgelse skal kombinere SVU, VEU-godtgørelse, dagpenge og arbejdsmarkedsfonde.

Det er noget af en mundfuld, hvis man har svært ved at navigere på nettet og ikke har knækket både matematik og læsekoden. Der skal være én samlet ydelse for voksne, og den skal være attraktiv.

Vi ved alt for lidt om, hvad det er der sker, når koden til at læse og regne knækkes hos voksne. Derfor er der brug for nye forskningsmiljøer, der med tværfaglig forskning inden for psykologi, pædagogik, arbejdsmarked og sociologi kan gøre os klogere på det.

Samtidig vil vi blive bedre til at vejlede voksne om uddannelse, når vi ved mere om de mange faktorer, der påvirker mulighederne for at tilegne sig de basale færdigheder.

Læs også

I dag er vejledningsindsatsen rettet mod voksne totalt nedprioriteret. Hvis en voksen ønsker et brancheskift, er e-Vejledningen og Uddannelsesguiden de eneste tilbud. Begge dele er begrænset tilgængelige for målgruppen. Der brug for en uafhængig vejledning, hvor voksne kan møde fysisk op og møde et andet menneske, som de trygt kan lægge en uddannelsesplan sammen med.

En anden udfordring er, at afstand til uddannelse et problem for mange voksne uden basale færdigheder, fordi mange bor langt fra de store uddannelsesbyer.

Der kan selvfølgelig ikke bygges et VUC eller en erhvervsskole i alle byer, men vi kan gøre meget mere for at etablere pop-up tilbud i områder, hvor andelen af borgere uden uddannelse er høj. Det kunne for eksempel være tilbud om kurser og workshops i basal dansk, matematik og it.

De kunne suppleres med dele fra eksempelvis grundforløbene på sosu- eller handelsuddannelsen. Vi ved, at når barrieren for uddannelse er brudt, så stiger mobiliteten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00