Lederne: Vi skal fokusere mere på den negative sociale arv

SOCIAL ARV: Hvis det danske skolesystem skal blive bedre til at løfte de svageste, skal folkeskolerne og ungdomsuddannelserne stille tydeligere forventninger til alle eleverne. Men der er også brug for mere vejledning, mener Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Rektorforening.
Det er et stort problem, at det danske skolesystem ikke er bedre til at bryde den negative sociale arv, mener både Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Rektorforening.
Det er et stort problem, at det danske skolesystem ikke er bedre til at bryde den negative sociale arv, mener både Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Rektorforening.Foto: Colourbox
Per Bang Thomsen

Det er et stort problem, at det danske skolesystem har så svært ved at bryde den negative sociale arv hos eleverne.

Derfor skal folkeskolerne, gymnasierne og erhvervsskolerne blive langt bedre til at stille håndfaste krav til alle eleverne og guide dem helskindet igennem uddannelsessystemet.

Det er meldingen fra Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Rektorforening, efter uddannelsesforskerne Pasi Sahlberg og Andy Hargreaves i sidste uge holdt oplæg i København.

Her slog de fast, at Danmarks store problem er, at vi er langt dårligere til at bryde den negative sociale arv hos eleverne end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Vi har ikke været dygtige nok til at møde eleverne der, hvor de er, og give dem de udfordringer, de har brug for. Tager man de tosprogede elever og de lidt svagere begavede børn, er de ofte blevet mødt med en misforstået høflighed og omsorg, hvor man ikke har ønsket at stille forventninger til dem på grund af deres baggrund.

Claus Hjortdal
Formand for Skolelederforeningen

Det skal der gøres noget ved, mener Claus Hjortdal, nyvalgt formand for Skolelederforeningen.

"Vi har ikke været dygtige nok til at møde eleverne der, hvor de er, og give dem de udfordringer, de har brug for. Tager man de tosprogede elever og de lidt svagere begavede børn, er de ofte blevet mødt med en misforstået høflighed og omsorg, hvor man ikke har ønsket at stille forventninger til dem på grund af deres baggrund," siger han og fortsætter:

"Vi skal blive bedre til at løfte de svageste elever, og derfor bør alle skoler undersøge, hvor gode de er til at bryde den negative sociale arv. Men vi skal også blive bedre til at løfte de dygtigste elever, for i dag er vi bedst til at håndtere den store midtergruppe," siger Claus Hjortdal.

Højne skolens status
Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og formand for det danske PISA-konsortium, udtalte i sidste uge til Altinget | Uddannelse, at reformpædagogikken og hele "ansvar for egen læring"-tanken er en af hovedårsagerne til, at Danmark ikke er bedre til at bryde den negative sociale arv hos eleverne.

"Vi skal have mere ro og disciplin i klasserne, og der skal samtidig være sanktioner over for dem, der ikke opfører sig ordentligt," sagde Niels Egelund.

Claus Hjortdal er enig med Niels Egelund i, der mangler autoritet omkring skolen i dag.

"I modsætning til Norge og Sverige har vi helt klart givet slip på for mange formalia omkring folkeskolen op igennem 70'erne og 80'erne. I Norge siger man stadigvæk "skolefrøken" til de kvindelige lærere, og der er en autoritet omkring læringsstedet, som vi nok gav køb på i demokratiseringens hellige navn," siger han og erkender, at det bliver svært at genoplive de gamle formalia.

"Men vi bliver nødt til at højne skolens status og autoritet blandt eleverne og forældrene. Og vi bliver nødt til at stille krav til forældrene om, at børnene kommer velforberedte i skole, og at de har haft en god morgen derhjemme. Vi skal blive skarpere på af flytte det enkelte barn frem for at flytte gruppen af børn som helhed," siger skoleledernes formand.

Rektorerne: Fokus på overgangen
Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er enig i, at det danske skolesystem skal blive bedre til at bryde den negative sociale arv.

Hun mener, at man bør især bør have fokus på overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

"Der er meget valgfrihed i uddannelsessystemet i dag. Vi skal derfor sørge for, at de unge ender på den rigtige ungdomsuddannelse i første hug, og det handler især om, at vi skal blive bedre til at vejlede de unge. Vi skal være tydeligere i forhold til, hvad de unge kan forvente, når de begynder på gymnasiet eller en af de andre ungdomsuddannelser. Men vi skal også være tydeligere i forhold til, hvad vi forventer af eleverne," siger hun.

Regeringen barsler med et socialt- og geografisk taxameter, som ifølge regeringsgrundlaget skal fordele ressourcerne til ungdomsuddannelserne "mere retfærdigt".

Det kan ifølge Anne-Birgitte Rasmussen være med til at løse en del af problemet.

"Det vil blandt andet sikre, at der er en uddannelsesinstitution tæt på unge, uanset hvor i landet de bor, og det vil også give dem mere vejledning undervejs," siger hun.

Men ifølge Anne-Birgitte Rasmussen handler det også om at få skabt en anden undervisningskultur på ungdomsuddannelserne.

"Det er rigtig vigtigt, at skolelederne og de forskellige lærerteams tager ansvar for, at eleverne klarer sig så godt som muligt. Her er det nødvendigt at få skabt en tæt relation mellem eleverne og lærerne. Rigtig mange gymnasier er dog godt på vej, når det handler om at få skabt små teams af lærere, der er knyttet tættere til klasserne," siger formanden for gymnasierektorerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

0:000:00