Debat

Lektor emeritus: 66 procent skal studere uden for de store byer ved en reel udflytning af universiteterne

Hvis decentraliseringen skal være reel og afspejle fordelingen af befolkningen, skal der mere drastiske tiltag til end blot at udflytte ti procent af de studerende på landets universiteter, skriver Hans Peter Christensen.

En reel udflytning er mulig, men vil kunne gennemføres med en gennemgribende ændring af vores uddannelsessystem, skriver Hans Peter Christensen.
En reel udflytning er mulig, men vil kunne gennemføres med en gennemgribende ændring af vores uddannelsessystem, skriver Hans Peter Christensen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med bred tilslutning i Folketinget indgik regeringen i juni 2021 en aftale om at skabe flere og bedre muligheder for at tage en uddannelse i hele landet. Uddannelsesinstitutionerne i de fire største byer skal flytte ti procent af studiepladserne til andre byer eller alternativt nedlægge dem.

Der har været talt og skrevet meget om problemerne med denne beslutning, men der er ikke fremkommet mange konstruktive løsningsforslag. Men der er en løsning, som desuden løser andre problemer.

Udflytningen er blevet opfattet som utopisk af mange i uddannelsessektoren. Som det fremgår af Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse 'Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning', er det umuligt at få de studerende til at fylde de nuværende lokale aflæggere af universiteterne. En reel udflytning vil derfor kun kunne gennemføres med en gennemgribende omkalfatring af vores uddannelsessystem. Men skriften på væggen er klar. Et bredt folketingsflertal står bag, så der må gøres noget.

Modellen som burde være indført for 23 år siden
I et nyt DEA-notat 'Er der studerende til de udflyttede studiepladser?' konkluderes det, at ansøgere til professionsbacheloruddannelserne er mere villige til at lade fag gå forud for geografi end ansøgere til universitetsbacheloruddannelserne. Den i det følgende beskrevne model tager derfor udgangspunkt i en modernisering af bachelorbegrebet: en sand implementering af modellen i Bologna-deklarationen, som Danmark underskrev i 1999. Det betyder, i modsætning til nu, at alle bachelorgrader skal give fuld erhvervskompetence.

det er faktisk ønskeligt, at studerende flytter, for det vil bidrage til et levende og alsidigt campusmiljø.

Hans Peter Christensen
Lektor emeritus, forhenværende studieleder, DTU

Modellen foreskriver oprettelse af et antal nye uddannelsesinstitutioner, kaldet bacheloruniversiteter (BU), til at varetage alle bacheloruddannelser. Det vil betyde, at de store fusionerede, geografisk favnende og organisatorisk spredte professionshøjskoler og universiteter som varetager disse uddannelser nu, skal transformeres til et landskab med selvstændige og lokalt forankrede BU’er. Disse skal have en størrelse, som giver grundlag for en sund drift og bæredygtige fag-faglige miljøer for såvel ansatte som studerende.

Studerende skal skabe liv i bacheloruniversitetsbyerne
En BU-by vil blive det regionale centrum med et righoldigt erhvervsliv, der udnytter de mange erhvervsparate bachelorer, som derfor bliver hængende i byen. Sammen med de studerende og det lokale erhvervs-, forretnings- og foreningsliv vil byen udvikle sig i en god cirkel med en levedygtig kultur med musik, kunst, teater og museer, som giver yderligere arbejdspladser for bachelorerne.

Men BU’erne bliver ikke kun institutioner for studerende, som bor i lokalområdet. Mange uddannelsessøgende må flytte for at påbegynde den ønskede uddannelse, men de skal altså ikke til en af de fire store byer. Og det er faktisk ønskeligt, at studerende flytter, for det vil bidrage til et levende og alsidigt campusmiljø. De nuværende satellitcampusser viser, at man ikke opnår dette, hvis de studerende hver dag kører væk fra campus og hjem i deres biler.

Erhvervskompetence skal få de studerende hurtigere i arbejde
En åbenlys fordel ved at give alle bachelorer erhvervskompetence vil være at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. I maj 2021 udgav den af regeringen nedsatte Reformkommission rapporten 'Erkendt, Forsøgt løst, Uløst', hvori der blandt står om de videregående uddannelser: ’Er det en god idé, at alle – i umiddelbar forlængelse af bachelorgraden – skal have en kandidatoverbygning? Eller burde man arbejde på at skabe et større bachelorarbejdsmarked?’ Mange vil efter en tre-årig bacheloruddannelse kunne bestride jobs, der i dag kræver en fem-årig uddannelse.

Med en gennemgribende opdatering af den danske model for videregående uddannelser er det muligt at imødekomme politiske ønsker om større geografisk spredning og kortere studietid.

Hans Peter Christensen
Lektor emeritus, forhenværende studieleder, DTU

Men der vil være undtagelser. Nogle jobs vil stadig kræve en forlængelse med indbygget praktik eller en efterfølgende to-årig kandidatuddannelse på et universitet. Det bør imidlertid være normen, at en bachelor går ud på arbejdsmarkedet og ikke direkte videre til en kandidatuddannelse. Nogle bachelorer vil så efter nogle år fortsætte deres uddannelse og tage en kandidat- eller deltidsmasteruddannelse på et universitet.

Universiteterne vil således kunne koncentrere sig om det, som de oprindelig er sat i verden for, er bedst til og har mest lyst til, nemlig forskning samt kandidat- og ph.d.-uddannelser. Universiteterne er blevet masseuddannelsesinstitutioner og ikke eliteuddannelsesinstitutioner. Den udvikling bør skrues tilbage, for vi bliver nødt til at fremavle og dyrke akademiske talenter for at være konkurrencedygtige i fremtiden. Universiteterne bør derudover fokusere på livslang læring ved at opbygge et attraktivt og varieret udbud af videre- og efteruddannelse på kandidatniveau, som løbende kan tilbyde personlig, faglig og karrieremæssig opkvalificering.

Forudsætning for succes: Et storbystudiemiljø
Man kan udflytte studiepladser, men man kan ikke udflytte studerende. Dette er absolut den største udfordring ved regeringens ambition. Betingelsen for en succesfuld geografisk fordeling af de videregående uddannelser er, at de studerende finder det mindst lige så attraktivt at studere i BU-byerne som i de store universitetsbyer.

Grundlaget herfor er, at disse byer kan tilbyde attraktive studiemiljøer med god trivsel og de bedste muligheder for at udfolde et aktivt og spændende studieliv. Det vil blandt andet kræve:

  • at de studerende samles på store BU’er med op til 10.000 studerende
  • at der er forskellige uddannelser på alle BU-campusser, så der opstår en varieret studenterbestand
  • at et BU-campus ikke må splittes op på geografisk forskellige lokaliteter, men skal være fortættet med mange nære sociale og kulturelle faciliteter
  • at der er gode billige boliger til alle studerende i nærhed af campus
  • at uddannelserne er didaktisk toptrimmede med dygtige og dedikerede undervisere.

Det skal være attraktivt for medarbejderne at arbejde på et BU. En nødvendig og altafgørende faktor for at tiltrække dygtige og motiverede undervisere er de ansættelsesforhold, der tilbydes. Selvom der ikke drives obligatorisk forskning på et BU, skal en rimelig procentdel af arbejdstiden afsættes til aktiviteter, som støtter underviserens relation til en faglige praksis og personlige udvikling.

Cirka 66 procent af de studerende skal studere uden for universitetsbyerne, hvis det skal svare til den del af befolkningen, der bor uden for disse byer. Ifølge Danmarks Statistik var der i Danmark i 2020 i alt 239.516 studerende ved de lange og mellemlange videregående uddannelser. Et bedste skøn er, at kun cirka 19 procent af disse studerer uden for de fire store byer. Der skal altså helt andre drastiske tiltag til end blot at udflytte ti procent, hvis decentraliseringen skal være reel og afspejle fordelingen af befolkningen. Hvis 66 procent af de bachelorstuderende skal studere uden for de største byer, svarer det til 115.000 – altså nok til et tocifret antal BU-byer rundt omkring i Danmark.

Modellens fordele og udfordringer
Med en gennemgribende opdatering af den danske model for videregående uddannelser er det muligt at imødekomme politiske ønsker om større geografisk spredning og kortere studietid. Men træerne vokser ikke ind i himlen, ej heller ude på landet. Der vil være udfordringer og modstand fra det eksisterende system.

I mere end 22 år har den herskende trend været fusioner til større og større uddannelsesinstitutioner. Enhver organisation ønsker at vokse, men for universiteterne kan et spinoff af de arbejdstunge grunduddannelser være en lykke. Det er tid til, at pendulet begynder at svinge tilbage, og at bacheloruddannelseslandskabet udvikles til en række selvstændige, bæredygtige og attraktive institutioner. Og der er politisk vilje i regeringen og på Christiansborg til at tænke i store reformer.

Samfundet har ændret sig ganske betydeligt over de forgange 22 år med hensyn til arbejdsmarkedets behov og ungdommens interesser. Vi får brug for, at flere tager en erhvervsorienteret videregående uddannelse. Derfor skal vi have ændret bacheloruddannelsen og flyttet den ud i hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00