Debat

Lektor: Vil vi leve af viden, skal sprogfagene ikke nedprioriteres

DEBAT: Nedskæringer rammer sprogfag hårdt. Men der er brug for sprog, hvis vi også i fremtiden vil leve af at producere og dele viden. Der skal handles nu, skriver Hanne Tange fra AAU.

Sprogstuderende. Status på sprogområdet i 2019
er, at uddannelser er blevet lukket, faglige miljøer udhules, og lektorer forlader
uddannelsesområdet, skriver Hanne Tange fra AAU.
Sprogstuderende. Status på sprogområdet i 2019 er, at uddannelser er blevet lukket, faglige miljøer udhules, og lektorer forlader uddannelsesområdet, skriver Hanne Tange fra AAU.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Tange
Lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, AAU

Velkommen til en nær fremtid, hvor danske gymnasieelever taler et engelsk, som de lærer, når de spiller skærmspil med hele verden.

Det skriftlige klarer Google.

Kultur og interkultur er alt det, der ikke engang står med småt, og som bid for bid forsvandt fra deres læreres uddannelse, fordi feedback er sparet væk.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De virksomheder, der endnu ikke er flyttet fra Danmark, henter HR-medarbejdere i udlandet, fordi de danske kolleger ikke kan få erfaring fra engelsksprogede, internationale miljøer, for eksempel på universitetet.

I Danmark anno 2038 er ingeniørerne dygtige til at udvikle nye apps, men ikke mange uden for Danmark kender deres arbejde, for ingen kan få det forklaret på et forståeligt engelsk.

Men er det vigtigt med sprog? Ja, for sproglig mangfoldighed er også en del af vores beredskab. Danmark har brug for sprogeksperter til at rådgive politikere og embedsfolk i EU og andre steder sprogligt og kulturelt.

Hanne Tange
Lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, AAU

Viden er stadig vigtig, men produceres andre steder i verden og kommer primært til Danmark via multinationale selskaber.

Et pessimistisk fremtidsscenario, som skridt for skridt kan blive virkelighed, i takt med at sproguddannelser i Danmark afvikles.

Viden har ikke længere værdi i Danmark
"Regeringens uddannelses- og forskningspolitik de seneste fire år er et dystert eksempel på, hvordan vi i Danmark desværre både i tale og i ført politik har banket fortællingen og værdien af viden ned under gulvbrædderne," skrev Sana Mahin Doost, forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd, i Altinget 24. januar.

Som humanistisk forsker kan jeg bekræfte den dystre udmelding.

Status på sprogområdet i 2019 er, at uddannelser er blevet lukket, faglige miljøer udhules, og lektorer forlader uddannelsesområdet, fordi vi er blevet trætte af politiske krav om at levere verdensklasse til discountpris.

Tyve milliarder kroner er sparet på uddannelsesområdet fra 2016 til 2022, har Uddannelsesalliancen regnet sig frem til ifølge Berlingske.

På sprogområdet er de umiddelbare tabere de studerende, der kan mindre. Dernæst arbejdspladserne, hvis kommende ansatte mangler dele af den viden, virksomheder efterspørger.

Vision om ingeniører som sprogfolk
Det er afgørende for Danmark med stærke kompetencer i fremmedsprog og gerne i samspil med andre kernekompetencer.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er helt på linje med Charlotte Rønhof, der i perioden 2007 til 2017 som forskningschef for Dansk Industri jævnligt fremsatte sin vision om ingeniører med sprogkompetencer.

For hvis ingeniøren begår sig på engelsk og tysk, kan man vel spare en sprogmedarbejder? Og skære ned på de humanistiske sproguddannelser.

Rønhofs vision blev forsøgt realiseret på internationale ingeniøruddannelser. Engelsksproget undervisning og multikulturelt projektarbejde var midler til at udvikle de studerendes sproglige og interkulturelle kompetencer.

I 2019 bliver der færre internationale læringsmiljøer på grund af Løkke-regeringens beslutning om at skære i antallet af internationale studerende.

Så spørgsmålet er, om Rønhofs tanke om sprogkyndige teknikere kan blive til virkelighed i Danmark? Og så er det jo bare ærgerligt, at antallet af professionelle sprogbrugere inden for tysk, spansk, engelsk og fransk falder samtidig.  

Sprog som fag er presset
Det nationale center for fremmedsprog blev nedsat i 2018 for at sikre Danmark nødvendige sproglige kompetencer. Betydningen heraf er understreget gennem hyppig debat i hvert fald siden 2007. Spørgsmålet er, om det allerede er for sent.

Sideløbende med debatten er optaget på sproguddannelserne dalet, og Roskilde Universitet, CBS og Syddansk Universitet har måttet lukke sprogfag. Flere kan følge efter. Tysk overlever i øjeblikket på Aalborg Universitet, fordi faget kan få økonomisk tilskud fra andre humaniora-uddannelser.

Hvert år skæres 2 procent af budgettet på grund af regeringens omprioriteringsbidrag, og det betyder rigtig meget på uddannelser, der i forvejen modtager laveste taxametertilskud.

Konsekvensen kan blive flere lukninger, fordi universiteter vurderer, at "små" sprog ikke er økonomisk bæredygtige. Der er simpelthen ikke råd til at undervise i sprog, der ikke kan optage mindst 50 studerende om året.

Men er det vigtigt med sprog? Ja, for sproglig mangfoldighed er også en del af vores beredskab. Danmark har brug for sprogeksperter til at rådgive politikere og embedsfolk i EU og andre steder sprogligt og kulturelt.

PET, Udenrigsministeriet og virksomheder skal kunne tilgå viden fra hele verden, og det går hurtigere, hvis der er folk, der kan læse russisk, arabisk og kinesisk. Og fransk, tysk, spansk og engelsk.

Hug til humaniora
De seneste ti år har været præget af en kampagne mod humanistiske uddannelser. Humaniora er blevet beskyldt for at uddanne kandidater, der var verdensfjerne og ikke kunne fungere på det private arbejdsmarked.

Ifølge politikerne og Dansk Industri blev der optaget alt for mange studerende på uddannelser i kommunikation, kultur og medier, for hvordan skulle sådanne kandidater nogen sinde komme til at bidrage til dansk økonomi?

I 2014 bestemte Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) sig for at løse problemet ved at indføre dimensionering på humanistiske kandidatuddannelser. Mange i universitetsverdenen var på det tidspunkt enige om, at noget skulle gøres ved de store optag.

Men i stedet for at løse problemet i dialog med universiteterne valgte ministeren at skære i pladserne på kandidatstudierne på baggrund af nationale tal for arbejdsløshed. Der blev hverken taget hensyn til regionale forskelle eller til uddannelser med store BA-optag og små kandidathold.

Lad mig give et eksempel:

Aalborg Universitets uddannelse i International Virksomhedskommunikation (engelsk) optog i 2014 171 BA-studerende, men under 20 på kandidatuddannelsen. Efter dimensioneringen blev uddannelsen fastlåst på et kandidatoptag på 23, hvilket betyder, at der ikke må optages flere kandidatstuderende.

Problemet er bare, at alle BA'er fra denne uddannelse har retskrav og derfor ikke kan afvises.

For at sikre, at der ikke blev uddannet flere med retskrav på kandidaten, end hvad Ministeriet vil acceptere som tilskudsberettigede, var det derfor nødvendigt at skære 75 procent i BA-optaget. I 2018 gav det et optag på 53 studerende.

I 2018 er en sproguddannelse, der fire år forinden var økonomisk bæredygtig, endt som en mellemstor uddannelse, som er sårbar i en tid med nedskæringer på de videregående uddannelser. Årlige besparelser på 2 procent (Løkke-regeringens omprioriteringsbidrag) betyder i 2018 nedskæringer på vejledning, undervisning, opgaver, feedback og censur.

Lukning af flere uddannelser kan snart følge.

Nedskæringer får konsekvenser
20 milliarder er et lille beløb ud af de 'par hundrede milliarder' brugt på uddannelse 2016-22. Sådan svarer Tommy Ahlers på Uddannelsesalliancens kritik i Børsen 1. februar. 

Men en ti-procent besparelse er ikke et lille beløb på sproguddannelser, der er ramt af dimensionering og dalende studenteroptag. Og der er brug for sprog, hvis Danmark også i 2038 skal kunne leve af at producere og sælge viden!

Nedskæringer på universiteternes sproguddannelser rammer alle de dele af det danske samfund, der ansætter sprogkandidater. Når der spares på undervisning og feedback, får vi dårligere gymnasielærere, kommunikationsmedarbejdere, tolke og HR-folk.

Effekten kommer sent – måske først om 20 år. Men der skal handles nu, hvis vi vil fremtidssikre sprog i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Tange

Lektor, Institut for Kultur og Læring, AAU
ph.d. i skotske studier (Glasgow Uni. 2001), cand.mag. i engelsk og europæisk etnologi (Odense og Københavns Uni. 1997), MPhil i skotske studier (Glasgow Uni. 1995)

0:000:00